Akutudspil af høj klasse

Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe vedrørende den akutmedicinske indsats i Danmark har spillet ud med 28 anbefalinger til det fremtidige akutberedskab. De danner tilsammen en fuldstændig reformeret og kvalitetsmæssigt opdateret akutbetjening i det danske sundhedsvæsen. Det skal sikre en høj ensartet kvalitet, sammenhængende patientforløb og en høj udnyttelse af resurserne, uanset tid og sted, også i det akutte system. Det er nøglen til de øvrige reformer af det nye regionaliserede sundhedsvæsen. Begrebet er ved at være lidt slidt, men det er et udspil i verdensklasse, der giver borgerne et langt bedre tilbud end det nuværende.

Ekspertgruppen lægger op til en akutbetjening, der skaber sammenhæng for patienten, hvor lægelig rådgivning hele vejen igennem er med til at sikre den rigtige behandling til den rigtige patient. Det er et bærende princip i udspillet, at indgangen til det akutte system er almen praksis, vagtlægen og alarmcentral 112. Det svarer nøje til anbefalingerne i Lægeforeningens akutpolitik. Derfor er det nok ikke nogen overraskelse, at vi synes, det er en rigtig god idé. Ekspertgruppen går endda et skridt videre og anbefaler, at der skal være ét landsdækkende telefonnummer til lægevagten.

Både ekspertgruppen og Lægeforeningen lægger vægt på, at der skal være en betydelig bedre tilgængelighed ved indgangen til det akutte system. Tilgængeligheden både til egen læge i dagtimerne og til vagtlægen i aften- og nattetimerne skal forbedres, så der ikke er ventetider af betydning. Bemandingen skal også forbedres, så vagtlægerne kan klare det øgede pres. Fremtidens akutbetjening skal ikke baseres på det, vi kender i dag, men på noget, der er bedre. Det vil bl.a. blive sikret ved involveringen af praktiserende læger over hele landet med et fintmasket net af akuttilbud til patienterne.

Det andet bærende element er døgnåbne akutcentre bemandet med specialister. Ekspertgruppens oplæg anbefaler fælles akutmodtagelser med et befolkningsunderlag på 300.000-400.000 eller flere i tæt befolkede områder. Dertil kommer nogle få traumecentre på højt specialiseret niveau til svært tilskadekomne eller meget syge patienter. Det afgørende er, at der er enighed om at samle funktionerne på betydeligt færre steder end i dag, hvor der er akutmodtagelser på omkring 40 lokaliteter. Det er i denne forbindelse beklageligt, at psykiatrien ikke er med i anbefalingerne. Det er en integreret del af sundhedsvæsenet, og det bør derfor også være en integreret del af akutbetjeningen.

Der bliver under alle omstændigheder længere til et akutcenter, og det betyder, at der skal ske noget markant på det præhospitale område. Vi noterer os, at ekspertgruppens anbefalinger er konkrete og vidtgående med bl.a. fire lægehelikoptere fordelt over landet, lægefly til Bornholm og optimal udnyttelse af de telemedicinske muligheder. Blandt anbefalingerne er også, at der skal ske en afklaring af de sundhedsfaglige opgaver på alarmcentralerne og, at der skal sikres sammenhæng og samarbejde mellem de enkelte elementer i akutbetjeningen. Der er endelig en grundig beskrivelse af specialer og udstyr på akutcentrene. I sandhed et oplæg fra ekspertgruppen, der flytter debatten om sundhedsvæsenet ind i fremtiden.