Skip to main content

Akutudvalg: Lægevagten skal fjernes fra de praktiserende læger

Journalist Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk
19. nov. 2010
04 min

Slut med lægevagtstvang. Fremover skal vagtlægeordningen ikke længere være forankret hos de praktiserende læger, der siden 1991 via landsoverenskomsten har sikret tilstrækkeligt med læger til vagterne.

Vagtlægeordningen skal fagligt og ledelsesmæssigt placeres hos regionerne, fastslår et flertal i det præhospitale akutudvalg i en netop offentliggjort rapport om fremtidens akutindsats.

En samlet organisering af hele akutindsatsen vil ifølge flertallet i udvalget - Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Finansministeriet, Dansk Sygeplejeråd, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner - skabe bedre sammenhæng i akutindsatsen og en mere entydig indgang for patienterne i modsætning til i dag.

Kun Lægeforeningen er modstander af anbefalingen, da den fortsat ønsker vagtlægeordningen forankret hos de praktiserende læger:

»Det er synd, at man nu vil ændre vagtlægeordningen, da det er den billigste og bedste måde at arrangere det på«, siger formand for PLO Henrik Dibbern og fortsætter:

»Sker det, så føler vi os heller ikke længere kollektivt forpligtet til at udføre arbejdet. Man kan ikke lave en kollektiv aftale, når vi ikke får indflydelse på vilkårene. Regionerne må så tilbyde ansættelser eller konsulentaftaler til praktiserende læger eller andre læger, der ønsker at køre vagt. Vi frygter blot, at det bliver meget dyrt, yderområder vil komme til at mangle dækning, og kvaliteten vil falde«.

Ifølge PLO har Storbritannien haft dårlige erfaringer med en lignende ændring fra 2004. Det blev svært at rekruttere læger, og kvaliteten og patienttilfredsheden faldt.

»Man skal huske på, at knap hvert tredje PLO-medlem er over 60 år, så presser regionerne os til en aftale, kan man frygte, at flere vil forlade arbejdsmarkedet. Det har vi ikke råd til«, siger Henrik Dibbern.

Landets indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) støtter derimod anbefalingen:

»Jeg mener, at det er den rigtige vej at gå. Vagtlægeordningen hører sammen - også organisatorisk - med skadestuerne og resten af akutberedskabet«, siger han.

Hos Danske Regioner er formand for Sundhedsudvalget Ulla Astman »meget godt tilfreds med anbefalingerne og den brede opbakning fra alle andre aktører end lægerne«:

»Det er den model, som vi har ønsket gennem længere tid. Gennemføres det - hvilket vi stærkt håber, sker - så får vi nu samordnet den akutte modtagelse og vagtlægeordningen hos os. Det giver driftsmæssigt en masse fordele«.

Men hun forstår ikke, hvordan en ledelsesmæssig forankring i regionerne skulle gøre ordningen væsentlig dyrere, da lægerne vil slippe for organisatoriske opgaver, de er pålagt i dag:

»Men vi har overenskomstforhandlinger i øjeblikket, så dem vil jeg ikke gå ind over«, siger hun.

Omkring halvdelen af de praktiserende læger kører i dag lægevagt. En medlemsundersøgelse fra 2008 viser, at hvert fjerde PLO-medlem ønsker, at vagtlægeordningen kommer ud af landsoverenskomsten, så det ikke længere er et krav at køre lægevagt.

Læs Bertel Haarders udmelding til akutudvalgets anbefaling s. 3226.

Baggrund for Akutudvalget

Udvalget om det præhospitale akutberedskab (akutudvalget) blev nedsat i efteråret 2009 bestående af repræsentanter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Finansministeriet, Lægeforeningen, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og Dansk Sygeplejeråd. Dets opgave har været at vurdere og kortlægge behovet for kapacitet og organisering af det præhospitale beredskab i tilknytning til den fremtidige sygehusstruktur. Målsætningen er, at hjælpen under normale omstændigheder skal være fremme inden 15 minutter efter opkald til 112. Udvalgets kompetence er at komme med anbefalinger og forslag. Beslutningstagere kan siden vælge at tage udvalgets anbefalinger op.

Model A - en fælles regional ledelse af akutsystemet

Støttet Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Finansministeriet,

Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og Dansk Sygeplejeråd

  • Den faglige og organisatoriske ledelse af lægevagten forankres i regionen.

  • Overenskomsten skal også fremover fastlægge de overordnede rammer for alment praktiserende lægers deltagelse i det regionale akutsystem.

  • Regionen udpeger en leder af akutberedskabet i praksissektoren.

  • Lederen bør have indsigt i det almenmedicinske arbejdsområde.

  • Lederen indgår i den samlede regionale ledelse af akutsystemet.

  • Organisatorisk er den regionale leder af akutberedskabet i praksissektoren underlagt den centrale ledelse i regionen.

  • Lederen er øverste ansvarlige for tilrettelæggelse af den almenmedicinske lægebetjening i vagttiden samt koordination med det øvrige akutberedskab.

  • Lederen er faglig og organisatorisk ledelsesreference for de praktiserende læger, når de er på vagt i vagtfunktionen.

  • De praktiserende læger bør også fortsat have en overenskomstfastsat kollektiv og individuel forpligtelse til at indgå i lægebetjeningen i vagttiden.

Model B - to selvstændige ledelsessystemer

Støttet af Lægeforeningen

  • Der skal fremover være en større grad af koordinering af vagtlægeordningen, sygehusenes akutfunktioner (herunder skadestuer) og den præhospitale indsats.

  • Vagtlægeordningen skal fortsat forankres i landsoverenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og PLO, som udgør det kontraktlige grundlag for vagtlægeord-ningen.

  • Vagtlægeordningen skal kvalitetsudvikles.

  • Vagtlægerne skal arbejde på grundlag af faglige retningslinjer.

  • Lægevagtschefen refererer til PLO's praksisudvalg.

  • Lægevagtschefen er overordnet faglig og organisatorisk ledelsesreference for de praktiserende læger, når de er på vagt i vagtfunktionen.

  • Samarbejdet mellem vagtlægeordningen, sygehusvæsenets akutfunktion og det præhospitale beredskab udvides og formaliseres.

  • Lægevagtschefen indgår i den samlede regionale koordinering af akutsystemet.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen