Skip to main content

Al ventetiden værd

Efter en del forsinkelse er Dansk Medicinhistorisk Årbog 2025 udkommet. Til gengæld har den været ventetiden værd.

Klaus Larsen, journalist ved Ugeskrift for Læger, forfatter

13. aug. 2026
4 min.

Fakta og vurdeing

Dansk Medicinhistorisk Årbog 2025

En af Danmarks mest markante læger i sidste halvdel af 1800-tallet var Sophus Engelsted, som har stået i skyggen af samtidige som bl.a. Hornemann, Panum og andre berømtheder. Engelsteds specialitet var hud- og kønssygdomme, men hans måske vigtigste indsats er hans bidrag til folkesundheden og indsatsen for Københavns ringest stillede. Engelsted var en af de første læger i Danmark, der engagerede sig i bekæmpelsen af tuberkulose. Han spillede en afgørende rolle i etableringen af Kysthospitalet på Refsnæs, som blev et vigtigt behandlingssted for sygdommen.

Bogens mangeårige redaktør Ole Sonne behandler 150-året for Carlsberg Laboratorium, som har fostret mange internationalt anerkendte forskere. De arbejdede i industriens tjeneste, men deres arbejde også fik betydning for andre videnskaber, herunder medicinen. Det var selvfølgelig også dengang, laboratoriets ansatte endnu havde carte blanche til at bedrive fri forskning, som ikke kun fokuserede på ølbrygning.

Her er en artikel om de første heroiske forsøg med kateterisering af hjertet (en ung tysk læge fik i 1920’erne sit livs møgfald af cheflægen, da han førte et kateter ind i sit eget hjerte og dokumenterede det på et røntgenbillede).

Man kan læse om Danmarks første anæstesilæger og »kampen for frie luftveje«, om brugen af tjære i behandlingen af hudsygdomme (og som strafmiddel sammen med fjer) gennem 2.000 år. Som bonus bliver man indført i at fremstille tjære af hhv. træ og stenkul.

Aldringsforskeren Bernard Jeune fokuserer på de 110+-årige, der gik forud for den berømte Jeanne Calment, som nåede at leve i 122 år – og kunne dokumentere det. En historisk rekord, som lod sig dokumentere. At validere superoldingenes sande alder har historisk været svært, fordi registrering af fødsels- og dødsår ikke altid har været pålidelig. Men der var andre – også før Jeanne Calment.

Hollænderen Geert Adriaans Boomgaard (1788-1899) var veteran fra Napoleonskrigene og den første dokumenterede 110-årige. Her er han fotograferet med stok og en underlig paryk. Illustration fra årbogen.

Jeune fremdrager en række af dem og kan endda præsentere dem på fotos. Den første, som blev valideret, var hollænderen Geert Adriaans Boomgaard, født i 1788 (før den franske revolution!) og død i 1899. Havde han levet nogle måneder længere, havde hans liv omfattet tre århundreder.

Hvilket faktisk lykkedes for engelske Margaret Ann Neve, skønt hun »kun« blev 110 år. Hun blev født i 1792 – året, da de revolutionære i Paris sendte de første af tusinder i guillotinen. Hun var en voksen kvinde, da Wellington i 1815 sammen med Preussens feltmarskal Blücher knuste Napoleons hær ved Waterloo. På sin 100-års dag blev hun lykønsket af den gamle dronning Victoria, som hun også overlevede. Margaret Ann Neve døde i 1903.

Sidst – men ikke mindst – belyser psykiater Jens Knud Larsen den LSD-behandling, der foregik i en kælder på Frederiksberg Hospital fra 1960 og til 1973. Her blev patienter med psykisk sygdom behandlet med hallucinogenerne LSD og psilocybin – i mange tilfælde i grotesk høje doser, der undertiden resulterede i et virkelig dårligt trip for mange.

Dengang (1964) konkluderede en efterundersøgelse, at »andelen af patienter, hvis tilstand vurderedes bedret eller uforandret, er 100%«. Det til trods for, at der blev rapporteret om et drab, selvmord og selvmordsforsøg som følge af behandlingerne. Sagen blev i sin tid grundigt afdækket af journalisten Alex Frank Larsen. Siden er adskilligt nyt materiale dog dukket op fra arkiver og skunkrum, og det udnytter Jens Knud Larsen fint.

På grund af bl.a. erfaringerne fra LSD-forsøgene var forsøg med psykedelisk behandling no-go i flere årtier. I lyset af hensyn til patientsikkerheden udtrykker artiklens forfatter stærke forbehold over for de kliniske forsøg med psykedelika, som igen finder sted – nu med såkaldt mikrodosering.

Årsbogen udgives af Dansk Medicinsk-Historisk Selskab (DMHS) og Stenoselskabet, som dækker Danmark vest for Storebælt, og den sendes gratis til medlemmerne af de to selskaber, gennem hvilke ikkemedlemmer kan købe den. Baseret som den er på helt igennem ulønnet, frivillig arbejdskraft, er det et mirakel, at denne årbog overhovedet udkommer – år efter år. I år altså noget forsinket. Til gengæld har den så rigeligt været ventetiden værd. I år er der ingen artikler, som ikke fangede anmelderens interesse.