For mange kommuner magter fortsat ikke at løfte ansvaret for misbrugsbehandlingen. Lægeforeningen foreslår at flytte ansvaret for misbrugsbehandling over til regionerne
Kommunerne skal tilbyde gratis alkoholbehandling. Det ansvar fik de overdraget fra nytår 2007, da kommunerne i forbindelse med kommunalreformen overtog ansvaret for både forebyggelse og behandling på alkoholområdet.
Men selv om der er gået ti år, går det fortsat alt for dårligt i alt for mange kommuner.
Det afslører en rapport fra Alkohol & Samfund, som har ringet til 30 kommunale behandlingssteder.
Undersøgelsen viser, at der er store forskelle på kvaliteten fra kommune til kommune: Nogle steder kan man komme i behandling samme dag. Andre steder går der op til to uger. Hvor den ene kommune tilbyder abstinensbehandling på behandlingscentret, må man i den anden kommune op til egen læge eller på sygehuset. I nogle kommuner vil undersøge, om der foruden alkoholproblemet også er psykiske lidelser. Og så videre.
For næsten præcis fem år siden skrev Ugeskrift for Læger, at alkoholbehandlingen sejlede i mange kommuner. Statens Institut for Folkesundhed (SFI) havde for Lægeforeningen lavet en undersøgelse, og også dengang stod det sløjt til:
Nogle kommuner havde én ansat til at tage sig af alkoholbehandlingen, mens andre havde 35 ansatte. I op mod halvdelen af kommunerne indgik akupunktur – som ikke har nogen dokumenteret effekt – i behandlingstilbuddet.
Lægeforeningen havde bestilt rapporten for at følge op på en tidligere undersøgelse, som i 2009 viste, at kommunerne endnu ikke havde formået at løfte opgaven med alkoholbehandling.
En del af problemet bundede – og bunder – i, at mange kommuner er for små til at varetage alle de funktioner, der kræves af en effektiv alkoholbehandling.
Lægeforeningen opfordrer nu regeringen til at flytte ansvaret for behandlingen af mennesker med et misbrug af alkohol eller stoffer over til regionerne:
”Forskellen på, hvad de enkelte kommuner kan tilbyde af behandling, er for stor, og flere kommuner kan ikke leve op til de anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen stiller til god kvalitet og brug af videnskabeligt underbyggede metoder i alkoholbehandlingen”, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.
Foruden den store forskel på de kommunale tilbud peger Andreas Rudkjøbing på et yderligere problem – nemlig, at mange patienter ved siden af deres misbrug også døjer med psykisk sygdom.
”Når behandlingen af den gruppe af patienter foregår to forskellige steder, som den gør i dag, hvor kommunerne har ansvaret for misbrugsbehandlingen, mens den psykiatriske behandling sker i regionerne, er der en stor risiko for, at patienterne falder ned mellem to stole”, siger han.
”Man bør samle behandlingen under samme tag i regionerne, så man kan sikre en høj faglighed og den sammenhæng i behandlingen, som gør, at man kan hjælpe borgerne ud af deres misbrug”.
”Nu har kommunerne haft opgaven i ti år. Og vi kan stadigvæk konstatere, at ikke alle kommuner kan leve op til de mest basale kvalitetskrav. Hvis jeg sad i Folketinget, ville min tålmodighed i hvert fald være slut nu”, siger Peter Konow, direktør i Alkohol & Samfund.
Undersøgelsen, som viser de store variationer i behandlingstilbud og -kvalitet, er kun den seneste af flere, som med års mellemrum har peget på problemet. Og et af de største problemer, som trænger til en løsning, er den manglende screening for komorbiditet – såvel somatisk som psykisk, mener Peter Konow.
- Lægeforeningen foreslår, at behandlingen flyttes over til regionerne. Derved sikrer man jo også en nærhed til både somatikken og psykiatrien?
”Vi forholder os ikke til, hvor behandlingen skal ligge. Det vigtige for os er, at behandlingen, uanset, hvor den foregår, lever op til nogle kvalitetsstandarder”, siger Peter Konow.
”I øjeblikket er det i kommunerne, og så mener vi, at kommunerne skal leve op til de kvalitetskrav, som Sundhedsstyrelsen har formuleret, men som kun er vejledende – ikke bindende”.
”Folketinget bør bemyndige sundhedsministeren til at stille nogle krav til behandlingen”.
- Og minimumskravene til en god behandling er …?
”At der altid screenes for psykisk komorbiditet, at man altid undersøger, om der er somatisk komorbiditet; at der er tilbud, der matcher den enkeltes behov. Der skal være et tilbud både til den velfungerende karrieremand, som har alkoholproblemer, og den enlige mor med psykiske problemer, som står uden for arbejdsmarkedet”, siger Peter Konow.
”Der bør være både en somatisk, sundhedsfaglig kompetence til stede, lige som der bør screenes for psykisk komorbiditet. Det er afgørende, at der er en læge involveret – om det så er egen læge eller en, som er tilknyttet behandlingsstedet”, siger Peter Konow.
”Om kommunen så skal søge samarbejde med nabokommunen, eller vil købe assistance udefra. Men når man henvender sig i sin kommune, skal man blive mødt med et behandlingstilbud, der matcher det problem, man har. Og det gør man ikke i dag”.
Overlæge Ulrik Becker, Statens Institut for Folkesundhed, vil ikke afvise, at der er sket fremskridt siden 2012. Som hovedregel – med enkelte undtagelser – er det de større kommuner, der har magtet at løfte opgaven, siger han og peger bl.a. på Odense og Aarhus.
”Men pointen er, at der stadig er alt for store forskelle i behandlingstilbuddene. Det ville vi jo ikke acceptere på noget andet sygdomsområde”, siger han.
Inden for de seneste år har Sundhedsstyrelsen udsendt tre kliniske retningslinjer på alkoholområdet. Dem kunne man jo ønske, at kommunerne efterlevede – men de er ikke bindende for en kommune.
”Men det kræver en organisation af en størrelse, der kan vedligeholde og udvikle kvaliteten, og også kan have et vist sundhedsfagligt islæt”, siger Ulrik Becker. ”Og det magter de færreste mindre kommuner”.
- Er løsningen – som Lægeforeningen foreslår – at trække alkoholbehandlingen over i regionalt regi?
”Det er én løsning. Og den mest radikale. Men en mellemløsning kunne være at definere nogle minimumsstandarder for, hvad man skal opfylde i alkoholbehandlingen. En anden mulighed er at stille krav om, at en behandlingsinstitution skal have en vis minimums-størrelse, og til uddannelse, personalesammensætning, herunder antallet af lægetimer”.
”Problemet er, at det altid strander på uenigheder mellem stat, kommuner og Sundhedsstyrelse, som aldrig kan blive enige om noget”.
- Det er ti år siden, at kommunerne overtog ansvaret. Og hvis der sker forbedringer, sker det i et glacialt tempo. Er der grund til at gribe ind?
”Ja. Spørgsmålet er, hvem, der skal gøre det. Sundhedsstyrelsen har jo desværre kun beføjelser til at give råd, som alle kan se stort på”, siger Ulrik Becker.
Lægeforeningen: ”Flyt ansvaret til regionerne”
Alkohol & Samfund: ”Dit postnummer bestemmer …”
Læs hele undersøgelsen fra Alkohol & Samfund (pdf)
Sundhedsstyrelsen: ”Kvalitet i alkoholbehandlingen – et rådgivningsmateriale”
Ugeskriftet i 2012: ”Alkoholbehandling sejler i mange kommuner”
