Skip to main content

Alkoholdebutalderen hos 7-18-årige unge

Reservelæge Marie Kim Wium-Andersen, reservelæge Ida Kim Wium-Andersen, ledende overlæge Ulrik Becker & læge Simon Francis Thomsen Bispebjerg Hospital, Lungemedicinsk Forskningsenhed, og Hvidovre Hospital, Alkoholenheden

6. nov. 2009
15 min.

Introduktion: Tidlig alkoholdebut er forbundet med en øget risiko for et senere stort alkoholforbrug, alkoholafhængighed og alkoholrelaterede problemer. Formålet med dette studie var at undersøge alkoholdebutalderen og faktorer af betydning herfor hos en gruppe danske unge.

Materiale og metoder: Som led i en astmaundersøgelse i 2001 blev 480 tilfældigt udvalgte børn og unge i alderen 7-18 år interviewet, og deres forældre udfyldte et spørgeskema. Alkoholdebut blev defineret som første indtagelse af mindst en genstand.

Resultater: Middeldebutalderen var 13,4 år hos drenge og 13,9 år hos piger (p = 0,020). Der var en signifikant sammenhæng mellem debutalder og den unges egen rygning ( hazard ratio 2,19; 95% konfidensinterval (KI) (1,16-4,12), p = 0,015 og med moderens rygning under graviditeten ( hazard ratio 2,23; 95% KI (1,31-3,78), p = 0,003. Derimod var der ingen sammenhæng mellem alkoholdebutalder og forældrenes alkohol- og rygevaner, socioøkonomiske status eller civilstand.

Konklusion: Yderligere kendskab til faktorer af betydning for alkoholdebutalderen er vigtigt i forbindelse med forebyggende arbejde inden for alkoholområdet.

Danmark er et af de lande i verden, hvor unge drikker mest alkohol. Blandt 15-16-årige danske skoleelever har 95% drukket alkohol inden for det seneste år i forhold til henholdsvis 76% og 77% i Norge og Sverige og et europæisk gennemsnit på 83%. I alt 82% af danske unge havde været fulde i samme periode mod et gennemsnit i Europa på 53% [1]. Ifølge Sundhedsstyrelsens monitorering af unges livsstil og dagligdag (MULD)-rapport fra 2004 var 71% af drengene og 74% af pigerne under 15 år, da de drak alkohol første gang, mens 54% af både pigerne og drengene var under 15 år, da de var fulde første gang [2].

Tidlig alkoholdebut (før 14 år) øger risikoen for alkoholafhængighed senere i livet [3]. Pedersen & Skrondal estimerede på baggrund af et prospektivt studie, at forøgelse af debutalderen med 10% vil medføre et 35% fald i det senere alkoholindtag [4]. Tidlig alkoholdebut er herudover forbundet med flere ulykker, mindre social omgangskreds, og flere arbejdsrelaterede, psykiske [5] og skolemæssige problemer [6].

Resultaterne fra mange udenlandske studier har vist, at tidlig rygedebut er associeret med et større alkoholmisbrug med sværere skadevirkninger og øget risiko for afhængighed [7]. Desuden øger et tobaksforbrug over ti cigaretter dagligt risikoen for senere alkoholafhængighed blandt teenagere [8]. Omvendt øger alkoholindtag risikoen for, at unge i alderen 12-18 år begynder at ryge [9].

Ifølge Health Behaviour in School-aged Children (HBSC)-undersøgelsen fra 2006 af 11-15-årige danske unge fremgår det, at forældrenes alkoholforbrug har stor betydning for, hvor meget de unge drikker, og hvor tidligt de begynder at drikke, således at et stort forbrug hos forældrene er associeret med et stort forbrug hos de unge [10].

I en dansk undersøgelse fra perioden 1995-1999 af unge i folkeskolens afgangsklasser påvistes det, at drenge fra familier, hvor mindst en af forældrene havde en lang uddannelse (universitetsuddannelse eller anden længerevarende videregående uddannelse), havde en signifikant senere alkoholdebut, mens debutalderen kun i ringe grad var associeret med familiens økonomi. For pigernes vedkommende var der en tendens til, at de økonomisk dårligst stillede debuterede tidligt, men der var ingen sammenhæng med forældrenes uddannelsesniveau [12]. I andre danske undersøgelser har man dog ikke kunnet påvise nogen sammenhæng mellem forældrenes socioøkonomiske status og børnenes alkoholvaner og debutalder [11]. Børn i skilsmissefamilier begynder at drikke tidligere end børn fra intakte familier [11] - en tendens der også er fundet i internationale studier [13].

Formålet med dette studie var at undersøge alkoholdebutalderen og faktorer med potentiel betydning herfor. Vi ønskede at undersøge, om rygere havde en tidligere alkoholdebut end ikkerygere, om børn af rygere havde en tidligere debut end børn af ikkerygende forældre, om børn af forældre med et større alkoholforbrug havde en tidligere debut end børn af forældre med lavere alkoholforbrug, om forældrenes socioøkonomiske status havde betydning for børnenes debutalder og om børn, hvis forældre var skilt, havde en tidligere alkoholdebut end børn, der levede med begge forældre.

Materiale og metoder

I 2001 blev 1.500 børn i alderen 7-18 år med bopæl i et område omkring Rigshospitalet udtrukket fra Det Centrale Personregister. Alle blev pr. brev inviteret til at medvirke i en undersøgelse, der havde som hovedformål at undersøge prævalensen af astma i barndommen. I alt 1.440 børn modtog invitationen, og af disse indvilligede 480 (33,3%) i at deltage. For at få et indtryk af mulig selektionsbias blev 116 af de resterende 960 børn kontaktet telefonisk og interviewet svarende til de fremmødte børn om tilstedeværelsen af astma og allergiske sygdomme. Disse børn adskilte sig ikke signifikant fra de 480 børn, som mødte op til undersøgelsen, mht. køn, alder samt forekomst af astma, hvorfor deres svar blev inkluderet i analyserne. En stor del af børnene i denne astmaundersøgelse blev desuden adspurgt om deres alkohol- og rygevaner. Det drejede sig samlet om 451 ud af de 480 børn og 38 ud af de 116 telefoninterviewede børn. I alt indgår derfor 489 børn i dette studies analyse. Alle børn blev interviewet personligt om alkohol- og rygevaner uden forældrenes tilstedeværelse, og forældrene udfyldte et spørgeskema [14].

Spørgsmålene til børnene var opdelt i to afsnit, hvor første del omhandlede rygevaner og anden del omhandlede alkoholvaner. Alkoholdebut blev defineret som første indtagelse af mindst en genstand. En genstand blev defineret som en flaske øl/fadøl, et glas vin, et glas spiritus eller en dåse alcopops svarende til cirka 12 g alkohol. Binge drinking blev defineret som indtagelse af ≥ seks genstande på en dag.

Spørgsmålene til forældrene var opdelt i fire forskellige afsnit, der omhandlede s ociale/personlige forhold, rygevaner, alkoholvaner og holdning til deres børns alkoholvaner. Under personlige/sociale forhold blev forældrene spurgt om uddannelseslængde, beskæftigelse, indkomst samt civilstand.

Både forældre og børn gav informeret samtykke før inklusion i studiet. Studiet var anmeldt til datatilsynet og godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Statistisk analyse

Data blev analyseret vha. SPSS version 14.0 (SPSS, Inc., Chicago). De forklarende variable blev enkeltvis undersøgt for en mulig sammenhæng med alkoholdebutalderen. De forklarende variable var for barnet selv: køn, rygning, hashrygning, indtagelse af andre euforiserende stoffer samt deltagelse i sportsaktiviteter, mens de forklarende variable for forældre var alder, rygning, rygning under graviditet (moderen), skolegang, uddannelse, egen vurdering af alkoholforbrug, alkoholtype (præference), omgivelsernes vurdering af alkoholforbrug, alkoholforbrug uden for måltider på hverdage, dårlig samvittighed over eget alkoholforbrug, antal genstande pr. uge, binge drinking , civilstand samt husstandsindkomst. De variable, hvor der fandtes en p-værdi < 0,20 i den univariate analyse (log-rank-test), blev analyseret i en Cox proportional hazards -regressionsmodel, hvor debutalderen var den underliggende tid, og variablerne blev trinvist elimineret ved p > 0,05, indtil de resterende variabler i modellen var signifikante. Resultaterne udtryktes som hazard- ratioer (HR), som er et mål for effekten af en af Cox-regressionens variable i forhold til referencegruppen. Dvs. at en HR på f.eks. to betyder, at risikoen for f.eks. at begynde at drikke hos børn med en given risikofaktor er dobbelt så stor som hos børn uden denne risikofaktor. I de tilfælde, hvor den unge ikke var begyndt at drikke alkohol, indgik alderen med en decimal i analysen. Hvis den unge var begyndt at drikke alkohol, fremgik alderen kun i hele år. Her blev der tillagt en faktor på 0,5 år til hver alder svarende til, at den unge havde sin debut midt i perioden mellem to hele år. Middeldebutalderen blev estimeret som arealet under overlevelseskurverne og er derfor kun valid, idet kurverne næsten når ned til nul for de højeste aldre betragtet.

Resultater

Gennemsnitsalderen for piger og drenge var henholdsvis 12,0 år og 11,4 år. Tabel 1 viser resultaterne af interviewene. I alt havde 36,4% af pigerne og 31,0% af drengene prøvet at drikke mindst en genstand, mens 10,0% af pigerne og 8,8% af drengene røg. Den yngste ryger var 13,3 år. I alt besvarede 450 mødre og 309 fædre spørgeskemaet. Resultaterne er vist i Tabel 2 .

Den ujusterede middeldebutalder for indtagelse af første genstand var 13,4 år, 95% KI (13,1-13,6) for drenge og 13,9 år, 95% KI (13,6-14,2) for piger, (log-rank-p = 0,020). Forskellen på drenge og piger var næsten statistisk signifikant (p = 0,071) i den multivariate model. I den endelige model var alkoholdebutalderen signifikant associeret med, om den unge røg eller ej (HR 2,19; 95% KI (1,16-4,12), p = 0,015) og med moderens rygning under graviditeten (HR 2,23; 95% KI (1,31-3,78), p = 0,003), og der var en tendens til tidligere debutalder, jo ældre moderen var (p = 0,072). Resultaterne er vist i Tabel 3 . Middeldebutalderen for rygere var 12,8 år og for ikkerygere 14,0 år, se Figur 1 . Den gennemsnitlige debutalder for børn, hvis mødre røg under graviditeten, var 13,5 år, mens den var 13,9 år for børn uden denne eksposition.

Drenge var fulde første gang, da de var 14,5 år, 95% KI (14,2-14,8), mens piger var fulde første gang, da de var 14,8 år, 95% KI (14,5-15,1) - en forskel, der ikke var statistisk signifikant (p = 0,309). Børn, der røg, var tidligere fulde første gang end børn, der ikke røg (HR 4,26; 95% KI (2,06-8,80), p < 0,001), ligesom børn af fædre med et unormalt alkoholforbrug - vurderet af familien - var tidligere fulde første gang end børn af fædre med et normalt alkoholforbrug (HR 3,89; 95% KI (1,56-9,68), p = 0,003).

Middeldebutalderen for indtag af de enkelte typer af alkohol blev også analyseret, og her fandt vi, at de unge i gennemsnit begyndte at drikke øl i en alder af 14,3 år, mens de drak vin og spiritus for første gang som henholdsvis 14,6- og 14,4-årige, drenge før piger for alle sammenligninger.

Diskussion

Den fundne debutalder på henholdsvis 13,4 år og 13,9 år for drenge og piger er i overensstemmelse med debutalderen beskrevet af andre [15]. Der var en tendens til, at drenge begyndte at drikke alkohol lidt tidligere end piger.

Rygere både drak og blev fulde første gang signifikant tidligere end ikkerygere, hvilket er en bekræftelse i tidligere undersøgelser [7-9]. En af forklaringerne kan være krydstolerance mellem alkohol og nikotin, således at langvarig alkoholpåvirkning nedsætter virkningen af nikotin og måske derfor kan forklare det øgede nikotinforbrug hos personer med et højt alkoholforbrug [16]. Sammenhængen kan også skyldes en fælles sårbarhed over for misbrug hos særlige personlighedstyper, f.eks. er visse personlighedstræk vist at være associeret med misbrug af både alkohol, tobak og andre stoffer hos voksne [17]. Det er muligt, at der findes en lignende sammenhæng mellem disponerende personlighedstræk og øget forbrug af alkohol og tobak hos unge. Det skal dog bemærkes, at der i spørgeskemaet kun blev spurgt om, hvorvidt den unge røg aktuelt og ikke om den unges rygning i forbindelse med alkoholdebut. Det er derfor ikke muligt at drage kausale sammenhænge mellem rygning og alkoholdebut.

Hverken moderens eller faderens rygevaner havde nogen signifikant betydning for de unges alkoholdebut, men overraskende nok var moderens rygning under graviditeten en signifikant prædiktor for en tidlig alkoholdebut - selv efter korrektion for de øvrige faktorer, herunder moderens aktuelle rygning. Dette kan muligvis forklares ved, at rygning under graviditet kan være udtryk for en dårligere omsorgsevne, som i barne- og ungdomsårene medfører dårligere grænsesætning og støtte for den unge, idet gode forældrerelationer er associeret med et lavere alkohol- og tobaksindtag hos den unge [18]. Hawkins et al beskriver begrebet proactive parenting , som dækker over forældrenes engagement i den unges tilværelse, hvilket udskyder alkoholdebutalderen og reducerer graden af et senere alkoholmisbrug [19]. Dette kan muligvis også forklare, at børn af fædre med et unormalt alkoholforbrug bliver signifikant tidligere fulde i forhold til børn af fædre med et normalt alkoholforbrug.

Vi fandt - i modstrid med tidligere undersøgelser [3, 10] - ingen sammenhæng mellem forældrenes ugentlige alkoholforbrug og debutalderen, hverken mht. mængde eller alkoholtype. Vi fandt - i overensstemmelse med andres resultater [11] - heller ingen sammenhæng mellem forældrenes socioøkonomiske status (målt ud fra husstandsindkomst, antal års skolegang og uddannelse) og debutalderen. Forældrenes civilstand betød heller ikke noget for debutalderen, hvilket er fundet i internationale studier [3, 11, 13].

Årsagen til, at disse faktorer ikke har nogen signifikant betydning for debutalderen, kan være, at vi i Danmark har en meget stærk alkoholkultur. Fællesskabet med andre unge bygger ofte på arrangementer, hvori der indgår alkohol, og resultaterne fra flere undersøgelser har vist, at jævn aldrendes alkoholvaner er af stor betydning for egne alkoholvaner [19], og påvirkning fra venner/jævnaldrende overskygger måske de øvrige faktorer i Danmark. I andre lande med et lavere alkoholforbrug blandt unge er det muligt, at der er større mulighed for at vælge venner, der ikke drikker alkohol, og dermed være en del af et socialt samvær uden at drikke alkohol. Der er således mange andre faktorer (inklusive kulturelle og sociale), der kan påvirke unges alkoholdebut og alkoholforbrug, hvilket kan vanskeliggøre sammenligning af udenlandske forhold med danske forhold.

Vi har ved designet af vores studie reduceret risikoen for rapporteringsbias. Vores studie var designet som en tværsnitsundersøgelse, hvorfor man ikke kan sige noget om kausale sammenhænge. Forsøgspersonerne blev udtrukket fra et enkelt område i Danmark, og resultaterne er derfor ikke nødvendigvis repræsentative for hele Danmark. Svarprocenten var på 33, hvilket øger muligheden for selektionsbias. Vi sammenlignede den sociale profil blandt de telefoninterviewede forældre med den sociale profil blandt de forældre, hvis børn deltog i undersøgelsen. Vi fandt ingen statistisk signifikant forskel blandt de to grupper med hensyn til forældrenes alder, længden af deres skolegang, deres uddannelsesniveau, husstandsindkomst eller civilstand. Ligeledes var der som tidligere nævnt heller ingen forskel på de deltagende børns alder eller kønsfordeling i de to grupper. Vi tager dette som et udtryk for, at den undersøgte population er repræsentativ i forhold til den totale population. Data vedrørende debutalderen var retrospektive, hvorfor recall bias ikke kan udelukkes. Da alle data er selvrapporterede, er der risiko for, at der kan være en underrapportering af alkoholforbruget, men selvrapportering er en valid metode til vurdering af alkoholmisbrug hos alkoholmisbrugere [20].

Fremtidige aspekter

Vi fandt, at middeldebutalderen for alkoholindtag var 13,9 år og 13,4 år for henholdsvis piger og drenge, mens middeldebutalderen for første beruselse var henholdsvis 14,8 år og 14,5 år. Der var signifikant tidligere alkoholdebut hos rygere og børn, hvis mødre røg under graviditeten. Mange forebyggelsesstrategier i Danmark sigter mod at udskyde debutalderen ud fra den teori, at det vil nedsætte andelen af unge med et højt alkoholforbrug og alkoholrelaterede problemer. I vores studie har vi ikke set på, hvorvidt debutalderen har en betydning for det senere forbrug hos danske unge, der er opvokset i en kultur, hvor alkohol indgår som en naturlig del af næsten ethvert fællesskab. Fremtidige studier bør derfor sigte mod at afklare debutalderens betydning i Danmark og at undersøge de kausale sammenhænge mellem alkoholdebut og rygning.

src="/LF/images_ufl/ufl_graa.gif">
Marie Kim Wium-Andersen, Bjelkes Allé 12, 3., DK-2200 København N. E-mail: mariekwa@yahoo.dk

Antaget: 15. marts 2009

Interessekonflikter: Ingen

  1. Hibell B, Andersson B, Bjarnason T et al. The ESPAD report 2003. Alcohol and other drug use among students in 35 European countries. Swedish Council for information on alcohol and other drugs (Can) and the Pompidou Group at the Council of Europe: Stockholm, 2004.
  2. Ringgaard LW, Nielsen GA. MULD-rapport nr. 5: Unges livsstil og dagligdag 2004. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 2005;25-31.
  3. Hingson RW, Heeren T, Winter MR. Age at drinking onset and alcohol dependence. Arch Pediatr Adolesc Med 2006;160:739-46.
  4. Pedersen W, Skrondal A. Alcohol consumption debut: Predictors and consequences. J. Stud Alcohol 1998;59:32-42.
  5. Chou SP, Pickering RP. Early onset of drinking as a risk factor for lifetime alcohol-related problems. Br J Addict 1992;87:1199-204.
  6. Ellickson PL, Tucker SJ, Klein DJ. Ten-year prospective study of public health problems associated with early drinking. Pediatrics 2003;111:945-55.
  7. Grant BF. Age at smoking onset and its association with alcohol consumption and DSM-IV alcohol abuse and dependence: results from the national longitudinal alcohol epidemiologic survey. J Subst Abuse 1998;10:59-73.
  8. Bonomo YA, Bowes G, Coffey C et al. Teenage drinking and the onset of alcohol dependence: A cohort study over seven years. Addiction 2004;99:1520-8.
  9. Jackson KM, Sher KJ, Cooper ML et al. Adolescent alcohol and tobacco use: onset, persistence and trajectories of use across two samples. Addiction 2001;97:517-31.
  10. Rasmussen M, Due P. Skolebørnsundersøgelsen 2006 HBSC, Forskningsgruppen for børn og unges sundhed. København: Institut for folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, 2007:44.
  11. Nielsen GA, Ringgaard LW, Jensen JP et al. MULD-temarapport 2005: Unges livsstil og dagligdag 2000-2004 - tendenser og udvikling i brug af tobak, alkohol, stoffer og fysisk aktivitet. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 2006:63-83.
  12. Sabroe S, Fonager K. Rusmiddelforbruget I folkeskolens afgangsklasser og udviklingen fra 1995-99. København: Fadls Forlag 2002:42-4.
  13. Ledoux S, Miller P, Choquet M et al. Family structure, parent-child relationships, and alcohol and other drug use among teenagers in France and the United Kingdom. Alcohol 2002;37:52-60.
  14. Thomsen SF, Ulrik CS, Larsen K et al. Change in prevalence of asthma in Danish children and adolescents. Ann Allergy Asthma Immunol 2004;92:506-11.
  15. Nielsen GA, Ringgaard L, Olsen SF et al. MULD-rapport 2000: Unges livsstil og dagligdag - forbrug af tobak, alkohol og stoffer. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 2002:15-27.
  16. Dohrman DP, Reiter CK. Chronic ethanol reduces nicotine-induced dopamine release in PC12 cells. Alcohol Clin Exp Res 2003;27:1846-51.
  17. Grekin ER, Sher KS, Wood PK. Personality and substance dependence symptoms: modeling substance-specific traits. Psych Addict Behav 2006;20:415-24.
  18. Cohen DA, Richardson J, LaBree L. Parenting behaviors and the onset of smok

Referencer

  1. Hibell B, Andersson B, Bjarnason T et al. The ESPAD report 2003. Alcohol and other drug use among students in 35 European countries. Swedish Council for information on alcohol and other drugs (Can) and the Pompidou Group at the Council of Europe: Stockholm, 2004.
  2. Ringgaard LW, Nielsen GA. MULD-rapport nr. 5: Unges livsstil og dagligdag 2004. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 2005;25-31.
  3. Hingson RW, Heeren T, Winter MR. Age at drinking onset and alcohol dependence. Arch Pediatr Adolesc Med 2006;160:739-46.
  4. Pedersen W, Skrondal A. Alcohol consumption debut: Predictors and consequences. J. Stud Alcohol 1998;59:32-42.
  5. Chou SP, Pickering RP. Early onset of drinking as a risk factor for lifetime alcohol-related problems. Br J Addict 1992;87:1199-204.
  6. Ellickson PL, Tucker SJ, Klein DJ. Ten-year prospective study of public health problems associated with early drinking. Pediatrics 2003;111:945-55.
  7. Grant BF. Age at smoking onset and its association with alcohol consumption and DSM-IV alcohol abuse and dependence: results from the national longitudinal alcohol epidemiologic survey. J Subst Abuse 1998;10:59-73.
  8. Bonomo YA, Bowes G, Coffey C et al. Teenage drinking and the onset of alcohol dependence: A cohort study over seven years. Addiction 2004;99:1520-8.
  9. Jackson KM, Sher KJ, Cooper ML et al. Adolescent alcohol and tobacco use: onset, persistence and trajectories of use across two samples. Addiction 2001;97:517-31.
  10. Rasmussen M, Due P. Skolebørnsundersøgelsen 2006 HBSC, Forskningsgruppen for børn og unges sundhed. København: Institut for folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, 2007:44.
  11. Nielsen GA, Ringgaard LW, Jensen JP et al. MULD-temarapport 2005: Unges livsstil og dagligdag 2000-2004 - tendenser og udvikling i brug af tobak, alkohol, stoffer og fysisk aktivitet. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 2006:63-83.
  12. Sabroe S, Fonager K. Rusmiddelforbruget I folkeskolens afgangsklasser og udviklingen fra 1995-99. København: Fadls Forlag 2002:42-4.
  13. Ledoux S, Miller P, Choquet M et al. Family structure, parent-child relationships, and alcohol and other drug use among teenagers in France and the United Kingdom. Alcohol 2002;37:52-60.
  14. Thomsen SF, Ulrik CS, Larsen K et al. Change in prevalence of asthma in Danish children and adolescents. Ann Allergy Asthma Immunol 2004;92:506-11.
  15. Nielsen GA, Ringgaard L, Olsen SF et al. MULD-rapport 2000: Unges livsstil og dagligdag - forbrug af tobak, alkohol og stoffer. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 2002:15-27.
  16. Dohrman DP, Reiter CK. Chronic ethanol reduces nicotine-induced dopamine release in PC12 cells. Alcohol Clin Exp Res 2003;27:1846-51.
  17. Grekin ER, Sher KS, Wood PK. Personality and substance dependence symptoms: modeling substance-specific traits. Psych Addict Behav 2006;20:415-24.
  18. Cohen DA, Richardson J, LaBree L. Parenting behaviors and the onset of smoking and alcohol use: a longitudinal study. Pediatrics 1994;94:368-75.
  19. Hawkins JD, Graham JW, Naguin E et al. exploring the effects of age of alcohol use initiation and psychosocial risk factors on subsequent alcohol misuse. J Stud Alcohol 1997;58:280-90.
  20. Brown J, Kranzler HR, Del Boca FK. Self-reports by alcohol and drug abuse inpatients: Factors affecting reliability and validity. Br J Addict 1992;87:1013-24.