Alle er både forvagt og chef

Nakskov Sygehus har otte læger - alle speciallæger: Tre er danske, en tysk, og fire er polakker.

»Hvis de polske læger ikke var kommet for 3-4 år siden, havde sygehuset ikke overlevet«, siger den ene af de danske læger, Kim Brogaard. Han er almenmediciner - den ene af to. De øvrige seks er speciallæger i intern medicin.

Sammen er de otte afdelingslæger garanterne for, at Nakskov fortsat har et sygehus.

»Det er stadig lægefagligt forsvarligt - men der skal ikke skæres meget mere ned, før man kan begynde at blive bekymret«, siger Kim Brogaard.

Sygehuset har en klinisk biokemisk-, en røntgen- samt en medicinsk afdeling med tilhørende ambulatorier. Kirurgisk afdeling, operationsstuer og sengeafsnit, ligger tomme og forladte.

De 48 medicinske senge har en gennemsnitlig belægningsprocent på 95. Mange af patienterne er gamle.

Til hverdag er der i dagtimerne 4-6 læger på arbejde, afhængigt af sygdom, ferie, og hvor meget ambulatoriet har at lave.

Travlt på en ny måde

Det er ikke bare forvagtslaget, Nakskov mangler; her er heller ingen overlæger - i hvert fald ikke i huset: Formelt ledes sygehuset af konstitueret overlæge Hanne Jørsbo fra sygehuset i Nykøbing, som er den anden halvdel af hendes ledelsesansvar. I den praktiske dagligdag ledes Nakskov Sygehus dog uformelt af de otte afdelingslæger. »Til daglig er vi otte chefer«, siger afdelingslæge Holger Himmelstrup, som er den, der lægger vagtskema.

Åbningstiden for de akutte indlæggelser er blevet beskåret: Med Falck kan man blive indlagt mellem kl. 8 og kl. 15.

»Efter klokken 15 er der kun en læge i vagt. Men er en indlæggelse aftalt inden kl. 15, kan vi godt modtage patienten indtil kl. 18. Efter 18 sker det kun for patienter med særlig aftale, specielle kræftpatienter og andre, som vi kender gennem et længere forløb«, siger Kim Brogaard.

Det mest mærkbare tab har været turnuslægerne, som forsvandt fra august. Og da forvagtslaget var røget, var det slut med at tage patienter ind uden for dagtiden; så kunne der også spares nogle timer i røntgenafdelingen, som i forvejen ikke holdt natåbent. Og når der nu ikke skulle tages blodprøver efter kl. 19, var der heller ikke behov for så mange laboranttimer - og hvad skulle man med sekretærer uden for normalt arbejdstid?

»Vi har fået travlt på en ny måde«, bemærker Kim Brogaard. »Før tog forvagterne imod patienterne, skrev journal, sørgede for, at medicinlisten var i orden og lavede en foreløbig diagnose, så vi bare skulle konfirmere det, de havde lavet. Nu skal vi selv lave alt benarbejdet - og gå aftenstuegang«.

Lokal-loyal

For Kim Brogaard og hans to danske kolleger er loyaliteten over for lokalsamfundet stærkt motiverende for ikke at søge andre græsgange.

Indtil videre har regionspolitikerne besluttet, at Nakskov Sygehus skal være åbent.

De tilbageværende læger passer de daglige forretninger og gør endda en del for at opretholde et fagligt inspirerende miljø. Kim Brogaard henviser til kollegaen Holger Himmelstrup, som engagerer sig stærkt i at organisere efteruddannelse på sygehuset.

Det næste projekt er tre temadage for hele personalet, hvor han har inviteret en lungespecialist og en endokrinolog fra universitetshospitalerne.

»Det giver lidt faglig luft under vingerne«, siger Holger Himmelstrup.

»Vi skal selv gøre noget for at vi kan blive et godt sted at lære. Ellers er der ingen, som gider være her. Et lille lokalt sygehus kan godt kan være velfungerende på et højt niveau«, siger han. Og det er tilfældet i Nakskov.

For tiden holder lægerne på Nakskov sygehus af at fortælle Historien om Lungeembolien: En patient blev for nylig bragt ind med kardiogent shock, et blodtryk på 70/80 og altså nærmest døende. Den store emboli blev behandlet med trombolyse.

»Vi brugte den viden, vi havde, og vores få ressourcer og fik et tilfredsstillende resultat«, fortæller læge Marek Karon. »Selvfølgelig blev patienten overflyttet til intensivafdelingen i Nykøbing. Men han fik den rigtige og gode behandling her på stedet«.

Uvis fremtid

Situationen, at stå uden forvagter, uden kirurgi og uden lokal overlæge er stadig ny. Hvordan det skal gå, vil efterhånden vise sig.

Kim Brogaard og hans kolleger har diskuteret, hvordan fremtiden kan se ud, hvis sygehuset tvinges til at lukke, enten af mangel på læger, eller efter politisk beslutning.

»Ikke, fordi det er noget, jeg ønsker - men jeg kan godt forestille mig en situation, hvor man flytter sengene til Nykøbing men bevarer en form for ambulant virksomhed herude. For det er der brug for til alle vores lungepatienter, sukkersygepatienter og hjertepatienter. Vi laver også en masse ultralydsskanninger af hjerter - noget, der efterspørges meget i almen praksis«, siger Kim Brogaard.

Sygehuset udfører en række praktiske opgaver for de praktiserende læger, som de ikke selv har udstyret til - så måske kan fremtiden på længere sigt være en dobbelt funktion som servicecenter for primærsektoren samt ambulatorium for de kroniske patienter. Som Kim Brogaard udtrykker det:

»Ellers kommer de kroniske patienter til at stå i kø ovre i Nykøbing, hvor der i forvejen er et halvt års ventetid. Den politiske vilje er der dog for tiden til, at man klarer både den ambulante funktion og har sengepladserne i Nakskov. Det er vi naturligvis interesserede i at støtte. Men det skal kunne fungere, både så det er lægefagligt forsvarligt, og så vi kan holde ud at være her«.

Basisuddannelse kuldkastede sygehusplan

Det er ikke så længe siden, at Nakskov Sygehus fik ros og endda en pris for at være et godt turnussted. Så blev turnus afskaffet og afløst af den kortere basisuddannelse. Fra at have 142 turnuslægestillinger gik Region Sjælland med et slag til at have blot 48 basislægestillinger.

For sygehusene i Kalundborg og Nakskov har det siden august betydet et farvel til forvagtslagene; med den ændrede sygehusplan blev de udelukkende bemandet med speciallæger - afdelingslæger, som skal drive sygehusene som medicinske sygehuse med udvidede tilbud til de to områders voksende grupper af ældre og patienter med kronisk sygdom.

De to sygehuse kan begge modtage akutte patienter i dagtiden - og frem til kl. 22 også akutte patienter, som i forvejen er i behandlingsforløb på sygehuset. Om natten må akutte patienter køres til henholdsvis Holbæk og Nykøbing Falster.

De to sygehuse har ingen skadestue men derimod skadeklinikker, bemandet af en behandlersygeplejerske. Region Sjællands seks store sygehuse - Nykøbing F., Næstved, Køge, Roskilde, Slagelse og Holbæk - har døgnåbne skadestuer, og akutberedskabet er styrket med tre akutbiler, bemandet med ambulancelæger eller (i nattetimerne) paramedicinere.

Mens Kalundborg Sygehus fik lov at beholde kirurgien, blev operationsstuer og kirurgiske senge nedlagt i Nakskov, som nu udelukkende er medicinsk specialsygehus.

»Det er fint i provinsen« SPAN>

Marek Karon, en af fem polske læger på Nakskov Sygehus, om at blive læge i et naboland

Marek Karon var helt ny internmediciner, da Polen blev medlem af EU i 2004. Hans fagpresse bugnede af annoncer fra vesteuropæiske sundhedsvæsner.

England og Sverige var under overvejelse. Det blev så Nakskov.

Familien fulgte: hustruen Magdalena, som selv er læge, og døtrene på seks og ni år, som nu taler bedre dansk end polsk. De har danske venner og befinder sig godt i skolen - »så det er blevet lidt svært at flytte«.

Han drages ikke specielt mod de store byer - hvor lægemanglen nok heller ikke er så mærkbar sm i en udkant af Danmark.

»Men det er også fint på landet og i provinsen«, siger Marek Karon, som ganske vist studerede i storbyen Wroclaw, men derefter tilbragte ti år i provinsbyen Cieszyn i det sydligste Polen. »Små byer er gode at bo i med børn«.

Det tæller formentlig også, at han og familien har oplevet en meget positiv modtagelse, der har fået dem til at føle sig velkomne.

En dag må børnene selv vælge, om fremtiden skal ligge i Polen eller i Danmark. Selv regner Marek Karon med en dag at vende tilbage til Polen. Foreløbig dog kun som turist.

Som læge finder han generelt, at det faglige niveau er højere i Danmark - også på et lille sygehus som Nakskovs. »Problemet er, at når der investeres i nyt og dyrt udstyr, er det til de større steder. Og når forvagterne forsvinder, er det fra Nakskov, der så har problemet. Problemerne mærkes først på de små sygehuse«.

Siden Polen kom i EU, er hver tiende læge rejst. Marek Karon erkender, at lægemangel er et problem for landet - men det er de dårlige vilkår for lægerne også: Systemet er gammeldags, autoritært, og i Danmark kan han tjene mange gange mere og bo i en stor villa lige ved sygehuset. Man kan godt tænke patriotisk på sit land - men man er også nødt til at tænke på familien, mener Marek Karon:

»Og det er vist ved at blive bedre i Polen - måske, fordi så mange er rejst«.