Alle fortjener en stærk Overlægeforening

Landets 5.800 overlæger udgør rygraden i patientbehandlingen på sygehusene. De står for den daglige ledelse af behandlingsforløb. De besidder den faglige viden, der skal sikre og udvikle den højest mulige kvalitet. Nogle af overlægerne skal også sørge for, at økonomien hænger sammen, mens andre skal holde snor i uddannelsen af de yngre læger, der skal blive fremtidens overlæger.

Derfor er jeg naturligvis dybt beæret over at få lov til at overtage posten som formand for Overlægefor-eningen efter Erik Kristensen. Han har sat markante aftryk og sikret, at overlægernes organisation opleves som både troværdig, ordholdende og ærlig. Den kurs vil jeg fastholde.

Men jeg er klar over, at det ikke er nogen nem opgave, vi står foran. Fremdriften på sygehusene er i dag båret af, at personalet, herunder overlægerne, behandler flere og flere patienter i stadigt kortere forløb. Fru Hansen skal undersøges og behandles præcist, skarpt og hurtigt - ellers hænger økonomien ikke sammen. Kravet om årlig »produktivitetsvækst« slipper vi næppe nogensinde for.

Tværtimod tyder alt på, at sygehusene såvel som det øvrige sundhedsvæsen vil komme under endnu stærkere økonomisk pres. Statens underskud skal ned, men trods de seneste års sparerunder og afskedigelser vil sundhedsudgifterne optage en stadig større del af de offentlige budgetter. Det vil føre til et mærkbart pres i mange år frem.

Samtidig indebærer de nye såkaldte supersygehuse og akutmodtagelser, at der skal være specialister til rådighed døgnet rundt. Overlægerne skal være der både for patienterne og for de yngre læger, der skal uddannes, og det kan ikke gøres alene i tidsrummet 8-16.

Men den udvikling stiller os over for voldsomme udfordringer. Kravet om behandling af høj kvalitet 24/7 kolliderer uundgåeligt med kravet om effektiv udnyttelse af resurserne. Patienterne kommer aldrig helt, som man har planlagt. Sat på spidsen: Hvis overlægerne skal være talstærkt til rådighed døgnet rundt, hvem skal så passe ambulatorierne: yngste læge på afdelingen eller sygeplejerskerne? Nej, vel?

Derfor er prioritering ikke kun et værktøj, der kan komme i brug, når det gælder om at vælge og fravælge behandlinger. Sundhedsvæsenet skal også blive bedre til at prioritere sin vigtigste resurse - medarbejderne. Desværre oplever mange af Overlægeforeningens medlemmer et markant stigende pres i disse år. Der bliver mindre tid til patienterne, og der bliver mindre tid til faglig udvikling. Den udvikling er potentielt dybt skadelig for hele sundhedsvæsenet.

Det er netop dette behov for prioritering, der i det seneste år har drevet vores kritik af akkrediteringsmodellerne. Vi vil ikke »tilbage til de gode gamle dage«. Vi vil sikre kvalitet ved at arbejde for, at overlægerne - og alle andre kliniske faggrupper - bruger arbejdstiden på det, de er bedst til, lytter til patienterne og sikrer den bedst mulige behandling. Det gør vi med nationale kliniske behandlingsvejledninger, og jeg er sikker på, at vi vil få opbakning til vores standpunkt. Så kan der måles på relevant kvalitet.

Overlægeforeningen har altid forsøgt at finde praktiske løsninger, og det vil jeg også gøre mit til, når det gælder om at fremtidssikre medlemmernes overenskomst og arbejdsvilkår. Godt nok endte Overlægeforeningen og Danske Regioner med at stå stejlt over for hinanden ved overenskomstforhandlingerne i foråret, netop på grund af uenighed om, hvordan vores arbejdstid skal reguleres. Men vi ved, at vi ikke bare kan læne os tilbage og kræve, at overenskomsten skal forblive uændret til evig tid. Der er brug for modernisering.

Det er netop derfor, at Overlægeforeningen er gået sammen med Danske Regioner om at analysere overenskomsten og arbejdstilrettelæggelsen på sygehusene i det såkaldte periodeprojekt. Det vil efter alt at dømme give os et jordnært og solidt grundlag for at tage hul på de næste overenskomstforhandlinger i 2013. Og det er min klare intention, at vi skal nå et resultat, som forener ordentlige arbejdsvilkår og udviklingsmuligheder for landets overlæger med gode muligheder for høj kvalitet og effektiv drift på sygehusene.