PLO-formand Christian Freitag satser på, at et nyt udspil kan føre til et tættere samarbejde med regioner og kommuner om det nære sundhedsvæsen.
Efter det seneste, brutale overenskomstforløb, der endte i lovindgreb og bitre slagudvekslinger mellem parterne, var det et noget fortumlet PLO, Christian Freitag som nyvalgt formand stod i spidsen for. Der var brug for en sundhedspolitisk markering fra de praktiserende læger – men først var der en del at ordne på de indre linjer.
»Alle, fra sundhedsminister til borgmestre, sagde til os: "Kom nu, PLO, vis os, hvordan I så mener, at problemerne i det nære sundhedsvæsen kan løses". Men arbejdet kom først rigtigt i gang, da vi fik stabiliseret PLO efter alt det, der var sket i 2013-15. Da vi nåede op til overfladen og tænkte: Nå – hvad nu?«
»Vi var forslåede, og jeg brugte en stor del af min arbejdstid som ny formand på at sætte plaster på: Der var hele DAMD-sagen, og den interne tvivl i PLO om, hvor vi egentlig var henne. Alt det skulle afklares, før vi kunne begynde på noget mere konstruktivt«.
Enten skal vi vækste og udvikle – og så skal vi dette. Eller også skal vi rykke sammen og blive storbylæger, mens nogen andre – regionsklinikker eller Falck-klinikker – tager sig af Udkantsdanmark
- Så der har også været tale om et stykke reparationsarbejde?
»Jeg har hele tiden sagt, at det, der kan samle PLO, vil være en aftale – eller aftaler, som stort set alle praktiserende læger kan se sig selv i. Vi kan ikke have aftaler med en så ringe opbakning, som den sidste overenskomst havde. Det er ikke sundt for et fag og for en organisation at være så splittet over retning og syn på de forhold, vi arbejder under«.
»Jeg kan ikke tale faget op alene eller tale folk sammen. Det skal vi gøre ved, at vi kan se vores fælles fremtid«.
- Har jeres modparter – Danske Regioner og KL – kigget med undervejs?
»De er kommet med input, når vi har spurgt dem på konkrete områder. Men der er kommet mange ideer ind, og der har været mange læger involveret. På et tidspunkt måtte vi sige stop, men der kommer stadigvæk idéer«.
Christian Freitag understreger, at der ikke er tale om »en handlingsplan« med 28 punkter, der skal opfyldes.
»Det er et katalog af idéer, som vi håber kan indgå i mange sammenhænge, og som vi sammen med myndighederne, patientorganisationer eller andre kan vælge mellem«, siger han.
- Jeres udspil rummer en del imødekommelser fra PLO’s side. Fornemmer du, at der er tale om noget tilsvarende på den anden side af bordet?”
»Mange har glædet sig til at se udspillet – og så vidt vi har kunnet spore, er PLO aldrig tidligere kommet med noget lignende. De tanker, vi gør os om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, ligger tæt op ad de tanker, som regeringen, Danske Regioner og KL gør sig. Der mærker vi oprigtig imødekommenhed og lyst til at løse problemer«.
- Nu skal I så præsentere det for medlemmerne. Vil de klappe i hænderne eller være helt uenige?
»Det er der ingen garanti for. Udspillet er ikke målrettet medlemmerne. Vi vil meget gerne have, at medlemmerne læser det, har en mening om det og debatterer det. Hvis medlemmerne ikke vil det her, så er alternativet, at vi konsoliderer os i PLO som en lille, isoleret del af det samlede sundhedsvæsen«, siger Christian Freitag.
»Enten skal vi vækste og udvikle – og så skal vi dette. Eller også skal vi rykke tættere sammen og blive storbylæger i universitetsbyerne, mens nogen andre – regionsklinikker eller Falck-klinikker – tager sig af Udkantsdanmark, de sværeste sociale problemer og de tunge patienter osv. Men det er ikke vores politiske ambition«.
