Skip to main content

Alle sejl er sat - medlemmerne tages med på råd

Kommunikationskoordinator Anne Weimar, Praktiserende Lægers Organisation, aw.plo@dadl.dk

8. nov. 2005
5 min.

Det ligner noget fra en tv-dokumentar, da formand for PLO, Michael Dupont, kommer smilende ind i lokalet. Bag ham kommer næstformand Yves Sales, som hurtigt flankeres af direktør Bente Hyldahl Fogh og konsulent i PLO's sekretariat Thomas Bo Nielsen. Sammen udgør de en mindre del af PLO's forhandlingsteam, som på politikersiden også omfatter praktiserende læge Henrik Dibbern og læge Klaus Friis Andersen og på sekretariatssiden yderligere to jurister - forhandlingsleder Helle Bjørn-stad, Jette Stagsted Galatius og økonom Michael Feilberg. Forhandlingsudvalget er i tæt dialog med PLO's bestyrelse.

68 krav ... Og en smertegrænse

Holdet bag præsentationerne er på banen for at få en dialog med de medlemmer, der gerne vil vide lidt mere om, hvordan overenskomstforhandlingerne skrider frem. Med i alt 68 krav - stillet af Praktiserende Lægers Organisation og Sygesikringens Forhandlingsudvalg - sidstnævnte med Kommunernes Lands-forening på sidelinjen - vil godt et halvt år gå med at udrede, hvor tungtvejende kravene er og - dybest set - hvor meget de koster at handle på plads. Den nye aktør KL vil med tiden få en endnu større rolle, når Danmarkshistoriens største »fusion« - kommunalreformen - er en realitet. Det faktum afspejler sig ikke kun i kravene - men i høj grad også i forhandlingerne, hvor vendingen »smertegrænse« et par gang dukker op, efterhånden som aftenen skrider frem.

Medlemmernes mening er fundamentet

Michael Dupont går på talerstolen, og tilhørerne læner sig tilbage i stolene. Nogle med korslagte arme, andre med kuglepennen skriblende hen over papiret. Mens PowerPoint-præsentationerne afdækker drejebogen for overenskomstforløbet, får formanden talt sig varm.

Her er det hele - hvilke krav parterne har stillet, hvor gør det »ondt« på modparten, hvor er PLO's egne prioriteringer, baseret på hvilke ting medlemmerne i den seneste medlemsenquete har vægtet højest, kombineret med input fra praksisudvalgsformændene. Parallelt med det politiske forhandlingsforløb udspiller der sig retoriske styrkeprøver på embedsmandsniveau, som fodres af arbejdsgrupper - herunder bl.a. Fagligt Udvalg og IT Forum - og som igen fordøjer informationerne og omsætter dem i notater, regnestykker, fremtidsbaserede »landkort« over scenarier osv. osv. Alle sejl er kort sagt sat til, for at de politiske afgørende forhandlinger skal lykkes.

Intensivt forhandlingsforløb

Overenskomstforhandlingerne handler selvfølgelig både om arbejdsglæde, høj faglighed, indflydelse på hverdagen i almen praksis, muligheder for kollegiale fællesskaber, efteruddannelse og uddelegering til personale, for nu blot at nævne nogle af emnerne. Men det handler også - benhårdt - om fyordet økonomi. En forhandling er naturligvis et udtryk for et kompromis, hvis man vil have en aftale. Men det er PLO's medlemmer, der bestemmer, og det mandat giver de repræsentantskabet, som afgør, om man tager godt imod forhandlingsresultatet. Derfor er medlemsmøderne vigtige »temperaturmålere« i et meget intensivt og vanskeligt forhandlingsforløb, der gerne skulle være afsluttet medio oktober. Desuden vil medlemmerne også gerne høre om mulighederne for urafstemning, og hvad konfliktsituationen vil indebære, hvis der ikke opnås enighed.

Ressourcerne udnyttes til det yderste

Medlemsdebatten er tydeligvis det, forhandlingsdelegationen har glædet sig mest til - men det er dog heller ikke uden en snert af nervøsitet, for hvad nu hvis medlemmerne er dybt skeptiske ... Medlemsmødet afslører ikke dyb uenighed, men der er naturligvis forskel på medlemmernes individuelle forventninger til den nye overenskomst, som kommer til udtryk i både konkrete og konstruktive meldinger, som delegationen tydeligvis kan bruge i forhandlingerne. Ikke alt kan gengives, da forhandlingsforløbet langtfra er afsluttet, men der tegner sig efterhånden et billede af, at adskillige medlemmer oplever, at den tid, de bruger på patienterne, ikke må belastes yderligere, hvis kvaliteten fortsat skal være i orden. Tiden i konsultationen er dyrebar og mere krævende - især efter at edb, diagnosekodning og mange andre krav er kommet til. Økonomien er det gennemgående tema, og her er det ikke overraskende, at den øgede patientkontakt, lægemanglen og de stigende krav til almen praksis, optager både delegationen og medlemmerne.

Forebyggelse fylder markant

Der er tilsyneladende bred enighed om, at forebyggelse af især de otte folkesygdomme fylder godt i hverdagen. Disse konsultationer opleves som mere komplekse og mere tidskrævende. Den nuværende overenskomst er, påpeger Michael Dupont, som en slags frugttræ, hvor ydelserne stritter i alle retninger. Basalt set står den på skuldrene af »landlægen anno 1960«, der var tilgængelig døgnet ud, som tog ud på mange sygebesøg - dybest set helt utidssvarende i dag, hvor antallet af patientkontakter har sneget sig op på 34,1 mio. kontakter om året fordelt på de godt 3.600 praktiserende læger, der er på nuværende tidspunkt. Til gengæld er der stor politisk bevågenhed om nytteværdien af at gøre en indsats på forebyggelsesområdet, påpeger et medlem i salen. Her har både borgerne, SFU, KL - og de praktiserende læger - en interesse, der går i samme retning.

Faglighed og lokale aftaler

Centrifugering af blod er et område, som optager medlemmerne meget. Ydelsen er amtsligt aftalt, og der er stor forskel på, hvordan - eller om - det honoreres. De praktiserende læger er ikke i tvivl om den lægefaglige værdi af at »forbehandle« prøverne, og derfor optager det i sagens natur også medlemmerne, om centrifugeringen fortsat skal være genstand for lokale aftaler, eller om der kan laves en fornuftig landsdækkende aftale. Sygebesøg, tilgængelighed, rationalisering, polyfarmaci, samarbejdet med kommunerne etc. er også emner, som kommer op og vende. På bundlinjen står, konkluderer formanden, at ingen forhandling er afsluttet, før alle krav er forhandlet. Det kræver mange møder, og at det sidste, der varer to døgn - er landet med en »pakkeløsning«, der er udtryk for, at parterne omsider er enige. Om de begge smiler, vil tiden vise.

Læs mere om overenskomstkravene og deltag aktivt i LOK 2005-debatten på www.dadl.dk