Alle skal fremover kunne se, hvad læger tjener på industrien

Velkommen på forsiden.

Danske læger, der har en direkte indtjening fra samarbejde med medicinal- og medicoindustrien, kan forvente at se deres eget portræt på forsiden af formiddagsaviserne.

Det forventer kommunikationsdirektør Elisabeth Tissot Ludvig fra Effector, der er specialiseret i sundhedskommunikation:

»Der vil komme årlige hitlister i Ekstra Bladet med de læger, der tjener mest. Industriens guldfugl, vil de vel kalde det. Det vil være en kærkommen lejlighed til at vise, hvilke læger der tjener mest ved siden af deres offentligt betalte arbejde«, siger hun og fortsætter:

»Mediemæssigt er det en god historie, fordi læger ligger højest på troværdighedsskalaen og samtidig er nogle af landets højest lønnede. Ifølge pressen bør de derfor ikke tjene penge ved siden af deres ‚kald‘ på sygehuset«.

Udmeldingen kommer, efter at en arbejdsgruppe under Sundhedsministeriet bestående af de centrale sundhedsaktører i sidste uge offentliggjorde en rapport med en række anbefalinger til den fremtidige regulering af forholdet mellem sundhedsprofessionelle og medicinal- og medicoindustrien. Anbefalinger, der gerne skal føre til større åbenhed og mindre mistænkeliggørelse, når de i næste folketingssamling vedtages i Folketinget.

Arbejdsgruppen, hvor også Lægeforeningen og Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber har deltaget, foreslår, at al personlig indtjening, som en læge har haft på samarbejde med medicinal- og medicoindustrien, skal ligge offentligt tilgængeligt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Indtjeningen skal være opgjort pr. virksomhed pr. kalenderår.

»Vi accepterer, at lægers indtjening nu bliver offentliggjort. Der var et meget, meget stort flertal i udvalget for, at der skulle være denne fulde åbenhed«, siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen.

Minister: Godt læger ser positivt på det

Sundhedsminister Astrid Krag er tilfreds: »Jeg mener ikke, at lægerne generelt har et problem med habiliteten, men jeg tror samtidig, at vi må erkende, at tvivlen findes hos mange patienter. Den tvivl vil jeg gerne rydde af vejen – både af hensyn til patienterne og bestemt også af hensyn til lægerne selv. Og derfor er jeg også glad for, at Lægeforeningen ser positivt på forslaget om, at offentligheden skal kunne se, i hvilket omfang lægerne er på industriens lønningslister«, oplyser hun i en skriftlig kommentar til Ugeskrift for Læger.

Lægeforeningen lægger dog stor vægt på, at de oplysninger, der kommer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, også bliver de rigtige oplysninger. Derfor kæmper Lægeforeningen for, at det skal være industrien – der udbetaler pengene til lægen – der oplyser de faktiske beløb til myndighederne. Lægerne har ikke på samme måde systemer til sådan en indberetning og skal gøre det manuelt.

»Industrien har i forvejen systemer til sådan noget. De indberetter til skattevæsenet, og de firmaer, der har forretning i USA, gør det allerede nu til de amerikanske myndigheder, FDA. De er ifølge den såkaldte Sunshine Act forpligtet til at fremlægge disse oplysninger. Derfor er der ingen grund til, at lægerne selv skal sidde med det – med den risiko, der er for at begå en teknisk fejl i beregning af moms og skat og feriepenge. Det er vigtigt, at det er de rigtige tal, der bliver offentliggjort«, siger han.

Støttebeløb til kurser offentliggøres ikke

Arbejdsgruppen anbefaler, at økonomisk støtte fra medicinal- og medicoindustrien til f.eks. faglige aktiviteter og repræsentation i udlandet fra en virksomhed også bliver offentliggjort. Men her anbefaler man ikke, at beløbsstørrelsen bliver offentlig tilgængelig.

Disse nye tiltag skal ifølge arbejdsgruppen styrke patienternes tillid til, at de får en uvildig behandling. Åbenhed om tilknytningsforhold og økonomiske fordele vil ifølge gruppen begrænse formodning om interessekonflikt.

De nye anbefalinger vil samtidig føre til, at det bliver lettere for læger, der underviser, holder foredrag og foretager klinisk forskning for industrien (såkaldt faglig tilknytning), at komme i gang. I dag skal det godkendes af Sundhedsstyrelsen, men det sker altid. Derfor ændres reglerne, og der kommer en såkaldt registreringsordning. Det betyder, at lægen selv går ind på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og registrerer aktiviteten.

Derudover anbefaler arbejdsgruppen, at der indføres en tilladelsesordning, hvor »anden faglig tilknytning« og »økonomisk tilknytning« skal godkendes hos Sundhedsstyrelsen ud fra mere klare kriterier for styrelsens vurdering. Det vil ske i bekendtgørelsesform med tilhørende vejledning. Tilladelsesordningen drejer sig f.eks. om ejerskab og tillidsposter i industrien herunder virksomhedsbestyrelser samt direkte rådgivning til eller for virksomheder – advisory boards, faglig formidling via brevkasser, blogs, pjecer og rapporter.

For Lægeforeningen har det været helt afgørende, at medicoindustrien sidestilles med medicinalindustrien.

»Det er en mærkesag for Lægeforeningen, at de to industrier nu sidestilles. Medicinsk udstyr og lægemidler er begge kommercielle produkter, som har afgørende betydning for patienterne. Derfor bør lægers samarbejde med industrien være reguleret efter de samme regler, hvad enten det drejer sig om et samarbejde med en lægemiddelvirksomhed eller en medicovirksomhed. I dag behandles de to industrier meget forskelligt. F.eks. oplever læger i klinikken, at de får henvendelser fra medicoindustrien, som ikke ville være tilladt, hvis der var tale om lægemiddelvirksomheder. Derfor er det positivt, at der nu lægges op til en ligestilling«, siger Mads Koch Hansen.

En læge siger fra

»Det eneste råstof, jeg har som professor og forsker, er min troværdighed. Den vil blive draget i tvivl, så nu er det slut. Jeg vil ikke forsætte med at undervise praktiserende læger, psykiatere og psykologer, som je g tidligere har gjort«.

Så klar er meldingen fra en af landets førende depressionsforskere, professor på Aarhus Universitet Poul Videbech, der nu på baggrund af de nye regler om, at lægers indtjening fra industrien skal offentliggøres på kroner og øre, drager konsekvensen.

Poul Videbech har nemlig tidligere været i mediemøllen. Det skal ikke ske igen: »Det var en rigtig ubehagelig oplevelse at blive hængt ud. Jeg følte mig dybt, dybt krænket. At man kunne tro, at jeg var partisk og talte for bestemte behandlingsformer, blot fordi de praktiserende lægers efteruddannelse var betalt af industrien. I flere af mine foredrag anbefaler jeg jo psykoterapi. Men det vil jeg ikke risikere igen. Der skal ikke kunne sættes en plet på min ære, som jeg har været ude for tidligere«, siger han.

Poul Videbech tog beslutningen, da han læste i rapporten fra arbejdsgruppen under Sundhedsministeriet at lægers indtjening i kroner og øre skal offentliggøres.

»Pengene er ligegyldige. Det er ikke store beløb, det drejer sig om, men jeg kan ikke leve med muligheden for mistænkeliggørelse«.

Ifølge Poul Videbech vil det være oplagt for en journalist, »der ikke ved, hvad han skal skrive om«, at snage i et sådant register: »Har man undervist for et firma én gang i sin fortid, skriver de altid, at man er ’på firmaets lønningsliste’. Enhver kan forstå, at det er meget, meget slemt. Jeg tror egentlig, at det offentlige har haft stor glæde af min undervisning af praktiserende læger og andre kolleger, men de lever nok også fint med, at jeg stopper. Andre kan nemt tage over«.