»Almen praksis er den første, fremstrakte hånd«

Man har brug for nogen at tale med. Hurtigt. Nogen, der i klare vendinger kan forklare, hvad det er, man som patient eller pårørende konfronteres med, når det handler om alvorlig mistrivsel eller psykisk sygdom.

Nogen, som patienten kan tale med om det nye og truende landskab, der åbner sig foran en. Og nogen, som fortæller, hvad man som pårørende kan gøre – her og nu og i den tid, der går inden udredning og behandling. Nogen, der forstår det mørke, man står i – både som patient og pårørende.

Poul Nyrup Rasmussen har stået der selv. I usikkerheden og uden den eller de, han som far kunne tale med, da hans datter, da hun var i starten af 20’erne, udviklede en alvorlig psykisk sygdom. En sygdom, der fik hende til at tage sit eget liv i 1993.

Det er mere end 30 år siden, men da den tidligere statsminister og EU-parlamentariker sluttede sin politiske karriere i 2009, var han med til at grundlægge Det Sociale Netværk, som han i seks år var formand for og i dag er protektor for.

Ud af Det Sociale Netværk sprang organisationen headspace Danmark, der åbnede de første seks centre i 2013 som et gratis og åbent »samtaletilbud, der tager udgangspunkt i dig og det, du har brug for at tale om«, som det hedder på organisationens hjemmeside.

Nu har headspace 38 centre rundtom i hele landet, er kommet på finansloven og har inspireret til lignende indsatser i en række andre lande. Og den første forskning i organisationens arbejde viser meget positive resultater. Det vender vi tilbage til.

Vi mangler et sprog

Men udgangspunktet for Poul Nyrup Rasmussens engagement i netværket og headspace var altså manglen på et sted at gå hen. Tirsdag morgen fortæller han på DOC Talk – under titlen »Kan vi ikke gøre det lidt bedre for mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende?« – om sine erfaringer og giver bud på, hvad almen praksis kan gøre for konkret at hjælpe både patienter og pårørende.

»Vi ved, at i langt, langt de fleste familier, der oplever et barn i alvorlig mistrivsel, eller som er ramt af en psykisk lidelse, er der et enormt behov for nogen at tale med. Pludselig går det som pårørende op for en, hvor lidt man ved om psykisk sygdom og om, hvad der er ,galt’ med ens barn, ven eller kæreste. Man har virkelig brug for her og nu uden ventetid – eller så lidt ventetid som muligt – for praktiske råd om, hvad man kan gøre for at hjælpe. Det kunne jeg selv mærke meget stærkt«, fortæller Poul Nyrup Rasmussen.

Netop oplevelsen af som forælder og pårørende at mangle viden – og et sprog for at tale om psykisk sygdom – skal man i den grad tage højde for, mener han. Både patient og pårørende er rystede i situationen, så »vi skal øve os i at være så lidt kliniske i vores sprog som overhovedet muligt og sige tingene så klart og tydeligt, som det er muligt«.

»Det er blevet bedre med tiden, men der er stadig så mange fordomme og mangel på viden om, hvad er det egentlig, der sker med vores børn, når de mistrives eller får en psykisk sygdom. Det skal vi modvirke, og her har de praktiserende læger en vigtig rolle.

Allerede første gang patienten og de pårørende henvender sig, skal lægen – ligesom man arbejder med i headspace – fra starten understrege, at erfaringen er, at langt, langt de fleste kan komme sig helt. Og selv om man har fået eller får en diagnose, så kan man i meget lange perioder have et godt liv.

Den positive og meget konkrete information er meget vigtig. Det giver en ro på, som er virkelig vigtig for både patient og pårørende«, siger Poul Nyrup Rasmussen.

Ingen steder at gå hen

Det var bare ikke den oplevelse, han selv havde, da hans datter blev syg.

Hvad var din egen oplevelse, da din datter blev syg? Kunne du bruge din egen praktiserende læge til noget?

»Nej, det kunne jeg faktisk ikke. Signe blev først alvorligt syg, da hun var i starten af 20’erne, og vi havde ikke samme praktiserende læge. Det var jo totalt fravær af nogen, jeg kunne henvende mig til, som kendte hende og kunne give mig kontant og reel information om, hvad det egentlig indebar, at min datter fik den diagnose, hun fik, og hvordan jeg kunne hjælpe hende.

Jeg havde ingen steder at gå hen. Vi kunne til nød få en – synes jeg – rimelig overfladisk samtale med en psykiater eller en ansat i psykiatrien. Så det var virkelig en hård tid – det må jeg sige«, fortæller Poul Nyrup Rasmussen.

Den første fremstrakte hånd

Men, siger han, de praktiserende læger har en stor mulighed for at spille en central rolle for både patient og pårørende.

»Vi har i headspace haft glæde af et godt samarbejde med de praktiserende læger – et samarbejde, der er blevet mere og mere omfattende gennem årene. I dag er realiteten for headspace blevet den, at vi er et landsdækkende tilbud finansieret med midler fra finansloven med snart 41 centre i hele landet.

Derfor er det min drøm, at det bliver sådan, at vi sammen med de praktiserende læger får opbygget et endnu bredere og landsdækkende samarbejde, der betyder, at når den praktiserende læge sidder over for nogle forældre og et barn, som har brug for en god, kvalificeret samtale, så bliver vi i headspace den, lægen kan pege videre til.

Den praktiserende læge er den, man kender og hurtigst kan komme til og få en åben samtale med. Almen praksis er den første, fremstrakte hånd.

Og forskningen viser, at jo hurtigere du kan få kontakt med de unge og få givet dem den rigtige samtale og hjælp, jo større er chancen for, at de bliver velfungerende igen, uden at vi skal den lange vej via psykiatrien«, siger Poul Nyrup Rasmussen.

Formaliseret aftale

Han henviser til de første, nylige resultater af forskning i headspaces metode med hurtige indsatser, information og samtaler, og – siger han – »det er jo nærmest Velfærdsstat 2.0«:

»Resultaterne viser, at efter kun seks måneder er unge, som har henvendt sig i headspace, gået fra mistrivsel til trivsel og kommet tilbage på sporet. Derfor mener jeg, at vi skal arbejde hen imod en formaliseret landsdækkende aftale mellem PLO, headspace Danmark og regionerne.

Vi skal have et tæt, tæt samarbejde med almen praksis, og vi har en masse gode erfaringer. De steder, hvor almen praksis og headspace arbejder sammen, fungerer det jo. Unge og deres pårørende er tilfredse med den hurtige henvisning til noget, der indeholder reel information, uden betaling, uden tidsfrister, og som først og fremmest kan hjælpe de unge patienter tilbage på sporet. Og det giver lægerne en mulighed for at handle og hjælpe«, siger Poul Nyrup Rasmussen.

DOC Talk med Poul Nyrup Rasmussen afholdes tirsdag kl. 8.00-8.45 med Mogens Vestergaard som kursusleder.