»Nu vender vi sygehusene udad«, sagde indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), da hun præsenterede sundhedsreformen fredag den 15. november. Og det er på en måde det, man gør i et forsøg lige for tiden på og uden for Sygehus Lillebælt.
Hvem der er frøen, og hvem der er prinsen, vides ikke, men idéen til det tværsektorielle projekt, »Kys Frøen«, opstod for fem år siden blandt en mindre gruppe af læger fra Sygehus Lillebælt, lokale praktiserende læger og Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet (SDU).
Tanken var, at man ved at invitere sygehuslæger på besøg i almen praksis kunne løfte patientbehandlingen og samarbejdet blandt de to sektorer.
Et mindre pilotprojekt blev sat i søen, og begejstringen var dengang stor hos deltagerne, der bl.a. talte endokrinolog og overlæge på Sygehus Lillebælt Magda Andries. Hun var en af de to speciallæger, der dengang deltog i projektet:
»Jeg var meget skeptisk til at starte med. Jeg blev jo taget ud af vagtplanen, som også var presset, men min skepsis blev hurtigt gjort til skamme. Jeg kunne med det samme se, at både fagligt og kollegialt gav det rigtig meget, at vi kendte hinanden og kunne hjælpe hinanden med at gøre det bedste for patienterne«, fortæller Magda Andries.
Siden kom coronapandemien, og tiden gik. Men i begyndelsen af 2024 startede »Kys Frøen« op igen. Denne gang i større og mere struktureret form, og Magda Andries tilbød sig med det samme som deltager igen.
Alle praktiserende læger i Sygehus Lillebælts primære optageområde (Vejle, Kolding, Middelfart og Fredericia Kommune) er blevet tilbudt at være med i projektet og dermed få besøg af sygehuslæger som Magda Andries. Det har 22 praksis takket ja til. En af dem er Lægehuset Bramdrupdam, hvor man til hverdag er tre praktiserende læger, tre sygeplejersker og en lægesekretær.
I dag har lægehuset besøg af Magda Andries, og sammen med praktiserende læge Laura Danielsen Holm har de to netop tilset en patient. Vi kalder ham Knud og har sløret hans identitet.
Knud er 74, har diabetes, KOL og gigt og får til daglig otte medicinpræparater. Nu gør en nytilkommen sygdom, at han ikke længere tåler en del af den medicin, han fik i forvejen. Han har »bøvl med nyrerne«, som Laura Danielsen Holm forklarer ham.
Magda Andries bistår med en plan for Knud, og det er Laura Danielsen Holm glad for.
»Med speciallægens hjælp bliver vi fagligt skarpere på behandlingen inden for et område. Vi får en langt større forståelse, end hvis vi bare kiggede på flowchartet, som ikke altid slår til. Vi ser jo på det hele menneske og har brug for at vide, hvordan et præparat hjælper patienten. Er det for at bedre tallene, eller er det for overlevelsen? For de får tit rigtig meget medicin og er måske et sted i deres liv, hvor det ikke altid er overlevelsen, det handler om. Så vi kan få drøftet, hvor hårdt vi skal gå til behandlingsmålene«, forklarer Laura Danielsen Holm.
Blikket på det hele menneske er netop noget af det, Magda Andries har fået øjnene op for ved at besøge almen praksis:
»Der findes jo retningslinjer, og dem kan man jo ,bare’ følge. Men det er personer og ikke sygdomme, vi står med her, og det er dér, det bliver svært. Patienten har jo sit liv, og der kan være mange ting, som spiller ind helt lavpraktisk f.eks. i hjemmet, så vedkommende ikke kan følge den mest optimale behandling, som jeg jo ville anbefale. Det får jeg virkelig et indblik i, når jeg er på besøg i almen praksis«.
Laura Danielsen Holm supplerer: »Ja, det er jo netop der, kendskabet kommer ind, og vi må hele tiden spørge os selv: Hvor rykker vi mest sundhed for lige netop denne patient? Når Magda er på besøg, får vi en god dialog baseret på alle de erfaringer, vi tilsammen har, og så er det, vi virkelig kan løfte det faglige niveau«.
»Det er praktisk medicin, som vi kalder det«, smiler Magda Andries.
Der er afsat to timer til hvert specialemøde. Inden Knud kom til sin konsultation, har alle læger og praksispersonalet i Lægehuset Bramdrupdam holdt møde med endokrinologen, hvor de bl.a. drøftede de cases, de har samlet op i løbet af den seneste måned. De har også gennemgået de nyeste retningslinjer for, hvordan man bedømmer nyrefunktionen hos patienter med diabetes.
»Det er faktisk en af de her ting, vi har gået og snakket frem og tilbage om her i klinikken. Skal vi tillægge noget, eller skal vi ikke? Så det var rart at få en mere generel snak om det med en specialist«, forklarer Laura Danielsen Holm.
Formatet for specialemøderne i »Kys Frøen« er meget løst beskrevet. Det er op til deltagerne at bestemme, hvad de ønsker at bruge tiden på. De kan f.eks. drøfte specifikke cases, de kan se patienter sammen, de kan mødes med personalet, eller de kan vælge at gennemgå et konkret fagligt emne. Specialisten kommer på besøg i samme praksis tre gange.
Mette Bro Platz er speciallæge i almen medicin og laver ph.d.-afhandling på Forskningsenheden for Almen Praksis (FEA) på SDU om »Kys Frøen«. Hun vil via et feasibilitystudie undersøge, om det er muligt at implementere specialemøder i almen praksis, og hvad sådanne møder gør for relationen, vidensdeling og samarbejde på tværs af sektorer.
»Jeg synes, det er spændende, hvordan vi strukturerer vores sundhedsvæsen, sådan at vi alle sammen kan holde ud at arbejde i det, og så vi gør det bedste for patienterne. Vi har jo alle sammen det samme mål, nemlig at hjælpe patienterne, men vi bliver nødt til at snakke sammen på tværs af sektorer for at sikre det bedre«, siger Mette Bro Platz og fortsætter:
»Finder vi f.eks. ud af, at speciallægen har større tilbøjelighed til at ringe til almen praksis, når de sidder med noget skriftlig kommunikation, der kan være svær at greje, hvis de allerede kender praksis? Det vil da være et interessant fund«.
Forsøget strækker sig over en toårig periode, og hver klinik får besøg af fem forskellige specialister fra hhv. gastromedicin, lungemedicin, kardiologi, endokrinologi og pædiatri.
De fem specialer er valgt ud fra, både hvad der har været praktisk muligt for sygehuset og ud fra de store kronikergrupper, som almen praksis i stigende grad skal håndtere.
Det er tredje og dermed sidste gang i forsøget, at endokrinolog Magda Andries er på besøg i Lægehuset Bramdrupdam.
At det netop er flere besøg, er begge parter enige om, gør en forskel.
»Første gang vi mødtes, var vi alle lidt forsigtige og formelle. Allerede anden gang var det bedre, og i dag kom en af sygeplejerskerne og spurgte om lov til at følge mig en dag i ambulatoriet og lære om insulinbehandling og opstart. Så tredje gang må være lykkens gang«, fortæller Magda Andries muntert og fortsætter:
»Spøg til side, man kan virkelig se, hvad gode relationer gør ved samarbejdet. At man er tryg ved hinanden. Jeg kunne godt forestille mig en ordning på sigt, hvor man som speciallæge måske en gang om måneden tog rundt til almen praksis. Der kommer jo hele tiden ændringer i behandlingsvejledninger og retningslinjer, og det vil være fornuftigt i højere grad at sparre med hinanden, i forhold til hvordan vi så gør nu, og hvordan vi ændrer praksis. Der er enormt meget, de praktiserende læger skal holde sig orienteret i. Jeg er ret imponeret over, hvad de kan, og hvor meget vi forventer, de ved«.
I Bramdrupdam Sogn, som ligger lidt nord for Kolding og er en del af Kolding Kommune, er hver femte indbygger over 70 år. Det er 29% højere end landsgennemsnittet. Borgerne i Kolding Kommune er dog helt gennemsnitlige i forhold til socioøkonomisk belastning i almen praksis.
»Knud, som vi så sammen i dag, er en helt typisk patient hos os. Vi har mange ældre multimorbide patienter. Der er mere og mere specialistbehandling, som skal varetages her hos os i almen praksis, så det giver rigtig god mening at understøtte os med speciallæger. Nogle gange lærer vi nyt, andre gange bliver vi betrygget i, at vi har rigtig fat i det. Den del er også vigtig, for at vi ikke brænder ud i almen praksis. Der er stort set ikke det speciale, hvor jeg ikke kunne se det give mening, at vi fik besøg«, siger praktiserende læge Laura Danielsen Holm.
»Jeg var meget skeptisk til at starte med. Jeg blev jo taget ud af vagtplanen, som også var presset, men min skepsis blev hurtigt gjort til skamme« Magda Andries, endokrinolog og overlæge på Sygehus Lillebælt
Hun er også overbevist om, at kendskabet til hinanden gør en forskel i det daglige samarbejde.
»Vi skal jo arbejde tæt sammen, for vi er fælles om patienterne, så det er enormt vigtigt, at vi forstår hinandens verdener. At vi forstår, hvorfor patienten bliver sendt ud til os, og at sygehuslægerne forstår, hvorfor vi må henvise patienten ind igen, når det bliver komplekst«.
Det er Magda Andries enig i:
»Vi får et meget bedre indblik i hinandens vilkår. Vi henviser jo til hinanden, og så er det rart at vide, hvad vi henviser til, og hvad vi forventer af hinanden. Nogle gange får jeg en henvisning, hvor jeg tænker: ,Hvad har de mon tænkt her?’ … Nu er jeg efter at have været på besøg i praksis meget mere tilbøjelig til lige at ringe op og spørge ind, og så er der jo som regel en god forklaring. Så jeg tror faktisk også, at dette projekt kan mindske de afviste henvisninger, så vi i højere grad sikrer, at de rigtige fagpersoner ser de rigtige patienter«.
»Det tror jeg også. Ud over det faglige løft er det helt klart kendskabet til hinanden, der virkelig hjælper på samarbejdet. Det har da også sparet mig for nogle korrespondancemeddelelser i dag, at du har være her«, siger Laura Danielsen Holm.
Projektet kører indtil udgangen af 2025, hvor ph.d.-studerende Mette Bro Platz forventer de første indledende resultater. Hun benytter sig af semistrukturerede interviews, feltobservationer og spørgeskemaer.
Mette Bro Platz har ikke kendskab til, at et samarbejde som »Kys Frøen« findes andre steder i landet, og det er ikke tilfældigt, at det netop er på Sygehus Lillebælt, at sådant et projekt har sit udspring i, vurderer hun.
»Når man gør noget så radikalt, som det her er, og afprøver noget, der er så ressourcetungt og kræver et stort logistisk arbejde, bliver man næsten også nødt til at gøre det et sted, hvor samarbejdet faktisk fungerer godt i forvejen. Dette projekt er netop udsprunget, fordi både almen praksis, sygehus og forskere har valgt at prioritere det relationelle arbejde. Forhåbentlig når vi gennem vores resultater frem til en model, der kan bredes mere ud«.
Mette Bro Platz har også kigget efter internationale erfaringer. Hun har ledt i artikler, hvor der enten indgår et fysisk møde eller et videomøde mellem en praktiserende læge og en speciallæge, og hvor der er fokus på tværsektorielt samarbejde, relationen mellem læger og vidensdeling.
De studier, hun har fundet, ligger en del år tilbage, og de kommer primært fra England og Holland. Hun har ikke fundet nogen danske studier med fysisk fremmøde.
»Ud over det faglige løft er det helt klart kendskabet til hinanden, der virkelig hjælper på samarbejdet. Det har da også sparet mig for nogle korrespondancemeddelelser i dag, at Magda har være her« Laura Danielsen Holm, praktiserende læge i Bramdrupdam
»Vi tror helt klart på, at det fysiske møde er vigtigt for relationsdannelsen og for den faglige sparring og vidensdeling. Det er derfor, vi har valgt fysiske møder frem for virtuelle i dette projekt. Rigtig mange af de internationale studier, jeg har kunnet finde, er ret gamle. Det er, som om det er gået lidt i glemmebogen, at man kan arbejde sådan her, og efterhånden er sygehus og almen praksis bare helt opdelt og skriver eller ringer stort set kun sammen«.
Om projektet kan mindske antallet af afviste henvisninger og dermed måske spare tid på længere sigt, kommer Mette Bro Platz ikke til at måle direkte på, men hun håber, at projektet kan være med til at sikre, at de rigtige patienter bliver henvist.
»I forbindelse med hvert besøg skriver den praktiserende læge ned, hvad de ville have gjort med patienten, hvis speciallægen ikke havde været der. Det er en selvrapporteret vurdering, men måske kan vi i evalueringen komme med nogle bud på, hvad et slutresultat kunne være«.
»Vores forskning skal jo netop gerne give svar på, om det giver mening, at man i praksis skal kunne sidde med en speciallæge og have faglig sparring om sine patienter. Og hvis tilbuddet skal være der, i hvilken form skal det så være der? Måske skal formen være anderledes. Det kan også være, det ikke skal være faste møde. Måske skal man kunne bestille en speciallæge. Der er mange muligheder«.
Hos Lægehuset Bramdrupdam har man tidligere på året haft tre besøg af en lungemediciner og nu af Magda Andries tre gange. Baseret på de seks besøg er erfaringen, at det er svært at få det til at lykkes med at se patienterne sammen i konsultationen. Knud var en enlig svale.
Men selv om det ikke lykkes, at de begge sidder sammen med patienten samtidig, så løfter det alligevel både patientbehandlingen og samarbejdet, er både Magda Andries og Laura Danielsen Holm enige om.
Fakta
