Almen praksis inde i en gunstig udvikling

Det var en optimistisk formand, der gik på talerstolen, da Repræsentantskabet mødtes i weekenden. Ikke overraskende var det især overenskomstforhandlingerne, der optog sindene, men også udsigten til en decideret arbejdsgiverforening for praktiserende læger, fik mange ord med på vejen. Vi bringer her et uddrag af formandens beretning.

Forhandlingstemaerne er fastlagte

Formand for Praktiserende Lægers Organisation, Jørgen Lassen, indledte med at skitsere de temaer, som kendetegner de netop påbegyndte overenskomstforhandlinger og til at sige lidt om, hvordan forhandlingerne forventes at blive afviklet.

- Der venter os et spændende løb, og vi ser frem til de forestående forhandlinger, som vi forventer er afsluttet 1. oktober i år. De temaer der er til forhandling i år, er:

• Rekruttering og fastholdelse.

• Strukturudvikling.

• Økonomi.

• Faglig udvikling.

• Den digitale udvikling.

• Efteruddannelse, kvalitetsudvikling og forskning.

• Service og tilgængelighed.

• Sundhedsplanlægning og samarbejdsformer.

• Diverse - især opsamling fra sidste forhandling.

Foruden den orientering, der vil være i Ugeskrift for Læger og i P.L.O'rientering, er det også muligt at holde sig orienteret om forhandlingerne på vores hjemmeside www.plo.dk. Her har vi også fået oprettet et link til en lukket debat for P.L.O.s medlemmer, hvor alle er velkomne til at skrive, hvad der falder dem ind i denne sammenhæng. Samtidig beder vi dog om forståelse for, at vi ikke kan føre forhandlinger i det åbne rum - og at vi vil nøjes med at lytte til medlemmernes indlæg uden at forpligte os til at diskutere så længe forhandlingerne finder sted. Der er til vores glæde allerede pænt med trafik på debatten.

Ny besætning i Amtsrådsforeningen

- Men der er også en række »ubekendte« i overenskomstforhandlingerne. Vi har siden sidste forhandling fået en ny regering, der lægger meget vægt på valgfrihed og på at have styr på medicinudgifterne. Amtsrådsforeningen har fået ny formand, og som følge af det, også en ny besætning af Sygesikringens Forhandlingsudvalg.

Influenzavaccinationer

- Et punkt, der har betydning for overenskomstforhandlingerne er influenzavaccinationerne, som vi har med som et forslag i vores overenskomstoplæg. Forslaget er aktualiseret af, at der i regeringens aftale med Dansk Folkeparti er åbnet for, at der skal findes penge til influenzavaccination af de ældre. Hertil kommer så et beslutningsforslag fra Enhedslisten om gratis influenzavaccination. Vi skal kridte skoene, for der er stor politisk interesse for at lade det frie marked råde på dette punkt.

Rekruttering og fastholdelse - den største udfordring

- Rekruttering og fastholdelse er - foruden økonomi - denne overenskomstforhandlings største udfordring. Inden for de kommende 10 år, vil den demografiske sammensætning i medlemsskaren betyde, at der vil være rigtig mange af os, som vil føle os fristede til at gå på tidlig pension, mens den resterende gruppe af vores kollegaer skal være endnu dygtigere til at organisere hverdagen. Hvis man ser på vores seneste holdningsenquete og på de regionale problemer, der allerede i dag er i yderområderne og læner sig op af prognoserne, så ser det knapt så positivt ud. Men det behøver ikke at gå så galt.

- På temadagen »Almen praksis i klemme« som blev afholdt i Vejle i marts måned, var der masser af gode forslag til, hvordan man dels kan tiltrække ny arbejdskraft og fastholde den erfarne gruppe medlemmer. Alene den omstændighed, at der er oprettet flere blokstillinger, har betydning for balancen mellem afgående og tilkomne praktiserende læger. Hvis blot 25% af de læger, der er fyldt 60 år, vælger at tage et år eller to mere i klinikken, gør det en stor forskel. Så derfor koncentrerer vi os lige nu om at finde løsninger, som både tilgodeser vores seniorpolitiske mål og som gør det attraktivt for yngre læger at vælge netop almen praksis fremfor noget andet.

Modernisering af praksisstrukturen

- I disse år skal praksisstrukturen også undergå den modernisering, der er nødvendig for at rekruttere kommende generationer. Ud over at lægge flere opgaver over til vores praksispersonale, ser vi nu også knopskydninger af netværkspraksis - eller »murstensløse« praksis om man vil. Her er den fælles dagsorden at udnytte de ressourcer, der er til rådighed på anderledes effektiv, økonomisk rentabel og hensigtsmæssig måde. Det er en udfordring, som vedkommer os alle. Og den opgave kan vi naturligvis kun løse tilfredsstillende, hvis Sygesikringen - også påtager sig sin del af ansvaret for, at det kan gå op i en højere enhed.

Status for Almen praksis ved universiteterne

Det første praktiske skridt er etablering af den fond, der skal stå bag ved universitetspraksis. Fonden skal dannes af P.L.O. og Sygesikringens Forhandlingsudvalg. Fondens vedtægter er nu blevet godkendt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Den nye fond har nu fået løst sit momsproblem og det har været helt afgørende for konstruktionens økonomi, at det er faldet på plads. Vi arbejder videre, og et af de næste skridt kan meget vel være at få slået stillinger op som leder af de kommende universitetsklinikker. Det vil være en god idé, at de personer, der skal være ansvarlige for den daglige drift, også kan involveres i de konkrete beslutninger om opkøb af klinikker, fremtidige lokaler, ansættelser etc. Det forslag skal tiltrædes af bestyrelsen for Fonden.

Ny målbeskrivelse for videreuddannelsen

- Dansk selskab for almen medicin arbejder på at få grundlaget for etableringen af vores nye videreuddannelse - udarbejdelse af en ny målbeskrivelse på plads. Det er et langt større arbejde end tidligere og mange flere skal involveres. Vi har fra P.L.O. sammen med DSAM valgt at støtte arbejdet med en sum penge, og Sundhedsstyrelsen støtter også økonomisk, men desværre ikke med nok midler.

- Vi er også i dialog med Amtsrådsforeningen om finansieringsbehovet for videreuddannelsen, og der venter vi nu på en tilbagemelding, så vi kan komme videre. Men det allermest vigtige er, at reformen også handler om rekrutteringen. Går det som det skal, vil vi netop med den forlængede uddannelse have erfarne uddannelseslæger ude i almen praksis. Det håber vi, at flere kolleger end i dag vil indse, og at de melder sig som tutorlæger.

Rekruttering af sygeplejersker til almen praksis

- Bestyrelsen har siden sidste repræsentantskabsmøde, efter en drøftelse med Dansk Sygeplejeråd, haft kontakt til Rektorforsamlingen for sygeplejerskeuddannelsen. Sygeplejeuddannelsen er under markant omlægning, og det gik op for os, at det faktisk var vigtigt at få kommunikeret, at almen praksis - i lighed med lægeuddannelsen - bør tænkes ind. Hvis de smukke tanker om shared care og patientforløb skal have udsigt til succes, er det vigtigt, at også sygeplejeelever får et godt forhold til, hvad der foregår i almen praksis. Hertil kommer, at det også vil være en god rekrutteringsvej for kommende sy geplejersker til almen praksis.

Nye aftaler og lovgivning

- Fagligt Udvalg er et rekonstrueret udvalg, som fra 1999 har fået en ny og vigtig eksistensberettigelse. Udvalget har fungeret som et forum, hvor det er muligt at diskutere og indstille, at faglige fornyelser implementeres som konkrete ydelser imellem selve overenskomstforhandlingerne. Ofte følger indstillingerne DSAM's kliniske vejledninger - som tilfældet for eksempel var med indførelsen af væske- og vandladningsskema for de patienter, der lider af urininkontinens.

- Det er nu aftalt, at indikationsområderne ved brug af CRP udvides. Udvalget har ligeledes foreslået, at indsættelse af Implanon takseres på linje med indsættelse af spiral, mens fjernelse af Implanon takseres med et selvstændigt ydelsesnummer, som svarer til et operativt indgreb. Ydelserne forventes at kunne træde i kraft den 1. juli 2002.

Ny overenskomst for kommunallægerne

P.L.O. har forhandlingsretten for kommunallæger med under 15 timers ansættelse. Vi har nu fået en aftale, som betyder, at der sker en 1% forbedring af grundlønnen. Hertil kommer så de 5,55%, der er aftalt i det store KTO-forlig og de andre forbedringer omkring ny løn m.v. Vi fik også slået fast, at man er funktionær, hvis man er ansat som kommunallæge med mellem 8 og 14 timer. Det har især betydning for den ansatte i tilfælde af sygdom. På www.plo.dk har Kommunallægerne fået deres eget site, og her vil man kunne læse mere om normeringsforhold, når det enkelte medlem skal vurdere arbejdsopgaver i forhold til løn- og ansættelsesforhold.

De sociale koordinationsudvalg

- På trods af regeringsskiftet ser det nu ud til, at regeringen fastholder den gamle regerings intention om at forbedre muligheden for at få rekrutteret læger til arbejdet i de sociale koordinationsudvalg. Der er fremsat lovforslag om, at der kan honoreres for arbejdet efter vores takster for socialmedicinske ydelser, fordi praktiserende læger betragtes som en slags konsulenter. P.L.O. har i den forbindelse bakket op ved at tilkendegive, at vi gerne vil være behjælpelig med at finde medlemmer, men at vi ikke kan love det. Det er praksisudvalget, der har den lokale »aftaleret« og dermed må inddrages i alt, hvad der berører de praktiserende lægers arbejdsvilkår.

Kvalitetsudvikling - Den Nationale Strategi

- Lægeforeningen modtog i december sidste år et forslag til en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, udarbejdet i Det Nationale Råd for Kvalitetsudvikling. I høringssvaret - påpegede DADL, efter oplæg fra P.L.O. og DSAM, at der i strategien er en række mangler i forhold til primærsektorens rolle i kvalitetsudviklingen.

Det er meget uklart, hvordan man forestiller sig, at strategien skal forankres.

- Ud fra en samlet vurdering tilkendegav Lægeforeningen, at de efterhånden mange aktiviteter på kvalitetsområdet kan begrunde, at Sundhedsstyrelsen har påtaget sig at videreudvikle den Nationale strategi for kvalitetsudvikling fra 1993. Overordnet kan Lægeforeningen tilslutte sig de centrale temaer. De valgte fire større indsatsområder er patientindflydelse og brugerinddragelse, patientsikkerhed, formidling af viden og åbenhed i systemerne og kompetenceudvikling.

Bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet ønskværdig

- Det er i vores interesse, at P.L.O. i mange sammenhænge følger det øvrige sundhedsvæsen, så der bliver en fornuftig og professionel balance mellem den kvalitet patienten møder før, under og efter behandling i sygehusvæsenet. Almen praksis leverer et dygtigt stykke arbejde, og vi får høje karakterer af vore patienter.

Men vi må samtidig også erkende, at der er områder, hvor vi kan blive endnu bedre. Og sådan vil det vel altid være. Vi skal måske ikke være så bange for at introducere og synliggøre metoder, som er medvirkende til at forbedre almen praksis generelt. Vi behøver måske heller ikke være så diskrete omkring vores høje efteruddannelsesniveau.

Men vi skal finde måder at gøre det på, så det ikke er den enkelte læge, der står for skud. Det er ikke et nyt tilsyn, vi skal have. Det er os magtpåliggende, at kvalitetsudvikling skal handle om at udvikle kvaliteten og ikke bare legitimere politiske dagsordener - som for eksempel mere brugerindflydelse.

Deklarationer om kvalitet

Den Nationale Strategi omfatter en række temaer som f.eks. patientinddragelse, patientsikkerhed, kvalitetsmåling og kvalitetsvurdering samt kompetenceudvikling. I strategien er f.eks. indeholdt, at der skal udvikles en dansk model for kvalitetsvurdering, der skal omfatte en kerne af fælles kvalitetsstandarder, som alle amter og H:S forpligter sig til at anvende. Det er anført i strategien, at der skal udvikles kvalitetsdeklarationer, og at alle enheder i sundhedsvæsenet i løbet af 2003 skal have etableret kvalitetsdeklarationer. På sigt er det meningen, at der skal udvikles en model for kvalitetsdeklarationer i almen praksis.

Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening

- På sidste repræsentantskabsmøde fik bestyrelsen en meget stærk opbakning til at gå videre med forslaget om at etablere en selvstændig arbejdsgiverorganisation for almen praksis. Siden da er der arbejdet intenst med sagen. P.L.O. deltager i øjeblikket i en lang række medlemsmøder, hvor modellen diskuteres.

- Arbejdet er faktisk så langt nu, at ideen må stå sin prøve. I forlængelse af repræsentantskabsmødet afvikles derfor et stiftende møde for »Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening (P.L.A.)«.

Igen må det fremhæves, at forslaget om at oprette en decideret arbejdsgiverforening er udsprunget af henvendelser fra mange medlemmer, der har ønsket, at P.L.O. kunne indtræde mere konsekvent i tvister og bistå med bredere rådgivning, end tilfældet er i dag. Hertil kommer, at antallet af henvendelser i sager om personalets løn- og arbejdsforhold simpelthen er vokset.

Mindst 60% tilslutning

- Det er nødvendigt at stifte en egentlig selvstændig organisation, og at det er nødvendigt, at der er en vis opbakning blandt P.L.O.s medlemmer. Foreningen kan simpelthen ikke forvente den fornødne forhandlingskraft over for personalets faglige organisationer, hvis ikke vi kan repræsentere et større antal praksis. Hertil kommer, at det vil blive for dyrt. Vi har derfor defineret et »succeskriterie«. For at foreningen skal blive en realitet, skal mindst 60% af de medlemmer, der har klinikpersonale ansat, bakke op om forslaget ved den konkrete handling - at melde sig ind inden 1. januar 2003.

Klinikken er medlem

- I forarbejdet er vi også nået frem til, at det rigtige må være, at det er »klinikken« der er medlem og ikke den enkelte praktiserende læge. Omdrejningspunktet er jo fælles personale, og muligheden for at repræsentere de relevante læger i en strid skal være til stede. På tilsvarende måde må man også i en »gruppe eller samarbejdspraksis« beslutte sig til, om man vil være medlem af P.L.A. eller ej. En for alle og alle for en.

- Der er stadig mange uafklarede spørgsmål, som vi arbejder intenst på at få afklaret. Det er vores ambition at få konstrueret P.L.A. så omkostningseffektivt som overhovedet muligt.

Status for Ugeskrift for Læger

- Som de fleste måske har bemærket, er Ugeskrift for Læger blevet lettere at bære ind fra postkassen og over det hjemlige dørtrin. Amtsrådsforeningen har lanceret sin egen jobdatabase på Internettet - som konkurrent til Ugeskriftet og Stillingsbanken.dk på DADLnettet. Det må påregnes at få konsekvenser for DADLs økonomi. Men der er også noget positivt ved internetudviklingen. Nettet giver helt unikke muligheder for at producere et både videnskabe ligt og fagpolitisk blad, der er nemt at finde, og enkelt at navigere rundt i.

- Udviklingen har givet anledning til en del akut selvransagelse i Lægeforeningen, såvel som i delforeningerne. Og vi er slet ikke igennem processen endnu. Men indtil videre har det betydet, at HB indstiller til Repræsentantskabet, at Ugeskriftet får en ny struktur, der fortsat omfatter en videnskabelig redaktør - og som noget nyt - en professionel ugeskriftschef, der får ansvaret for den politiske debat, information etc.

P.L.O. skal have ny redaktør

- I P.L.O. står vi for øjeblikket uden redaktør for vores spalter, men forventer - efter Lægemødet - at kunne tilbyde en stilling til en redaktør, som kan indgå i den fremtidige redaktionsgruppe, der knyttes til ugeskriftschefen. De fire redaktioner (dvs. L&S og de 3 delforeningsredaktioner) slås sammen til én redaktion, men med direkte indflydelse af delforeningerne på redaktionen.

De redaktionelle vilkår for de videnskabelige sider vil være uændrede. Der har i hele forløbet været enighed om, at det er en kerneydelse, at Ugeskriftet står for videnskabelig formidling på dansk. De skal understøttes på et fortsat højt niveau - ikke mindst til stor gavn og glæde for almen praksis.

Ny model præsenteres på Lægemødet

- På det kommende Lægemøde, præsenteres en model for hvordan Ugeskrift for Læger skal håndteres fremover. Der er en erklæret vilje til samarbejde, som på stadig flere områder præger Lægeforeningens aktiviteter og udmeldinger. En lille kontigentstigning kan heller ikke udelukkes.

Forebyggelse - små tegn på fremgang

I almen praksis sidder vi dagligt over for patienter, som lider af livsstilsbetingede sygdomme i en sådan grad, at det forringer deres egen livskvalitet. Alligevel er der bitte små tegn på, at udviklingen så småt er ved at vende. Antallet af rygere er for nedadgående - men det er langtfra godt nok. I Sverige har man indført motion på recept - en idé, vi jo kunne overveje at tage op herhjemme. Ser man på forebyggelsessamtalerne i forbindelse med iskæmisk hjertesygdom er der en lille, men ikke ubetydelig fremgang.

- Det er vigtigt, at vi er med til at fastholde den udvikling, der nu er i gang, hvor den stigende levealder så småt begynder at vise sig. Indsatsen inden for forebyggelse er et langt sejt træk, som har afgørende betydning for, hvordan folkesundheden udvikler sig - her skal vi måske nok markere os mere offensivt og insistere på, at vores rolle som familielæge også omfatter de mere »langtidsholdbare« sundhedsløsninger, som forebyggelsessamtalerne også er et udtryk for.

Forbilledligt samarbejde med DSAM

Jørgen Lassen rundede sin beretning af med at gøre status over P.L.O.s situation.

- Specialet almen medicin er inde i en gunstig udvikling. Der er en snarlig udsigt til, at uddannelsestiden fra de nuværende 3 år udvides op til 5 år, som så vil komme til at ækvivalere med de fleste andre specialeuddannelser. Det er et historisk vigtigt resultat der er nået, bl.a. som følge af vores samarbejdsrelationers erkendelse af og respekt for vores centrale rolle i sundhedsvæsenet. Men det er også en konsekvens af et tillidsfuldt og godt samarbejde med den øvrige Lægeforening, og endelig er det resultat af et forbilledligt samarbejde med vores videnskabelige selskab Dansk selskab for almen medicin, DSAM. Dette sidstnævnte samarbejde har desuden befordret en betydelig faglig udvikling, der er med til at sikre og øge vores omgivelsers respekt. Samspillet med DSAM er herudover medvirkende til at underbygge vores troværdighed som faglig og fagpolitisk organisation.

Udvikling og ikke afvikling

Vores nuværende overenskomst har vist sig velfungerende, og den har bragt os fremad i en for alle parter tilfredsstillende retning. En naturlig løsning bør derfor være, at vi rationaliserer vores arbejdsgange ved at fremme teknologisk udvikling og ved i højere grad at benytte os af klinikpersonale.

- Det tunge ansvar, der hviler på vores skuldre, er altså, at vi skal bevare og udvikle grundlaget for at være tilfredse, uden at være selvtilfredse.