Skip to main content

»Almen praksis og Forskning«

Knud Wilson

2. nov. 2005
2 min.

Da jeg som ung læge skulle vælge min fremtid, valgte jeg, efter 6-7 år på sygehuse i Danmark og Sverige, at blive praktiserende læge. Tanken om at fortsætte på et sygehus som speciallæge, var mig imod, og det jeg ønskede at træffe var mennesket og alle de problemer, som knytter sig til mennesket. Som provinsialläkare i Sverige lærte jeg værdien af at have det personlige ansvar og den frihed, som lå i mit arbejde. Jeg kom til at holde af og jeg blev stærkt bundet til mit erhverv som praktiserende læge i en mindre nordjysk havneby.

Meget mod min vilje blev jeg på grund af en asfaltfabrik her i byen inddraget i et omfattende arbejde med lungekræft i slutningen af 60'erne. I min forskning blev jeg støttet af læger som overlæge Clemmesen ved Cancerregisteret og professor Ipsen ved Socialmedicinsk Institut i Århus. Fra Cancerregisteret fik jeg de registrerede oplysninger om lungekræft (i alt 678 tilfælde) og efter en tøvende begyndelse blev jeg dybt grebet af forskningen. Jeg opbyggede et kontrolmateriale hentet i sygehusenes indlæggelsesprotokoller (der var ingen datalogi )og fandt her en bekræftelse på sygdomsbilledet i min praksis. En klar sammenhæng mellem de talrige små partikler fra træ-, metal-, og stenstøv, som vi indånder (1). Jeg var fuldstændig grebet af epidemiologien, og i flere artikler i Ugeskriftet har jeg fremlagt min forklaring på sygdomme, som møbelsnedkeres næsekræft(2-4) og lungekræften hos slagtere (4), såvel som min statistiske og formentlig den sande forklaring på, hvorfor homoseksuelle mænd får aids (5).

Da jeg begyndte mit arbejde med lungekræft, hvor årsagsforholdet på den tid var meget uafklaret, blev jeg nok ikke taget særlig højtideligt, men jeg tror, det ændrede sig efterhånden, som min forskning skred frem.

Epidemiologi er et fag, som hører hjemme hos de praktiserende læger og ikke mindst med den datalogi, man har i dag. I Danmark har vi ca. 2.000 postdistrikter, og vi har en omfattende registrering i sygdoms- og personregistre. Det burde være en opgave for P.L.O., at koordinere et epidemiologisk videnskabeligt arbejde i almen praksis, hvor kombinationen af registrering og lokal viden ville være af uvurderlig betydning. Desværre bliver sådanne tanker nok helt overdøvet af ting som debatten om honorar og overenskomst. Min forskning, føler jeg, gav mig en dybere forståelse og kærlighed til lægevidenskaben (6).

SVAR


Referencer

  1. Wilson K. Mågecanceren. (Eget forlag)
  2. Wilson K. Betydningen af erhvervseksposition for næse- og bihulecancer. Ugskr Læger 1986;148: 2379.
  3. Wilson K. Kræft i næse og bihuler. Ugskr Læger 1989;151: 3088-89.
  4. Wilson K. Arbejdsbetinget kræft i luftveje. Ugskr Læger 1988;150: 243.
  5. Wilson K. AIDS-epidemiologi. Ugskr Læger 1988;150: 2538-39.
  6. Wilson K. Epidemiologi. Ugskr Læger 1988;150: 310.