Almen praksis skal nu teste Dansk Kvalitetsmodel

Almen praksis skal nu afprøve Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Det blev aftalt ved den seneste overenskomst, at der skulle udarbejdes og pilottestes en kvalitetsmodel for almen praksis på baggrund af DDKM. Akkrediteringsinstituttet IKAS er klar med et sæt standarder, som frem til sommeren skal afprøves i 25 praksis landet over - lige fra solopraksis til kompagniskabspraksis.

Bureaukrati reduceret

Standarderne er blevet til i samarbejde mellem Danske Regioner og praktiserende læger, som har skullet overvinde deres indledende skepsis:

"De første udkast, vi så fra IKAS, var bygget på modellen fra sygehusene, med alt for mange standarder, som ikke gav mening i almen praksis, og alt for megen skriftlig dokumentation", siger bestyrelsesmedlem i PLO Tue Müller.

"Derfor valgte vi at gå meget aktivt ind i arbejdet for at gøre modellen anvendelig i hverdagen i almen praksis", siger Tue Müller, som erklærer sig "langt mindre skeptisk" i forhold til den model, man nu sammen med bl.a. DSAM er nået frem til i en arbejdsgruppe under IKAS.

Det er denne model, som fra februar og frem til sommer skal testes i 25 praksis - fem i hver region.

"Vi har arbejdet med at nedtone bureaukratiet og skriftligheden i modellen", forklarer Henrik Breiner Kousholt, chefkonsulent og projektleder i IKAS. "Standarderne skulle passe til både enkeltmandspraksis og kompagniskabspraksis med mange læger og sygeplejersker. Det skal give mening i den enkelte læges kliniske hverdag, uden at det fjerner fokus fra patienterne".

Væk med meningsløse standarder

"Efterhånden er vi nået frem til noget, som er et udmærket kvalitetssikringsredskab for praksissektoren", siger Tue Müller.

"Dels har vi fået mindsket arbejdet, fordi vi ikke skal lave mængder af skriftlig dokumentation, og dels har vi fået skåret standarder væk, som ikke umiddelbart giver mening for en praktiserende læge".

Som eksempel på standarder, han er glad for at være sluppet for, nævner Tue Müller et krav om brandsikring og brandøvelser:

"I mine 20 år som læge er der ikke mange, der er kommet til skade ved ildebrand i almen praksis, så det giver jo ikke mening at skulle holde brandøvelser og have en procedure for, hvordan man lejer nye lokaler, hvis det hele brænder".

Kogebog

Det sæt standarder, som der nu er enighed om at teste, består af 19 kvalitetskrav.

"Der er fire hovedoverskrifter", forklarer Henrik Breiner Kousholt.

"Et stort tema er det gode patientforløb, der handler om alt lige fra tilgængeligheden i klinikken og ventetid i telefonen, udredning og iværksættelse af behandlingsforløb til henvisning til hospitaler og speciallæger, koordinering og fokus på specielt sårbare patienter osv."

"Patientinddragelse og patientinformation er et andet tema, og et tredje handler om patientsikkerhed: Hvordan håndterer klinikken utilsigtede hændelser og følger op på det? Lægemiddelordination og receptfornyelse er også områder, hvor der sker utilsigtede hændelser, laboratoriesikkerhed både i forhold til rekvisition af diagnostiske undersøgelser og de laboratorieprøver, som lægerne selv varetager. Og der ses også på de procedurer, man har ved akut sygdom, der opstår i klinikken. For eksempel: Véd personalet, hvad man gør i tilfælde af, at en patient falder om i venteværelset med et hjertestop eller bliver akut alvorligt syg?"

Endelig nævner Henrik Breiner Kousholt det fjerde punkt: Ledelse og organisation.

Når modellen har været afprøvet, skal resultatet evalueres, så man kan inddrage akkreditering af almen praksis i de næste overenskomstforhandlinger, der indledes til efteråret.

Hvis man bliver enige i forbindelse med en overenskomstaftale inden udgangen af 2011, skal man bruge 2013 til at udbrede modellen til landets praksis, så man i 2014 kan sende eksterne konsulenter på besøg. Hvert år vil op mod 750 praksis få besøg af konsulenter, som skal vurdere, om praksis lever op til standarderne. Det giver en cyklus på tre år.

Konsulentholdene vil bestå af to sundhedsfaglige personer, som ansættes af IKAS. Typisk vil det formentlig blive en praktiserende læge og en sygeplejerske med erfaring fra almen praksis, som frikøbes en måned om året eller en dag om ugen, fortæller Henrik Breiner Kousholt.

Tue Müller er glad for den model, der nu skal testes. Han mener, at lægerne kan bruge den som et praktisk redskab:

"Den er faktisk en kogebog, som man kan bruge til at få styr på alle de ting, vi faktisk har forpligtet os til at have styr på", siger han.