Skip to main content

Sundhedscenteret ligger i landsbyen Keleya, cirka halvanden times kørsel syd for Malis hovedstad Bamako. BØRNEfonden driver et sponsorcenter i landsbyen og tilbyder blandt andet månedlige sundhedssessioner for børn under fem år. Ved dagens session underviser lokale sundhedsmedarbejdere de fremmødte kvinder i, hvordan de laver en næringsrig grød af mosede kartofler, smør og mælkepulver, og alle børn bliver målt og vejet. De fleste mødre har mindst to børn med, ofte en på ryggen, en på armen og en i maven. En spinkel kvinde i en slidt T-shirt vugger sin slappe baby, der hænger på hendes arm, ansigtet sammentrukket i en besværet grimasse. Under hele sessionen vågner babyen ikke, og da den obligatoriske vejning og måling går i gang, bliver moderen blot siddende tilbage på bænken; babyen sover stadig.

Selvom Mali blandt andet takket være midler fra Global Fund og President's Malaria Initiative (PMI) i 2006 indførte gratis ACT-behandling af børn under 5 år, er malaria fortsat den største fare for børneliv; særligt i den centrale og sydlige del af Mali er risikoen stor, og særligt under regntiden. I gennemsnit har børn under fem år to årlige anfald af malaria, og mindst 30% af alle konsultationer i det malinesiske sundhedsvæsen hænger sammen med malaria. Og trods massiv uddeling af imprægnerede myggenet sover kun hvert fjerde barn under de beskyttende masker.

Fri adgang

Gratis malariabehandling slår tilsyneladende ikke positivt ud i statistikkerne.

Fernando Medina, Head of Mission for MSF Luxembourg, der koordinerer et malariaprogram i den sydlige Kangabeprovins, mener, at årsagen er økonomisk:

»Når folk får feber, henvender de sig typisk på de nationale eller regionale sygehuse eller på de lokale sundhedsklinikker, CESCOM. Men som det er nu, skal de selv betale for konsultationen, hvor diagnosen stilles og - for alle over fem år - også for behandlingen. Og de skal betale for transporten, for i landdistrikterne ligger CESCOM-klinikkerne meget spredt«, fortæller Fernando Medina.

Halvfjerds procent af befolkningen bor inden for en afstand af 15 km til en offentlig sundhedsklinik, og der er ikke nødvendigvis offentlige transportmuligheder til og fra klinikken; nogle gange heller ikke veje.

»Ifølge WHO er et lands sundhedsvæsen ikke tilstrækkeligt, hvis der er under >0,6 konsultationer/indbygger/år. I Mali er tallet 0,3, og i Kangabeprovinsen, hvor vi arbejder, er tallet helt nede på 0,23 konsultationer/indbygger/år. Så vores mission her er at forbedre adgangen for hele befolkningen, også dem der bor langt uden for infrastruktur og statslige hospitaler«, fortsætter Fernando Medina.

»Vores mission her er ganske rigtigt noget anderledes end de områder, vi normalt opererer i. Selvom her er ganske fredeligt, og landets udvikling tegner stabil, så er sundhedsvæsnet og indsatsen på sundhedsområdet på niveau med lande i krig eller lande, der netop har oplevet borgerkrig. Vi slås mod malaria som det primære, men der er især en politisk årsag til, at vi er her: at udvikle et system, der giver fri adgang til behandling for alle under fattigdomsgrænsen«.

Fri adgang til konsultation er løsningen

De første teknisk-medicinske undersøgelser af, hvad der afholder patienterne fra at modtage behandling, selvom den i nogle tilfælde er gratis, begyndte MSF i 2006 i syv CESCOM-klinikker:

»Allerede i oktober 2006 kunne vi analysere de første resultater, og de var ganske nedslående. På et år var antallet af konsultationer/indbygger kun steget fra 0,23 til 0,27/0,28. Da vi undersøgte det, viste det sig, at folk ikke havde råd til konsultationen, hvor diagnosen stilles, også selvom behandlingen var gratis i hvert fald for børn under fem år. De havde heller ikke råd til behandlingen af andre sygdomme, der kunne vise sig ved konsultationen, og som staten ikke dækkede medicinudgifterne for. De resultater fremlagde vi for sundhedsmyndighederne, og herefter tilbød vi fri adgang til konsultation for børn under fem år samt behandling af alle andre med ACT til samme pris som med chloroquin«, siger Fernando Medina.

I 2005 vedtog de malinesiske sundhedsmyndigheder nemlig, at den dyrere, men bedre ACT-behandling skulle erstatte chloroquin.

»Budskabet om fri adgang til konsultation kommer ikke igennem, hvis det kun er begrænset til malaria, så der blev fri adgang for alle med feber. Derefter gik det stærkt, og allerede i december kom vi op på 0,82/0,83 konsultationer/indbygger, og vi så at antallet af malariadødsfald falde drastisk«, siger Fernando Medina.

Et netværk af lokale sundhedsarbejdere fik efter nogle ugers træning udleveret et RDT-kit, ACT og paracetamol samt en cykel med henblik på at besøge nogle af de fjernere liggende landsbyer.

De cyklende sundhedsarbejdere behandlede 7.000 tilfælde i løbet af regntiden, dvs. fra juli til december, hvor det er allerværst. De alvorligste tilfælde blev overflyttet til distriktshospitalerne uden betaling.

Konklusionen er, at 2015-målene blev nået på et år, så snart der også blev fri adgang til konsultation. Det er ikke et problem at ændre befolkningens holdning, men først og fremmest et økonomisk og politisk spørgsmål, påpeger Fernando Medina, der konkluderer, at der er behov for en debat om finansieringen af sundhedsvæsnet. »Hvem skal dække udgifterne? Hvordan skal tilbud og forsyninger af medicin opretholdes?«, spørger han.

I dag skal klinikkerne i et vist omfang selv generere indtægt via konsultationer og salg af medicin, hvilket i mange tilfælde fører til mangel på for eksempel medicin. Det sker også, at medicinen bliver for gammel, fordi der ikke er nogen, der har råd til at købe den.

Klinikkerne er oftest underbemandede, som klinikken i Keleya, hvor sygeplejersken Sacko som eneste sundhedsfagligt uddannede skal dække et område med 33.000 indbyggere.

Artiklen er produceret med tilskud fra Danidas Oplysningsbevilling; tak til BØRNEfonden.

FAKTA

Både MSF, Børnefonden og Dansk Røde Kors og mange andre organisationer deler imprægnerede myggenet ud i Mali, ligesom en del af den samlede malinesiske malariastrategi også omfatter uddeling af net, som man regner med nedsætter risikoen for at blive stukket med 50%.

I Mali lever 72% af befolkningen under WHO's fattigdomsgrænse, og den forventede gennemsnitlige levealder på 46,5 år hører til blandt Afrikas laveste. Hvert ottende barn overlever ikke fødslen, hvert femte levendefødte barn når ikke at blive fem år, især på grund af malaria, diarre og lungebetændelse. En tredjedel af alle dødsfald i det vestafrikanske land skyldes malaria, og 76% af de malariarelaterede dødsfald sker blandt børn under fem år. Behandling koster det, der svarer til to måneders løn.