Amerikanerne flokker til fedmeoperationer

New York

Christina Colon var glad for sit lille, nyfødte barn. Men glad var hun ikke for de overdimensionerede deller, der tilsyneladende fulgte med graviditeten, og som hun ikke kunne slippe af med efter fødslen.

»Jeg var temmelig tung og fik problemer med ryggen, så jeg måtte gå til kiropraktor«, fortæller hun.

Der blev hun stærkt opfordret til at tabe sig, men hverken den ene eller den anden slankekur - heller ikke den på det tidspunkt så populære, kulhydratfattige Atkins - hjalp.

Så opdagede Christina Colon noget, der kunne hjælpe hende - en dag hun så et tv-program om gastrisk bypass.

Og efter at have indhentet allehånde oplysninger hos lægen, på internettet og biblioteket, besluttede hun sig for at få en fedmereducerende operation. Efter omfattende tests - herunder psykiske - og en anbefaling fra kiropraktoren, sagde hendes forsikringsselskab ok. Til gengæld skulle hun gå til rådgivning for at få en sundere livsstil bagefter. I dag vejer den 25-årige unge kvinde 75 kilo, hvor hun før operationen vejede 130 kilo.

Populære operationer

Christina Colon er ikke alene. Flere og flere amerikanere får foretaget en mavesæksoperation for at reducere vægten. ASBS (American Society for Bariatric Surgery) vurderer, at der sidste år blev foretaget 140.640 sådanne operationer i hele verden. Det er en stigning på 36 pct. i forhold til året inden og næsten en firedobling i løbet af fire år. I år ventes tallet at ende i omegnen af 160.000, og en talskvinde for organisationen oplyser, at USA menes at stå for omkring 94 pct. af tallet.

Operationens popularitet i USA tog rigtig fart, da en række kendte mennesker åbent fortalte om, at de havde fået foretaget et sådant kirurgisk indgreb for at få has på vægten.

Der var f.eks. den vellidte tv-vært Al Roker, som præsenterede vejrliget på tv-netværket NBC, og som gik under kniven i 2001. Der var sangerinden Carnie Wilson, hvis operation blev tv-transmitteret live. Og den landskendte skuespillerinde Roseanne Barr var også blandt de kändisser, som hjalp til med at udbrede kendskabet til denne type »slankekur«.

Og det potentielle marked må siges at være i fremgang. Ifølge officielle tal fra de amerikanske myndigheder anslås en tredjedel af alle amerikanske voksne - folk over tyve - til at være sygeligt overvægtige. Det vil sige med et BMI (Body Mass Index) på mindst 30. Og 15 pct. af nationens børn og unge vurderes at være sygeligt fede. Tallene er fra 1999-2000 og er næppe faldet siden.

Men som ved enhver operation er der også en risiko ved at lade sin mave operere mindre af vægthensyn.

Ifølge Association for Morbid Obesity Support har 10-20 pct. af patienterne brug for opfølgende indgreb - brok er en af de almindeligste komplikationer.

Over en tredjedel af gastrisk bypass patienterne udvikler galdesten, og næsten 30 pct. af dem, der får en vægtreducerende operation, får mangelsygdomme som f.eks. anæmi og knogleskørhed.

Og så er der den øgede risiko ved selve operationen forårsaget af dens egen årsag - patientens overvægt, der sædvanligvis anses for at være en risikofaktor ved et kirurgisk indgreb.

Ifølge University of Illinois er dødsraten for denne type indgreb 0,5 pct. på nationalt plan, dvs. for hver 200 patienter, som undergår operationen, vil en af dem dø.

Men der er også risici forbundet med stærk overvægt. I USA vurderes det, at 300.000 dødsfald om året skyldes fedme - tallet for rygning er 400.000 - og med den stigningstakt i antallet af overvægtige mennesker, som USA oplever, kan fedme meget vel snart overhale rygning som den førende årsag til undgåelige dødsfald i landet.

Risiko for blodpropper

Så mange amerikanere - og deres læger - vurderer, at risikoen ved maveoperationen opvejer risikoen ved fortsat at være fed.

»Vi er normalt mest nervøse for blodpropper. For disse patienter har risikofaktorer, der typisk øger risikoen for blodpropper«, siger Dr. Michael Wood, der har praktiseret bariatrisk kirurgi i Michigan i ti år og været med til at udvikle en af procedurerne, den såkaldte Sapala-Wood Micropouch.

»Generelt opererer vi kun på mennesker med en BMI på 40 eller over. Men hvis patienten lider af livstruende sygdomme såsom diabetes eller forhøjet blodtryk, kan vi gå ned til en BMI på 35«, siger han.

Men komplikationerne ved en maveoperation er ikke blot sundhedsmæssige. Spørg bare Christina Colon.

Efter indgrebet og det deraf følgende vægttab ser den unge mor ikke sådan ud, som hun ønsker at se ud.

Nok går hun regelmæssigt på et fitness center, men øvelserne og styrketræningen er ikke lige effektiv alle steder på kroppen.

Nu har hun booket tid til en fedtsugning af armene.

Og da der her er tale om et kosmetisk indgreb, dækker forsikringsselskabet ikke, og hun må selv hoste op med pengene.

»Mange (patienter, red.) får opereret fedt og hud væk på maven. Det er faktisk de fleste«, siger Christina Colon.

»Jeg er ikke så gammel, så jeg har brug for mindre ,arbejde`«, siger hun.

Ikke desto mindre har Christina Colon ikke fortrudt et øjeblik. Faktisk er hun så tilfreds med operationen, at hun holder foredrag for de studerende på universiteter i New York området om bariatrisk kirurgi og hvad den kan gøre for dem, hvis de er overvægtige.

Kvalitetsmærkning

Men en maveoperation er ikke nogen mirakelkur. Som Christina Colon skal man typisk gå til rådgivning om kost og motion, og man skal følge et program med f.eks. protein-, mineral- og vitamintilskud.

Og ikke alle formår at komme overvægten helt til livs.

»Af vores patienter er 90 pct. i stand til at tabe mindst halvdelen af deres overflødige vægt og opretholde det«, siger kirurgen Michael Wood. »Men man kan vende det om og sige, at 10 pct. ikke gør det så godt.

Men selv i de tilfælde reducerer de dog typisk deres risikofaktorer og kan f.eks. komme deres diabetes til livs«, siger han.

Men efterhånden som bariatriske operationer bliver mere og mere efterspurgte, vil der komme flere og flere tilfælde af mislykkede operationer og utilfredse patienter. Som på andre områder, der pludseligt bliver populære - kosmetisk kirurgi for eksempel - dukker der også eksempler op på læger, der opererer uden den fornødne viden og erfaring.

»Jeg synes, det er et problem«, siger Michael Wood.

»Vi anbefaler, at en læge, der ikke har så lang erfaring, får en mentor, som hjælper dem«, siger han og peger også på, at der flere steder er initiativer på vej til kvalitetsmærkning.

Foreningen ASBS er således på vej til at udpege en række ,centers of excellence`, som de kaldes - altså særligt anbefalelsesværdige hospitaler - og USA's akkrediteringsbureauer for sundhedssektoren kan kvalitetsvurdere hospitaler og sundhedscentre efter, hvordan de behandler specifikke sygdomme«.

»Det, jeg tror vil ske, er, at forsikringsselskaberne begynder at kræve, at patienterne går til sådanne, akkredite rede eller anbefalede steder«, siger Michael Wood.

Mådehold

Maveoperationernes fremgang har naturligvis sin baggrund i den forgæves kamp, som amerikanerne i årevis har ført mod den stigende forekomst af fedme, og som et mylder af diæter, mirakelkure, fitnessbølger osv. ikke har kunnet dæmme op mod.

Det er ellers ikke fordi, amerikanerne ikke prøver. Især når det gælder børn og unge.

Skoler rundt omkring i landet er begyndt at kræve af deres leverandører, at automater skal indeholde vand og juice og ikke bare sodavand. Kantiner er begyndt at blive mere bevidste om, hvad det er for noget mad, de serverer. Og en række af de store mærkevarer har meddelt, at de ikke længere vil reklamere direkte til børn og unge - dvs. på f.eks. børne-tv og i blade, der læses af unge.

De voksne hopper på snart den ene slankebølge efter den anden, som skifter lige så hurtigt som modebranchen. Det eneste, amerikanerne ikke rigtig kan finde ud af, er at spise og motionere fornuftigt. I et land af ekstremer - fra vejret over naturen til gabet mellem rig og fattig - er det åbenbart svært at praktisere mådehold.

I det mindste af sig selv og uden hjælp. En af de store hits denne sæson er en hel bog fyldt med mådehold: »Why French Women Don't Get Fat« - hvorfor franske kvinder ikke bliver fede - af Mireille Guiliano.

Hendes råd er at spise godt, smage på tingene og tage sig tid. Tag en spadseretur i stedet for hysteriet med fitness centeret. Det lyder enkelt men er det faktisk ikke.

Hvordan tager man sig en spadseretur, hvis man er så uheldig at bo et sted, som er helliget biler? Hvordan nyder man maden, når råvarerne er industrialiserede til blegsottig ukendelighed, og hvis man ikke har råd til de dyre specialbutikker?

Meget tyder på, at den egentlige årsag til den amerikanske fedmeepidemi er den amerikanske livsstil, som lægger vægt på mængde over kvalitet og komfort frem for alt.

Så længe den består, vil slankeindustrien - og herunder også maveoperationerne - have et sikkert marked.