Amerikanske hospitaler døjer med digitaliseringen

Amerikanerne bliver aldrig trætte af at bryste sig af deres iderigdom og entreprenørånd, og landet huser da også Silicon Valley og utallige store it-virksomheder. Men kigger man på sundhedsvæsenet, har USA stadig ikke formået at få bugt med indædte vaner og sådan har vi altid gjort-mentalitet. Glemt alt om at elektroniske patientjournaler på hospitaler i hver sin ende af landet skal kunne kommunikere sammen. I USA er det kun 13 pct. af hospitalerne, der overhovedet har nogen form for digital behandling af patientoplysninger. Og i de individuelle lægers praksis vurderes tallet til mellem 14 og 28 pct.

Ofte er det netop lægerne, der er modvillige. De hæger om deres kærlighedsaffære med pen og papir og anskuer nymodens elektronik med den dybeste skepsis.

I Los Angeles blev der sidste år nærmest oprør blandt lægerne på Cedars-Sinai Medical Center, da hospitalet indførte et nyt computersystem, skriver New York Times. Lægerne mente, at det tog for lang tid at bruge computeren frem for den almindelige blok og kuglepen, og at det derfor tog tid væk fra patienterne. »De sagde, at hvis det tager fem minutter mere at bestille medicin for hver af deres patienter i hospitalet, hvor skal jeg så finde de to timer mere om dagen?«, siger Cedars-Sinais chefmediciner, Michael Langberg, til avisen.

Lægernes modstand betød, at hospitalet måtte trække systemet tilbage, selv om det allerede var gået online i to tredjedele af centeret. Hospitalet planlægger nu at forsøge sig med en reintroduktion næste år og vil prøve at involvere de 1.800 læger, der er tilknyttet centeret, i planlægningen.

Bannerfører på it

Andre steder har elektronikken dog meldt sig. Yale-New Haven Hospital i Connecticut dukker ofte op i oversigter over USAs mest it-fremmelige hospitaler og har gennem tiden fået flere priser. Hospitalet er dermed blevet noget af en bannerfører.

Skal man tro hospitalets vicepræsident og it-chef, Mark Andersen, skyldes centrets status først og fremmest lederskab fra oven. »Grunden er, at hospitalet har en direktør, som er meget fremadtænkende. Han har været opsat på at indføre informationsteknologi i mange år, og det betød, at vi i firserne blev en af de tidlige brugere«, siger han. Den helt store landvinding var imidlertid også her at få lægerne med. »Det mest betydningsfulde projekt var nok at få etableret online-ordreafgivning for lægerne«, siger Mark Andersen. »Det var en kæmpestor kulturel og teknisk udfordring«. De tekniske udfordringer fandt tekniske løsninger, men de kulturelle er tit sværere - de involverer jo mennesker. »Mange steder har lægerne strittet imod indførelsen af it - dette her projekt hos os drejede sig om at få dem til at ændre opførsel«, siger Mark Andersen.

I New Haven har lægerne nu forlængst vænnet sig til at taste bestillinger på medicin og test ind i et elektronisk system. Prøveresultater, generelle patientoplysninger, diagnoser osv. er også at finde i de elektronisk patientjournaler, ligesom et webbaseret system gør oplysningerne tilgængelige for læger ude i lokalsamfundet, som ikke nødvendigvis har deres daglige gang på hospitalet.

På University of Arkansas for Medical Sciences (UAMS) i Little Rock tog hospitalet højde for lægernes ry for modvillig modstand helt fra starten og inddrog dem med det samme, da computerne holdt deres indtog. »Lægerne var midt i det fra starten«, siger Kari Cassel, UAMS informationschef til Hospitals & Health Networks (HHN), der bl.a. udgiver en årlig hitliste over USAs mest opkoblede hospitaler. I 1997 indførte hospitalet et computersystem til medicinbestilling, og i 2000 blev det udvidet til et webbaseret journalsystem, hvor man f.eks. også kan hente prøveresultater og få hurtig adgang til og overblik over en bestemt patients medicinske historie.

Den udvikling var et direkte resultat af lægernes tilbagemeldinger på det oprindelige system. De har nu øjeblikkelig adgang til patientoplysningerne i de elektroniske journaler, uanset hvor de opholder sig - f.eks. via pc'er rundt omkring i hospitalet, deres kontorer eller hjemmefra. Der findes også pc'ere i konsultationslokalerne og sågar rullende computere, der kan fragtes hen, hvor der nu er brug for dem. Hospitalet har ikke nogen medicinsk informationschef - det nærmeste er den medicinske direktør, Charles Smith, som er vældig interesseret i teknik, men hvis lægebaggrund sikrer, at det er sundhedspersonalets behov, der styrer teknologien - ikke omvendt.

En opgave for nationen

Den slags kan de lide at høre i Washington. Præsident Bush og hans regering er så opsat på at digitalisere sundhedsvæsenet i USA, at præsidenten oven i købet nævnte sagen i sin seneste store State of the Union Address-tale til nationen - i januar.

»Ved at sætte helbredsoplysninger på computer kan vi undgå farlige fejltagelser, reducere omkostningerne og forbedre behandlingen«, sagde George W. Bush og lovede 100 mio. dollar - ca. 620 mio. kroner - i det kommende år til at hjælpe digitaliseringen på gled. I slutningen af juli blev Bushs hensigter så udpindet mere konkret i rapporten »The Decade of Health Information Technology«, som tegnede et billede af tingenes tilstand, der kun kan betegnes som sløjt, og udstikker en tiårsplan for forbedringer. Sammenligner man med digitaliseringen i andre brancher, halter sundhedsvæsenet uhjælpeligt bagefter. Hvor investeringerne i it pr. arbejdstager i f.eks. finansverdenen var 15.000 dollar - ca. 93.000 kroner - og 7.000 dollar - ca. 43.000 kroner - for det private erhvervsliv generelt, er det tilsvarende tal i helsebranchen kun på 3.000 dollar - ca. 18.600 kroner. Tallene er fra 2002.

En del af årsagen er selve det amerikanske sundhedssystems størrelse og kompleksitet, men rapporten peger også på, at der hidtil har manglet styring fra føderalt regeringshold. Og endelig skyldes en stor del af miseren også, at store computersystemer er dyre, at sundhedssystemer alle vegne fattes penge, og at der er ganske stor usikkerhed om, hvorvidt en stor investering i informationsteknologi ganske enkelt vil kunne betale sig. Det er ikke bare selve grejet og softwaren, der skal indkøbes og indkøres - der er også udgifter til uddannelse og jobtræning for stort set alle typer ansatte i det vidtforgrenede sundhedsvæsen.

I New Haven erkender Mark Ander-sen, at udgifterne er »et stort spørgsmål«. »Vi har sandelig brugt ganske mange penge. Men vores udgifter er på linje med industriens gennemsnit på 2,5-3 pct. af driftsudgifterne«, siger han. Og fordelene kan måske heller ikke opgøres i dollar og cent alene. »Vi kan vise betydelige reduktioner i apoteksordrer. Ikke fordi der bestilles mindre mængder medicin, men fordi komplikationerne mindskes - f.eks. ved fejllæsninger af recepter. Dem har vi elimineret næsten 100 pct.«, siger Mark Andersen. »Og vi har forbedret planlægningen, så flere patienter dagligt kan komme til konsultation hos deres læger«, siger han.

Standarder - men ingen penge

Havde nogen regnet med, at den føderale regering ville hoste op med en eller anden form for direkte støtte t il det digitale sundhedsvæsen, som præsidenten ønsker sig, tror de dog fejl. Ganske vist kan det føderale system øve en vis indflydelse via dets status som USAs største »kunde« i sundhedsvæsenet. Via hjælpeprogrammerne Medicaid for fattige amerikanere og Medicare for de ældre har det offentlige system vægt, og det er muligt, at en sådan storkunde kan presse forandringer igennem. Det er allerede sket på det private plan, hvor virksomheder forsikrer deres arbejdstagere - som det er normalt i USA.

I Seattle har flyfabrikken Boeing, som plejede at have hovedkvarter der og stadig har store produktionsfaciliteter i byen, og en af de store fagforeninger, som organiserer arbejdsstyrken, formået at få ændringer igennem på de hospitaler, som Boeings sundhedsforsikringer entrerer med. Argu-mentet var, at digitalisering øger patienternes sikkerhed - f.eks. ved at undgå fejl, når man på apoteket ikke kan læse lægernes recepter - men det hører også med i kalkulen, at færre fejl typisk også vil føre til lavere omkostninger og dermed udgifter til forsikringspolicerne.

Men ud over at spille med musklerne som kunde, vil den føderale regerings indsats for at skubbe på digitaliseringen fortrinsvis være som fødselshjælper. For eksempel ved at fremme standardisering, så der bliver mindre risiko for, at man investerer i teknologi, der ikke er kompatibelt med computersystemerne på andre hospitaler, der f.eks. er del af samme forsikringsnetværk, eller de lægehuse, som er tilknyttet hospitalerne.

Og endelig nedsættes der et rådgivende panel af it-folk og sundhedseksperter, som vil komme med en ny rapport - om udgifter og cost-benefit-vurderinger - til efteråret.

It sparer liv

Skal man tro regeingsrapporten med ti-årsplanen, er Bush-regeringen dog ikke det fjerneste i tvivl om fordele for samfundet ved mere elektronik i helsevæsenet. Besparelserne vurderes til at være 140 mia. dollar - ca. 868 mia. kroner - om året, og i øjeblikket vurderes det, at fejltagelser og misforståelser koster 45.000-98.000 mennesker livet om året ifølge en vurdering foretaget af Institute of Medicine ved USAs National Acade-my of Sciences i 1999. For ganske nylig blev det tal endda sat op. Health-Grades, en organisation der lever af at foretage vurderinger af amerikanske hospitalers kvalitet, vurderer i en rapport fra juli, at der i gennemsnit var 195.000 dødsfald på USAs hospitaler i år 2000, 2001 og 2002, som kunne være undgået. »Det svarer til 390 Jumbojets fulde af mennesker, som dør hvert år«, siger vicepræsident for medicin, Samantha Collier, til Newsweek. Til sammenligning dør 42.300 amerikanere hvert år af brystkræft og 43.500 som følge af bilulykker ifølge Instititute of Medicine. Ikke alle unødvendige dødsfald vil kunne undgås med digitalisering og elektroniske patientoplysninger, der står til rådighed for de relevante medicinere, men nogle af dem kan måske.

Privatlivets fred. Men i takt med, at it vinder frem, kan der opstå nye problemer - f.eks. med databeskyttelse. Når et elektronisk sy-stem gør allehånde medicinske oplysninger tilgængelige for en bredere kreds, som ikke engang nødvendigvis behøver befinde sig fysisk på f.eks. et hospital, kan det måske ikke undre, at der er eksempler på misbrug.

Det er sjældent, at udenforstående har haft mulighed for at kigge med i en persons digitale journal - det ville indebære, at en person med adgang til systemet brød sin tavshedspligt og leverede oplysninger ud af huset. For eksempel til en arbejdsgiver, som overvejer at ansætte en bestemt ansøger til et ansvarsfuldt job, og vil vide, om vedkommende nu også er sund og rask. Der-imod kan der være tale om internt misbrug. »Vi har haft nogle tilfælde. Men selv om oplysninger bliver tilgængelige for mange flere mennesker mange flere steder, kan vi også checke, hvem der kigger på dem«, siger Yale-New Haven Hospitals Mark Andersen. »Vi kan se, hvem der har konsulteret hvilke data, og vi har taget temmelig barsk affære baseret på meget stærke beviser. Det kan f.eks. være en ung læge, der checker data på en sygeplejerske, han er romantisk interesseret i, eller en læge, som kigger på sin nabos oplysninger. Vi er jo et hospital, hvor mange af dem, der arbejder her, også bor i området«, siger han. »Det tilføjer den byrde at skulle gøre systemet meget sikkert. Men det er en byrde, som vi i vore dage må bære alligevel«.

For ham er digitaliseringen af sundhedsvæsenet ikke længere et spørgsmål om »hvorvidt« men om »hvornår«. »I USA er der en konkurrencemæssig reaktion - når de andre gør det, så må vi også gøre det. I et offentligt system er det måske nemmere at få tingene til at ske. Men under alle omstændigheder kan man få vældig store fordele af it på basis af en ret lille stigning i budgettet«, siger han.