Amnesty: Danmark frihedsberøver torturofre

Hver fjerde mandlige asylansøger, der er frihedsberøvet på Kriminalforsorgens sikrede institution Ellebæk, er et torturoffer.

Det viser et øjebliksbillede, som Amnesty International danske lægegruppe tegner i en ny rapport, der offentliggøres i dag.

Amnesty undersøgte 22 mandlige indsatte i maj måned sidste år. Lægerne har undersøgt den fysiske og psykiske tilstand for de primært afviste asylansøgere.

Foruden de seks torturofre fandt lægegruppen én person, der var akut paranoidpsykotisk, men ikke i tilstrækkelig lægelig behandling.

Dermed tilsidesætter Danmark, ifølge Amnesty, anbefalingerne fra FN's Flygtningehøjkommissariat, der fastslår, at asylansøgere kun bør frihedsberøves som sidste udvej, og kun hvis der er foretaget en lægelig undersøgelse af det fysiske og psykiske helbred, sådan at det sikres, at særligt sårbare mennesker ikke frihedsberøves:

»Undersøgelsen viser, at der i vores sikrede institutioner sidder de mest sårbare af de sårbare - torturoverlevere. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har flere gange slået fast, at der skal tages et helt særligt hensyn til torturofre og andre sårbare mennesker. Ellers er det i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der forbyder umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf«, siger vicegeneralsekretær Trine Christensen fra Amnesty International.

Ifølge Amnesty ligger ansvaret »alene« hos de danske myndigheder og regeringen. Personalet på Ellebæk har Amnesty intet at udsætte på.

I dag bliver de afviste asylansøgere ved ankomsten til Ellebæk udspurgt af en sygeplejerske om diverse forhold, herunder om de er torturofre. Men det tilsyn er ikke tilstrækkeligt, mener Amnesty, når de så let kunne finde så mange torturofre.

»Vores rapport understreger, at vi i Danmark har brug for en formaliseret lægelig screeningsordning, der ud fra internationale protokoller kan være med til at identificere torturofre, så vi sikrer, at disse sårbare og for manges vedkommende dybt traumatiserede mennesker bliver fundet, så de ikke frihedsberøves, som tilfældet er nu«, siger Trine Christensen.

Ligeledes kritiserer Amnesty, at kriterier for indgriben og opsyn ikke fungerer optimalt, når en »forpint og tydeligt psykotisk mand« ikke er tilstrækkelig behandlet.

Mette Nikolajsen, der til dagligt er i en introstilling på Rigshospitalet, har som medlem i lægegruppen hos Amnesty været med til at planlægge undersøgelserne samt udarbejde rapporten.

Hun siger, at lægerne formodede, at der ville være sårbare grupper frihedsberøvet i Ellebæk. Det fik de bekræftet. Men det overraskede alligevel at finde en psykotisk asylansøger.

Hovedparten af samtlige undersøgte var også psykisk plaget i forskellig grad.

»Ved så lavt et selvvurderet psykisk helbred, som vi kunne score, er der indikation for, at man bør udrede for depression«, siger Mette Nikolajsen.

Trine Christensen, Amnestys vicegeneralsekretær, hvorfor er det ikke fint nok, at disse mennesker er på en sikret institution, når de fleste alligevel skal ud af Danmark igen?

»Det er rigtigt, at myndighederne har ret til at frihedsberøve asylansøgere i ganske bestemte tilfælde - for eksempelvis hvis der er bestyrket formodning om, at de vil unddrage sig udsendelse af landet ved at gå under jorden. Men menneskeretten kræver, at denne mulighed forvaltes med tilbageholdenhed og på en sådan måde, at frihedsberøvelsen ikke får karakter af umenneskelig og nedværdigende straf. Det betyder konkret, at særligt sårbare grupper som torturoverlevere ikke bør frihedsberøves. Og det er det, som vi nu kan vise sker på Ellebæk. Den nuværende screeningsordning er utilstrækkelig, hvorfor torturoverlevere ender med at side i Ellebæk i månedsvis«, siger hun.

Lægegruppen foretog strukturerede interview med de 22 undersøgte mænd med anamnese, en objektiv fysisk undersøgelse, vurderingen af sandsynlighed for tortur og en egenvurdering af den psykiske tilstand ud fra WHO-Five.

»Ud over at de i løbet af interviewene med os fortalte om tortur, kunne vi også i flere tilfælde se fysiske tegn ved den objektive undersøgelse. Vi fandt hudforandringer og ar, der passede med de torturformer, som de selv havde fortalt om«, siger Mette Nikolajsen.

De frihedsberøvede asylansøgere har oftest fået afslag på asyl i Danmark, eller også skal de tilbage til det EU-land, hvorfra de kom, for at få deres sag behandlet der.

Udlændinge kan ifølge udlændingeloven frihedsberøves, hvis myndighederne skønner, at vedkommende forsvinder, nægter samarbejde eller udebliver fra aftaler.

Frihedsberøvelsen skal, ifølge loven, kun ske, hvis mindre indgribende foranstaltninger som deponering af pas, meldepligt hos politiet m.m. ikke er nok.

Der er i udlændingeloven ingen bestemmelser om behandling af særligt sårbare grupper.

22 ud af 43 indsatte valgte at blive undersøgt i maj 2012 af to læger fra Amnesty.

Ugeskriftet har ønsket en kommentar fra justitsminister Morten Bødskov (S), men det har ikke været muligt. Justitsministeriet oplyser, at ministeren vil forholde sig til rapporten, når den udkommer.

Ham mødte Amnesty i Ellebæk

Flygtningestatus

En 22-årig homoseksuel mand fra Uganda, som flygtede til Danmark i 2011. Han har været frihedsberøvet i Ellebæk i tre måneder. Hans asylsag pågår.

Torturhistorie

Undersøgte oplyser, at han i efteråret 2011 blev fængslet af politiet i Uganda og holdt i isolation. Han blev slået med kæppe på hæle og fodsåler (falanga). Han blev ophængt i hænderne. Han blev truet på livet og udsat for skinhenrettelse. Hans hoved blev holdt under vand til kvælningsgrænsen (submarino). Han blev voldtaget flere gange af vogterne. Han oplevede tortur af medfanger.

Symptomer

Han sover dårligt, har mareridt og genoplevelse af torturen. Han undgår ting, der minder ham om det, han oplevede. Han bliver let irritabel og har svært ved at koncentrere sig.

Fund

Ved den psykiske undersøgelse fremstår han deprimeret. Han scorer 1 af 25

mulige point i WHO-Five. I fysisk henseende findes på begge underarme cirkulært fortløbende lyse ar ca. 1 cm brede. På højre fodryg findes et 1,5 cm bredt, cirkulært lyst ar. Der er fire små cirkulære ar under udvendige ankelknyst. Under venstre knæ ses et 1,5 cm lyst cirkulært ar. I højre side af hovedbunden findes et ar på 2 cm i diameter.

Konklusion

Han opfylder betingelserne for PTSD. De fysiske og psykiske fund er typiske fortorturoverlevere. Der er overensstemmelse mellem den beskrevne tortur, symptomerne samt de objektive fund.

Kilde: Amnesty International lægegruppe.

Amnestys fund i Ellebæk

Seks ud af 22 undersøgte mandlige asylansøgere var torturofre (27 pct.).

To af de seks torturofre viste sig at lide af posttraumatisk belastningsreaktion.

Én af de øvrige undersøgte, ikketorturofre var diagnosticerbart akut paranoidpsykotisk.

63 pct. af alle undersøgte havde en WHO-Five well-being score på under 13, svarende til »poor w ell-being«. Ved så lav en score bør man udrede for depression.

Kilde: Amnesty International lægegruppe.

Torturinstitut: Betænkeligt at lægelig screening mangler

»Det er yderst kedeligt, at der ikke foregår en tilstrækkelig lægelig visitation for psykisk sygdom samt tortur, når vi frihedsberøver asylansøgere. Og det er helt uacceptabelt, at Amnesty finder en sindssyg person, som er frihedsberøvet«.

Det siger overlæge, psykiater Marianne Engberg fra Dignity Dansk Institut mod Tortur.

Hun er en af de læger, der sammen med Ombudsmandens besøger institutioner med frihedsberøvede, for at sikre at vi overholder FN's torturkonvention, så ingen udsættes for tortur og ydmygende og/eller umenneskelige behandling.

»Men det er desværre ikke overraskelse, at psykisk syge sidder frihedsberøvet. Hverken i Danmark eller udlandet. Den manglende lægelige screening er ikke kun et dansk problem. I forhold til mange andre lande er vi jo mønsterlandet, men derfor er det stadig ikke godt nok. Problemet bliver ikke mindre af den grund,« siger Marianne Engberg.

Hun påpeger, at det er meget små tal, som Amnesty bygger sin rapport på. Det var kun cirka halvdelen af de indsatte, som accepterede at blive undersøgt af Amnesty. Hvorfor vides ikke.

»Derfor er det et usikkert estimat. Det reelle tal for, hvor mange torturofre, der er i sådan en sikret institution, kan derfor både være større og mindre. Vi ved det ikke. Der burde helt klart laves meget større undersøgelser på området«, siger Marianne Engberg.

Ifølge overlægen vil rutinemæssige lægelige undersøgelser, før folk frihedsberøves sikre, at kun dem, der bør frihedsberøves, bliver det. Ligesom data fra screeningen kunne bruges til forskning.

Marianne Engberg roser både Amnesty International og Kriminalforsorgen for at have gennemført undersøgelsen, for findes ikke mange af denne slags undersøgelser hverken i Danmark eller udlandet.