Skip to main content

Amt flytter patienter fra sygehuse til almen praksis

Journalist Anna Louise Stevnhøj

2. nov. 2005
6 min.

Spørger man Mette Wanning, praktiserende læge i Helsinge og udviklingskonsulent omkring praksisområdet i Frederiksborg Amt, hvorfor hun arbejder på ideer til, hvordan man kan holde flere patienter ude af sygehussystemet og hjemme hos egen læge, svarer hun ikke kun med ideologi omkring familielægens rolle og den nære tilknytning hertil.

Det handler i høj grad om penge

»Der er ikke nogen tvivl om, at de aldersmæssige forandringer i populationen sammen med stadigt mere komplicerede behandlingstilbud vil give sundhedsvæsenet voldsomt forøgede udgifter. Jeg hæger ikke så meget omkring den lidt idylliserede udgave af familielægen, og spørger man patienterne, vil mange af dem nok helst behandles af den mest specialiserede læge. De er ikke nær så forandringsangste, som vi går og tror. Det her handler simpelthen om, at det er meget billigere at behandle folk hos egen læge, og at det så vil frigøre ressourcer til den specialiserede behandling, der er brug for i den sekundære sektor«, siger Mette Wanning, som selv er medejer af en firemandspraksis.

Bud fra det virkelige liv

Da Frederiksborg Amt i 2000 vedtog sundhedsplanen Sund 1, var en af visionerne en stærkere praksissektor, og Mette Wanning blev bedt om at tænke i konkrete forslag. Det fik hende til at tage initiativ til en tænketank bestående af otte praktiserende læger, der blev udvalgt, så gruppen var bredt repræsenteret med hensyn til alder, køn og henholdsvis arbejde i solo- og praksisfællesskaber.

»Jeg tænkte, at det var utrolig vigtigt netop at få nogle meget konkrete bud fra dem, der til daglig sidder med arbejdet og problemerne. Man skal passe på med skrivebordskonstruktioner, der vælter, så snart de kommer ud i det virkelige liv. Det er sundere at gå den anden vej«, siger Mette Wanning, der da også endte ud med en tænketanks-rapport med 25 ændringsforslag til samarbejdet mellem primær og sekundær sektor.

Blev alle forslag vedtaget og implementeret, var tænketankens konklusion blandt andet, at de ville hjemsende 10 procent af samtlige ambulatoriepatienter til egen læge.

Den grundlæggende linje i forslagene er, at patienterne ikke skal til behandling i sekundærsektoren, hvis behandling eller kontrol kan foregå i almen praksis, og at der så vidt muligt ikke skal oprettes særklinikker, udredningsteam eller andet, hvis opgaven overhovedet kan mestres af almen praksis med bistand af specialister.

Det kræver til gengæld, at almen praksis skal opgraderes, og det skal både ske via målrettet betalt efteruddannelse af de praktiserende læger og deres personale, men primært via oprettelse af fagkonsulentstillinger inden for de forskellige specialer. Dermed mener tænketankens medlemmer, at man i almen praksis blandt andet vil kunne varetage store dele af for eksempel den diabeteskontrol og epilepsikontrol, der p.t. foregår i ambulatorieregi. Dertil kommer demensudredning, smertebehandling, palliativ behandling og en meget mere aktiv rolle i forhold til cancerpatienter.

En del af den tid, der bliver frigjort på ambulatorierne, kan så bruges til samarbejde med fagkonsulenter og almen praksis.

Opgradering øger rekruttering

Fagkonsulenterne skal være speciallæger i almen medicin, der har en særlig interesse for og viden om et specielt område. Ikke bare på con amore-niveau - vedkommende vil med en fagkonsulentstilling forpligte sig til at holde sig ajour og til at videreformidle til kollegerne.

Det kan ifølge Mette Wanning nemt praktiseres i amtet, fordi alle praksis- og fagkonsulenter administrativt er samlet.

»Man så kan så spørge, hvorfor det ikke skal være speciallæger inden for de enkelte specialer frem for praktiserende læger. Men vores erfaring er, at det kan være svært for praktiserende læger at bruge den viden, man får fra sygehuslæger. Den praktiske virkelighed og patientpopulationen, man møder, er meget anderledes. Derfor er der brug for et mellemled, der både har kendskab til almen praksis, og som forpligter sig til at holde sig ajour på feltet. Så kan vedkommende videreformidle til kollegerne på en systematisk måde«, siger Mette Wanning.

Hun erkender, at det vil kræve en kulturændring i almen praksis, hvis specialiseringsgraden skal øges.

»Der kan stadig være tendens til, at man reagerer med, at ,en af vores egne kan da ikke lære mig noget. Vi er jo lige dygtige`. Men det er vi nødt til at komme ud over. Det bliver mere og mere krævende at holde sig ajour som praktiserende læge, og vi er nødt til at satse på opgradering i det hele taget, hvis den primære sektor skal bevare sin betydning. Og det skal den, for ellers vælter sundhedssystemet både økonomisk og kvalitativt«, mener Mette Wanning, der ikke forudser besparelser på baggrund af dygtigere praktiserende læger.

»Vi kan allerhøjst gøre os håb om at følge med. Når de praktiserende læger bliver dygtigere, udreder de også flere, så der kommer mere tryk på ambulatorierne. Sådan vil det være. Resultatet vil positivt betragtet blive, at man får bedre ydelser for de samme penge«, siger Mette Wanning.

Allerede konkrete resultater

Førte man alle tænketankens visioner ud i livet på én gang, ville det kræve et stort antal ekstra praktiserende læger i amtet. Det ville også kræve en meget stor omstillingsparathed fra samtlige praktiserende læger.

»Jeg er foreløbig meget tilfreds med, at man fra amtets side har nikket kraftigt ja til grundholdningerne i vores papir, og at vi kan mærke, at papiret ligger fremme på bordet, hver gang man laver forandringstiltag i det hele taget,« siger Mette Wanning, der kan pege på helt konkrete resultater indtil videre.

Frederiksborg Amt har netop udarbejdet handleplan med hensyn til behandling af type 2-diabetes, og denne handleplan indebærer ansættelse af en praksiskonsulent og planer om særlig honorering af diabeteskonsultationer.

Der er også netop opslået stilling som demenskonsulent, og demensudredningen er allerede flyttet ud i almen praksis, hvor de praktiserende læger har fri henvisningsret til CT-scanning efter at have overstået efteruddannelseskursus i demensudredning.

Dertil kommer, at der er opslået stilling som laboratoriefagkonsulent, og at der allerede er ansat en fagkonsulent inden for cancerområdet, der blandt andet har som opgave at lave en plan om samarbejde mellem primær og sekundær sektor.

»Vi oplever, at mange af de ting, der sker, matcher ånden i vores rapport. Det er vi selvfølgelig glade for, for vi tror på, at det dels er den rigtige måde at bruge ressourcerne på, og så tror vi også, at en opgradering af almen praksis er den rigtige måde at rekruttere nye praktiserende læger på«, siger Mette Wanning.

25 tænketanksforslag

Almen praksis skal altid være repræsenteret i b eslutningsprocessen, når »man« beslutter at etablere klinikker til behandling af udvalgte tilstande som også behandles i almen praksis. Oprettelse af klinikker bør altid forudgås af konsekvensberegning for praksissektoren.

Send 10% af de »lettere« ambulatoriepatienter hjem i almen praksis og brug den sparede tid på at konferere med almen praksis og til akutte ambulatorietider

  • Der oprettes en billeddiagnostisk enhed til betjening af almen praksis.

  • Udbygning af konsulentfunktionen.

  • Etablering af fagkonsulentbesøgsordning i almen praksis.

  • Etablering af lokal efteruddannelse for praktiserende læger.

  • Etabler mulighed for efteruddannelse af praksispersonale.

  • Etablering af fagkonsulentfunktion vedr. diabetes.

  • Etablering af rammeaftale vedrørende diabetesbehandling.

  • Etablering af personaleuddannelsesdage i diabetesambulatorium.

  • Iskæmikonsulentfunktionen udvides.

  • Demenskonsulentfunktionen udvides.

  • Demensudredning og behandling flyttes til almen praksis

  • Etablering af fagkonsulentfunktion vedrørende smertebehandling.

  • I ventetiden på etablering af hospice udvides smertekonsulentfunktionen til også at omfatte palliation.

  • Når cancer diagnosticeres, fastlægges kontroller hos egen læge.

  • Etablering af »vandrejournal« for cancerpatienter.

  • Der overvejes om almen praksis kan overtage en del af kontrollen efter afsluttet cancerbehandling.

  • Indgåelse af rammeaftale vedrørende samtaler med cancerpatienter.

  • Etablering af laboratoriefagkonsulentordning.

  • Gør amtets skadestuer visiterede.

  • Etablering af sundhedsskolekonsulent.

  • Der indføres en ydelse for »motiverende samtale«.

  • Der skabes mulighed for honorering af gruppekonsultationer.

Den fulde rapport kan bestilles ved henvendelse til projektleder Mette Wanning (mwanning@dadlnet.dk)