Skip to main content

Anæstesiologer træder ud af arbejdsgruppe om rituel omskæring

DASAIM er i dag trådt ud af den tværfaglige arbejdsgruppe, som Styrelsen for Patientsikkerhed har bedt om at skrive en vejledning for ikke-terapeutisk omskæring af drengebørn. Anæstesiologerne forlader arbejdsgruppen, fordi styrelsen fastholder, at omskæring kan foregå i lokalbedøvelse. Ifølge det lægefaglige selskab er det kun fuld bedøvelse, der kan give tilstrækkelig smertedækning under indgrebet.
I notatet fra februar konkluderer STPS, at ‘der kan gives tilstrækkelig og sikker smertestillende behandling ved omskæring af drenge, udover generel anæstesi.’ Styrelsen angiver at være nået frem til sin faglige vurdering på baggrund af en litteraturgennemgang og faglige drøftelser.  
I notatet fra februar konkluderer STPS, at ‘der kan gives tilstrækkelig og sikker smertestillende behandling ved omskæring af drenge, udover generel anæstesi.’ Styrelsen angiver at være nået frem til sin faglige vurdering på baggrund af en litteraturgennemgang og faglige drøftelser.  

Sybille Hildebrandt

20. aug. 2020
8 min.

Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) er torsdag eftermiddag trådt ud af den tværfaglige arbejdsgruppe, som Styrelsen for Patientsikkerhed har nedsat for at udarbejde en vejledning i ikketerapeutisk omskæring, der bl.a. omfatter den rituelle omskæring, som praktiseres inden for islam og jødedommen. Det skete over en videokonference under arbejdsgruppens første møde efter en månedlang strid om, hvad der skal til for at sikre, at drengebørnene under indgrebet er tilstrækkeligt godt smertedækket. Striden udspringer af, at styrelsen i et notat fra februar konkluderer, at indgrebet kan foregå i lokalbedøvelse, selv om DASAIM i høringsprocessen vurderede, at indgrebet kræver fuld narkose. Mødet i arbejdsgruppen var ikke mange minutter gammelt, før DASAIM’s formand, Joachim Hoffmann-Petersen, opfordrede Styrelsen for Patientsikkerhed til at trække sin konklusion tilbage. Men styrelsen holdt fast, og så forlod selskabet mødet.

»Jeg kan ikke forstå, at styrelsen under høringsprocessen kan vælge at overhøre, at vi som selskab fraråder at nøjes med lokalbedøvelse. Vi har en styrelse, som siger, at den ved mere om anæstesi end det faglige selskab på området«, siger Joachim Hoffmann-Petersen. Han fortæller, at Styrelsen for Patientsikkerhed beklagede, at DASAIM ikke ville være med og understregede, at dets vigtigste opgave var patientsikkerhed.

Overlæge Mona Tarpgaard, der er formand for Børneanæstesi- og intensivudvalget i DASAIM, bakkede under videokonferencen op om formanden.

»Det er jo beklageligt, at vi som fagligt selskab er nødt til at trække os fra en arbejdsgruppe, som vi er inviteret til at deltage i af Styrelsen for Patientsikkerhed. For som selskab er vi forpligtet til at stille op med vores faglige viden i forhold til det, der skal udmøntes nationalt«, siger Mona Tarpgaard. Hun finder styrelsens konklusioner både forkerte og modstridende.

»På den ene side giver styrelsen grønt lys til, at ikketerapeutiske omskæringer kan finde sted i lokalbedøvelse – på den anden side erkender den, at lokalbedøvelse ikke altid er nok til at sikre ordentlig smertedækning. Men når et barn i børneanæstesi anno 2020 skal have lavet et kirurgisk indgreb, så har det ret til at få en tilstrækkelig bedøvelse og smertebehandling. Og det kræver fuld narkose«, siger hun og påpeger, at spædbørn har samme smertesans som voksne, selvom de ikke på samme måde kan give udtryk for smerte.

Hun gør opmærksom på, at styrelsen med sit notat lægger op til, at ikketerapeutisk omskæring kommer til at adskille sig fundamentalt fra de omskæringer pga. medicinsk indikation, der foregår på hospitalerne. Børn, der får en omskæring på medicinsk indikation som f.eks. for snæver forhud, bliver opereret under fuld bedøvelse på hospitalerne i tæt samarbejde mellem kirurger og anæstesiologer. For at fjerne den efterfølgende smerte, får de ovenikøbet en lokalbedøvelse i form af en nerveblokade. Det står i skærende kontrast til de ikketerapeutiske omskæringer, der kan foregå under private forhold, så længe barnet er lokalbedøvet, og den, der fører kniven, instrueres af en læge. Ud over at barnet risikerer at blive omskåret af folk uden lægefaglig baggrund, uden det rette udstyr, de rigtige lægemidler og doser, risikerer de ifølge DASAIM også at få et psykisk traume for livet, når de mod deres vilje holdes fast for at få anlagt lokalbedøvelsen. Mona Tarpgaard understreger, at anæstesiologer ikke fastholder børn, når de lægger fuld bedøvelse. De vil som udgangspunkt hellere aflyse eller udskyde en operation end fastholde børnene. Hun henviser til, at det danske sundhedsvæsen har meget fokus på at undgå fastholdelse af børn, da det ikke hører hjemme i moderne børneanæstesi.

»Når styrelsen indkalder os til en arbejdsgruppe, der skal levere en vejledning ud fra det notat, vi tager afstand fra, så er vi nødt til at sige, at det kan vi ikke være med til. Vi er bekymret for, hvad styrelsen vælger at skrive i sådan en vejledning, og vi synes ikke, at vores faglige argumenter er blevet hørt«, siger Mona Tarpgaard.

Foretræde for sundhedsudvalget

Selv om selskabet prompte forlod arbejdsgruppen, er der ikke tale om en pludselig indskydelse. Strategien blev allerede lagt i støbeskeen i juni måned, hvor selskabet samtidigt bad om at få foretræde for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg som en indgang til det politiske system, der fastlægger rammen for styrelsens arbejde.

»Vi har søgt om at få foretræde for Folketingets sundhedsudvalg, så vi kan forklare, hvorfor selskabet ikke synes, det kan være med. Vi bliver nødt til at argumentere for, hvorfor en enig bestyrelse har truffet denne her beslutning«, siger Mona Tarpgaard.

Inden foretrædet for udvalget, der er programsat til den 25. august, ville DASAIM give STPS en sidste chance for at komme selskabet i møde ved at dukke op til det første møde.

»Allerede inden arbejdsgruppens første møde havde vi gjort os det klart, at styrelsen skulle give os nogle rigtig gode argumenter for at blive. Hvis styrelsen på mødet havde meldt ud, at de var parate til at droppe det hidtidige arbejde og begynde forfra, kunne vi have snakket om det – men at lave en vejledning baseret på rapporten fra februar anser vi ikke som en mulighed«, siger Joachim Hoffmann-Petersen.

Strategien er status quo

Joachim Hoffmann-Petersen påpeger, at selskabet med de konklusioner, der er draget, umuligt kan påtage sig et ansvar for drengebørnenes ve og vel. Hvis børn ender med at komme galt afsted, fordi der er givet lokalbedøvelse, må ansvaret set fra hans stol ligge i Styrelsen for Patientsikkerhed og hos Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.

»Når Folketingets sundhedsudvalg vælger at se bort fra DASAIMS faglige vurdering, må de også finde sig i, at det kan blive svært at finde anæstesiologer, der frivilligt vil udføre opgaverne under de rammer. Hvis politikerne vil kunne trække på lægerne, må de være ærlige omkring, hvorfor de går en anden vej«, siger Joachim Hoffmann-Petersen. Han kender ikke styrelsens bevæggrunde og bemærker, at det hidtil heller ikke er lykkedes at få aktindsigt i den korrespondance, der løbende har været mellem ministeriet og styrelsen, som kunne vise styrelsens politiske opdrag. Hans bedste bud på en forklaring er, at der er historiske og religiøse årsager til, at styrelsen foretrækker mere eller mindre at bevare ordlyden af den nuværende vejledning frem for at stramme op på området.

Ligger der kulturelle hensyn bag styrelsens vurdering?

»Politikerne er nødt til at forholde sig til de ikke-terapeutiske omskæringer. Sådan er det jo, og det er også derfor, at det er dem, der skal træffe en beslutning, og ikke DASAIM, der er fløjtende ligeglade med, hvilke religiøse og kulturelle argumenter der er for, at barnet bliver omskåret«, siger Joachim Hoffmann-Petersen. Han påpeger, at selskabet alene skal forholde sig til, hvad der er god faglig standard.

»Hvis politikerne gerne vil have anæstesiologerne som medspillere, må de være åbne og ærlige overfor os og sige, at de pga. kulturelle årsager vælger at acceptere, at de drengebørn, som skal have en ikketerapeutisk omskæring, får en dårligere behandling end andre børn, der udsættes for kirurgi – og det må vi så acceptere og løse så godt, vi kan«, siger Joachim Hoffmann-Petersen.

Han ser flere og flere eksempler på, at politikerne vælger at se bort fra faglige selskabers vurderinger, som f.eks. da Danske Regioner for nogle år siden så bort fra fedmekirurgers angivelse af, hvilke patienter der kunne have gavn af en fedmeoperation, og opstillede nogle langt skrappere krav, der betød færre operationer og mindre udgifter.

»Det ser ud, som om man tilpasser den faglige rådgivning til de beslutninger, man allerede har truffet. For mig at se er man på en eller anden måde ude i at misbruge embedssystemet. Og der har det jo traditionelt set været sådan, at de faglige miljøer skal give en saglig rådgivning og vejledning, som politikerne bruger til at træffe en politisk beslutning, som er transparent for alle«, siger Joachim Hoffman-Petersen.

Cirka fem procent af alle danske drengebørn skønnes at gennemgå en ikketerapeutisk omskæring. Hvis styrelsen indvilliger i, at ikketerapeutiske omskæringer skal foregå i fuld bedøvelse, vil det så ikke øge belastningen på de kirurgiske afdelinger?

»Jo, det vil betyde, at børnene skal på venteliste til operation på hospitalerne. Vi vil jo ikke kunne tages til indtægt for, at man kan udsætte et lille barn for kirurgi i lokalbedøvelse. Det er imod vores faglighed«.

Fakta

Fakta

Ugeskrift for Læger har bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om en kommentarer. Styrelsen har aktuelt ingen kommentarer til sagen, da der er sat en proces i gang, hvor der ikke er sat et endeligt punktum.