Skip to main content

Andreas Rudkjøbing ny formand for Lægeforeningen

LÆGEMØDET Yngre Læge Andreas Rudkjøbing valgt til ny formand for Lægeforeningen efter spændende kampvalg. Michal Dupont, PLO, er valgt som ny næstformand.

Lægeforeningens nyvalgte formand, Andreas Rudkjøbing. Foto: Claus Boesen
Lægeforeningens nyvalgte formand, Andreas Rudkjøbing. Foto: Claus Boesen

Klaus Larsen kll@ddl.dk

25. apr. 2015
2 min.

Tre af de fire opstillede kandidater til formandsposten i Lægeforeningen var til stede og kunne præsentere sig selv. De tre fik opbakning fra hver deres bagland: Andreas Rudkøbing blev varmt anbefalet af YL-formand Camilla Rathcke.

Bjarne Rønde Kristensen blev præsenteret af sin overlægekollega, den erfarne lægepolitiker Mette Worsøe, som forklarede, hvorfor FAS-kandidaten var den bedst egnede. Og praktiserende læge Gunver Lillevang begrundede, hvorfor hun man burde stemme på hendes kollega, Lotte Hvas.

Hvis kvalifikationer alene afgjorde valg, ville Lægeforeningen nu have tre formænd. Men der skulle vælges.

Der var 107 stemmeberettigede i salen, da afstemningen gik i gang. I første valgrunde fik Lotte Hvas 13 stemmer, Bjarne Rønde Kristensen 43 og Andreas Rudkjøbing 51 stemmer.

Der skulle derfor endnu en valgrunde til, hvor de to med højst stemmetal skulle gå til en tredje valgrunde - med mindre én skulle få absolut flertal.

i Anden valgrunde fik Lotte Hvas 4 stemmer, Bjarne Rønde Kristensen 41 og Andreas Rudkjøbing 62 - og kunne bevæget takke for at være valgt som ny formand for Lægeforeningen de næste tre år.

Tre bestyrelsesmedlemmer afgik ordinært. Jette Dam-Hansen kunne ikke genopstille, og PLO havde indstillet Tue Flindt Müller som hendes afløser og blev valgt.

Både Michael Dupont (PLO) og Mads Skipper (Yngre Læger) genopstillede og genvalgtes.

Ved den nye bestyrelses konstituerende møde blev PLOs Michael Dupont valgt som ny næstformand for Lægeforeningens bestyrelse.

Referencer

LITTERATUR

  1. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  2. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  3. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  4. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  5. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  6. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.