Skip to main content
Fra arkiv

Angiotensin-receptor-blokkere og risiko for cancer

♠ Speciallæge Flemming F. Madsen, Allergi og Lungeklinikken, Helsingør. E-mail: flem-mad@dadlnet.dk

29. okt. 2010
4 min.

En metaanalyse [1] viser en association mellem brug af angiotensin-receptor-blokkere (ARB) og udvikling af kræft. Undersøgelsens resultater gennemgås i Ugeskrift for Læger under nyheder [2] og kan læse i sin helhed i Lancet Oncology. Det er en kompleks analyse, der er publiceret i Lancet Oncology, og man har bedt Hans Ibsen kommentere den, men hans fortolkning, synes jeg, er svær at forstå med hensyn til risikovurdering og risikoformidling. Hvor stor er risikoen, og hvad skal man sige til patienten?

Det er følgende sætninger, jeg synes er svære at tolke: 1) »I undersøgelsen påvises en beskeden øget risiko for cancersygdomme og numbers needed to harm er med et meget bredt sikkerhedsinterval beregnet til et cancertilfælde pr. behandling af143 patienter over fire år. 2) Det berettiger ikke til seponering af behandling«. Sikkerhedsintervallet for numbers needed to harm er 76-793.

Det er »beskeden« og »berettiger ikke til seponering«, som jeg ikke finder belæg for i artiklen, der anfører, at risiko for en ny cancer er »modestly increased«. Det kunne være en subjektiv vurdering, hvad der er beskeden, og hvad der moderat, men tager man udgangspunkt klassifikationen af bivirkninger fra Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) har man fem klasser fra »meget almindelig« (> 10% patienter = 1:10) til »meget sjælden« (< 0,01% patienter = 1:10.000). I det konkrete tilfælde klassificerer IRF en bivirkningshyppighed på 1:143 (1:76-1:793) som »ikke almindelig«, hvilket er den midterste af grupperne, og derfor kunne den kaldes moderat.

Ofte er behandlingen med ARB livslang, og derfor vil en behandlingsvarighed på mere end fire år være hyppig, og for den enkelte patient betyder det en risiko på mindst 1:143 (1:76-1: 793), hvilket jeg ikke finder »beskeden« på baggrund af bivirkningens sværhedsgrad og i forhold til andre riskofaktorer for kræft, for eksempel rygning.

Om ovenstående så »berettiger« til en seponering af en velfungerende behandling, må bero på, om behandlingen er optimal for den individuelle patient og læge eller ej, men hvis der findes et lige så godt alternativ, synes jeg, at det må være svært ikke at drøfte et skift med patienten på baggrund af bivirkningens sværhedsgrad.



  1. Sipahi I, Debanne SM, Rowland DY et al. Angiotensin-receptor blockade and risk of cancer: meta-analysis of randomised controlled trials. Lancet Oncol 2010;11:627-36.

  2. Angiotensin-receptor-blokkere øger risiko for cancer. Ugeskr Læger 2010;172:2203.

> Svar:

Af Hans Ibsen, Kardiologisk Afsnit, Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus. E-mail: hib@regionsjaelland.dk. Interessekonflikt: Hans Ibsen har deltaget i flere store internationale studier og har i den sammenhæng modtaget forskningsstøtte fra en række firmaer. Han har holdt mange videnskabelige og efteruddannelsesmæssige foredrag ved møder sponsoreret af medicinalindustrien.

Flemming Madsen stiller meget relevante spørgsmål.

Jeg anvendte ordet »beskeden«, ikke blot på baggrund af numbers needed to harm på 143 patienter over fire år, men også på baggrund af en lille, statistisk signifikant øget relativ risiko på 1,08 (sikkerhedsinterval 1,01-1,15). Dvs. en øget relativ risiko på ca. 8%. Der var en absolut øget risiko på 1,2% over fire år. Der var ingen forskel i cancerdød.

I studier hvor ACE-hæmmere ikke var tilladt, var der i ARB-gruppen 1.360/16.497 (8,2%) versus kontrolgruppen 1.262/16.527 (7,6%) cancertilfælde, dvs. 98 flere tilfælde hos 16.500 patienter over fire år, en absolut forskel på 0,6%, p < 0,041 [3].

IRF [4] har gjort en meget nøje analyse af undersøgelsen og konkluderer, at »metaanalysen tyder på en lille overhyppighed af cancer« samt »tallene er ikke af en størrelsesorden, der miskrediterer AT-II på de rigtige indikationer«

I originalartiklen anføres det også, at en absolut øget risiko på 1,2% over fire år skal vurderes under hensyntagen til en livstidsrisiko for cancer på 43%. Dette synes jeg er en beskeden - eller lille - øget risiko.

En sådan metaanalyse er altid behæftet med en betydelig usikkerhed vedr. valg af studier, adgang til individuelle data m.m. Jeg var vidende om upublicerede resultater fra VALUE-undersøgelsen, som ikke indgik i meta-analysen, da forfatterne ikke havde adgang til de data.. Når disse resultater inkluderes, nu publiceret i et læserbrev [5], er der ingen forskel på de to grupper. (Selvom det er anerkendte læserbrevsforfattere er det ingen strikt videnskabelig publikation - en formel ny metaanalyse er på vej!) Metaanalysen kan kun give en mistanke om - ikke føre bevis for - en beskeden/let øget cancerrisiko på angiotensin-receptor-blokkere.

Så længe mistanken består - indtil mere detaljerede analyser foreligger, hvor man har haft adgang til individuelle data og eksponeringstid, må det siges at være hensigtsmæssigt i så vid udstrækning som muligt at anvende ACE-hæmmere.

Men en overrisiko af den beskrevne størrelse finder jeg ikke berettiger til en systematisk seponering af en velfungerende, velindiceret behandling. Hertil kommer hele usikkerheden omkring resultaternes validitet. Jeg finder det ikke indiceret, at emnet tages op hos alle patienter, der er i behandling med en angiotensin-receptor-blokker. Det er en beslutning, den enkelte læge må træffe.



  1. Sipahi I, Debanne SM, Rowland DY et al. Angiotensin-receptor blockade and risk of cancer: meta-analysis of randomised controlled trials. Lancet Oncol 201011:627-36. Epub 2010 Jun 11

  2. Angiotensin II-antagonister og risiko for cancer. http://www.irf.dk/dk/anmeldelser/studieanmeldelser/angiotensin_ii-antag… (15. juli 2010)

  3. Julius S, Kjeldsen SE, Weber MA. Angiotensin-receptor blockade, cancer, and concerns. Lancet Oncol 201011:820-1; author reply 821-2.