Anmeldelse af tv-serien »Sommer«

FOTO: THOMAS MARROTT


Søndag aften er familien Danmark samlet foran tv-skærmen for at se endnu en dansk serie »Sommer«.

Omdrejningspunktet er en familie med far, der er praktiserende læge, en lægesøn, der er sikker på at kunne gøre en forskel ved at arbejde i Malawi, og endnu en lægesøn, der uden entusiasme arbejder sammen med sin far, selv om han havde ønsket en hospitalskarriere. Et godt udgangspunkt. Vores fag er et fag, hvor der er talrige berøringspunkter til en vid kreds af personer og deres daglige vilkår, det gælder ikke mindst for læger i almen praksis.

Du skal kunne dit fag, du skal vise empati, du skal kunne klare de mange mere eller mindre relevante henvendelser med stort og småt, om sygdom, sociale forhold og trivselsproblemer i al almindelighed. Det er der alt sammen i serien. Sejre og skuffelser, frustrationer og glæder. Taknemmelige og samarbejdsinteresserede patienter, og dem du sukker over, blot du ser deres navn på dagens program.

Set fra en praktiserende læges side er serien utrolig ægte og relevant. Meget troværdig og fagligt korrekt.

Omkring familien oplever vi dilemmaet hos et par med to karriereønsker, teenagerens første forelskelse og sorg, ungdomskulturen med fester, sprut og stoffer, men alligevel ikke anderledes end altid. Overraskelsen og choket, når hustruen opdager, at hendes mand har haft en affære, der har ført til en datter. De overvældende problemer for familien, når dens overhoved får Alzheimer, skal hjælpes med mere og mere og ikke må miste sin værdighed. Den lidt negligerede søn, der 42 år gammel oplever en ægte forelskelse i en pige, der har dårlig erfaring med parforholdet og ikke lige er til at kapre. Hustruen der har levet for familien og vågner op til erkendelse af egne behov, da hun opdager mandens sidespring, prøver at lade familien bag sig, men beslutter sig til at vende hjem igen.

Skuespilholdet er meget fint sammensat. Jesper Langbergs kropssprog og tiltagende tomme ansigt, der tidvis afspejler erindringsglimt, viser stort skuespillertalent. Sådan er en person med Alzheimer. Lisbeth Dahl er simpelthen Sofia. Man glæder sig over de mange nærbilleder af hendes ansigt, der afspejler alle sindsstemninger, nedtonet og uden dramatik. Et lille smil, en panderynken, bekymring og uforstilt glæde. Hvor er hun dygtig.

Der er taget en del nye og mere ukendte skuespillere med. Forfriskende, at det ikke er de samme, vi altid ser. 16 årige Lærke, Mille og Jacob, der i den grad er et med deres roller. Adam har en lidt svag rolle, men i det seneste afsnit lader det til, at han får en mere fremtrædende plads.

6 Æskulapsstave ud af 6 mulige!