Anmeldelse: »I bogen konfronteres to perspektiver: det biomedicinske lægeperspektiv og det kristne, religiøse perspektiv«

I almen lægepraksis bokser vi ofte med at hjælpe patienten med at finde mening i sygdom og tilværelse i bredere forstand. Forklaring er ikke altid nok. Der skal forståelse til. For tiden er »skrøbelighed« et omdrejningspunkt for denne problemstilling. Det giver anledning til en filosofisk betragtning med mange perspektiver.

I denne 350 sider lange bog konfronteres to perspektiver: det praktiske, sekulære, biomedicinske lægeperspektiv og det kristent religiøse perspektiv, med sammenstillede perspektiver fra en praktiserende læge og en præst. Udvalgte temaer som stress, angst, tab og død gennemgås med udfoldelse af lignelser, sproglige og billedlige metaforer. I forordet betoner professor Niels Kristian Hvidt betydningen af disse perspektiver for patientens trivsel og heling og manglen på et formaliseret professionelt samarbejde mellem almen praksis og præsterne til optimering af patientens fysiske, eksistentielle og åndelige trivsel.

Problemstillingerne er yderst genkendelige fra praksis og ofte bearbejdede i undervisningssituationer og supervisioner blandt kolleger. Bogen bidrager med fine perspektiveringer og forståelser i de udvalgte eksempler. Teksten er lettilgængelig og kunsten i bred forstand bruges som katalysator for de eksistentielle og åndelige tilgange. Betydningen af en »forståelsestilgang« er i vores fag meget genkendelig. Behovet for at bruge en åndelig hjælper som præsten er lige så kendt. Men jeg oplever til stadighed den store distance fra det tillærte biologiske perspektiv i vores fag til de eksistentielle og åndelige udfordringer. Denne bog prøver at udfylde dette tomrum ligesom I. D. Yaloms fremragende bøger om de eksistentielle perspektiver [1].

Selv er jeg ikke troende, sekulært opdraget og forstår ikke mange af troens elementer, men hvis vi læger og præsterne kunne finde sammen i et dialektisk arbejde, kunne det helt sikkert bibringe mange spændende refleksioner og respekt for hinandens fag. Jeg hilser bogen velkommen som en katalysator for dette samarbejde og kan anbefale den til alle interesserede læger. Jeg sidder dog også tilbage med en fornemmelse af, at bogen forsøger at »sælge« troen som løsningen på tidens eksistentielle udfordringer, og derved mister den for mig noget af sin tro-værdighed i et egentligt dialektisk perspektiv.