Ikke hele PLO’s bestyrelse står bag den overenskomstaftale, som det sidste weekend lykkedes at hale i land i en sen nattetime under forhandlingerne med Danske Regioner. En af dem, der siger ja, er Anna Mette Nathan. Hvis alternativet er en lov, er en aftale langt bedre. En kontrakt kan opsiges – det kan en lov ikke.
»Jeg synes ikke, det er en guldrandet aftale, men jeg synes, den er acceptabel. Det er en kontrakt, vi kan arbejde under. Får vi lavet de aftaler med kommuner og regioner i praksisplanudvalgene, som der er lagt op til inkl. udmøntning af de 200 mio. kroner, så synes jeg faktisk, den kan blive udmærket«.
Sådan opsummerer en af jasigerne til den nye overenskomstaftale i PLO's bestyrelse, Anna Mette Nathan, sin holdning.
Hun fremhæver en række punkter, som hun ligefrem finder gode:
»Det er godt med systematisk efteruddannelse, og at honoraret er på plads for det. Det er godt, at akkrediteringen er på plads«, siger hun.
Nogle mener, at honoraret for akkrediteringen er lidt pauvert – ingen ved jo, hvad den vil koste af tid og kræfter?
»Det ligger ikke 100 pct. på plads, men vi har arbejdet med akkrediteringsstandarder i længere tid og har fået det barberet rigtig meget ned, især den skriftlige dokumentation.
Det skal en arbejdsgruppe arbejde videre med. Der er afsat penge til støttefunktioner – planen er at lave skabeloner, som de enkelte praksis kan følge. Og der er afsat penge til kvalitetskonsulenter. Det er alt sammen en del af aftalen«.
Har du overvejet at sige nej?
»Under processen i de sidste døgn var der flere gange, hvor vi [forhandlingsudvalget, red.] var ved at gå. Vi syntes ikke, vi kunne anbefale bestyrelsen det, der lå. Så kom der flere penge på bordet, og vi endte med at synes alle fire, at vi kunne anbefale aftalen. Men vi er nødt til at arbejde rigtigt hårdt ude i praksisplanudvalgene med at få den implementeret. PLO vil gøre rigtigt meget for at støtte vores folk. F.eks. ved at lave skabeloner til aftaler, som man kan bruge i forhold til f.eks. akutpladser og medicinhåndtering«.
Er der ikke risiko for øget ulighed for både patienter og læger, når man lægger så meget ud decentralt? Tidligere skulle alle lokale samarbejdsaftaler f.eks. godkendes centralt?
»Det princip vil vi køre videre med. Det er bl.a. derfor, vi vil lave de skabeloner til aftaler – for at få en ensartethed, så vi ikke risikerer at løbe ét sted hen i én region og et andet sted i en anden region. Men nogle gange kan regionale aftaler også være rigtigt gode – akutaftalen i Region Midtjylland f.eks.«.
Ville det ikke være bedre at stemme nej og så risikere en lov – så har man da i det mindste vist flaget?
»Jeg har selvfølgelig haft det i baghovedet med en lov. At man kunne overlade det til lovgiverne, hvis vi ikke kunne få en acceptabel aftale. Men jeg mener, vi står os ved at have indflydelse. En kontrakt kan opsiges – det kan en lov ikke«.
