Ansvaret for de psykotiske stofmisbrugere skal være psykiatriens

De psykisk syge stofmisbrugere er nogle af de dårligst stedte mennesker i det danske samfund. Mange er hjemløse og får ofte ikke den nødvendige behandling. De indlægges ofte akut på hhv. somatisk og psykiatrisk afdeling i en kortere periode for så igen at stå på gaden. For de passer ikke ind til de eksisterende tilbud. I både nationale og internationale rapporter er de blevet beskrevet som gruppen, »der falder mellem to stole«. De er svære at rumme i det psykiatriske behandlingssystem, og de er for syge til at kunne fungere i de sociale behandlingsinstitutioner for stofmisbrugere. De lever et risikofyldt liv på gaden eller i hjemløseinstitutioner, og mange ender i fængsel. Gruppen har en overdødelighed også sammenlignet med ikke psykisk lidende stofmisbrugere.

Behandlingen af de psykotiske stofmisbrugere har, ifølge regeringens redegørelse »Indsatsen for de hårdest belastede stofmisbrugere« fra februar 2002, været præget af tilfældighed og afmagt. Redegørelsen fremhæver, at det er nødvendigt, at der træffes et entydigt valg, om hvem der har det primære behandlingsansvar for denne gruppe mennesker. I den netop vedtagne psykiatriaftale lægger regeringen og forligspartierne op til, at dette ansvar placeres i psykiatrien. Dette valg er socialoverlæge Peter Ege, Familie- og arbejdsmarkeds Forvaltningen, Københavns Kommune, enig i, men det kræver, at psykiatrien tager imod denne gruppe, mener han.

»Når det drejer sig om psykotiske stofmisbrugere, så bør ansvaret ligge i psykiatrien. Men det kræver, at psykiatrien er indstillet på at behandle denne gruppe mennesker, og dermed er parate til at administrere substitutionsbehandling med metadon«, siger Peter Ege. Han peger på, at der hidtil har været en berøringsangst i psykiatrien over for substitutionsbehandling.

»Distriktspsykiatrien har hidtil ikke ønsket denne gruppe, selvom distriktspsykiatrien er et oplagt valg. Det undrer mig, at der er den form for berøringsangst i distriktspsykiatrien for metadonbehandling. Vi ved, at substitutionsbehandling giver et bedre samarbejde omkring behandlingen og bedre effekt af den antipsykotiske behandling. Misbrugsbehandling er en del af dagligdagen for psykiatrien, og derfor kan psykiatrien ikke blive ved med at sætte kikkerten for det blinde øje«, siger Peter Ege.

Brug for dobbeltkompetence

Det skønnes, at det samlede antal mennesker med psykose og stofmisbrug er mellem 1.000 og 1.500 mennesker, hvoraf mindst 1/3 bor i københavnsområdet. De har periodevis et intravenøst misbrug af morfin, heroin og kokain. En del af de retspsykiatriske patienter tilhører også denne gruppe.

»I Københavns Kommune har vi et udmærket tilbud til de psykotiske stofmisbruger på Sct. Hans Hospital, men kapaciteten slår ikke til. Der er brug for flere specialambulatorier især i København men også i andre dele af landet. Et andet problem er, at specialambulatorierne ikke har haft noget sted at henvise denne gruppe af mennesker, fordi distriktspsykiatrien hidtil ikke har ønsket at tage i dem. Der er også behov for opsøgende psykoseteams, der kan behandle disse patienter, der hvor de bor, samt for specialinstitutioner i områder som København, hvor koncentrationen er stor. Når vi står over for patienter med dobbeltdiagnoser, så bør systemet også have dobbeltkompetence. Sværere er det ikke«, siger Peter Ege.

For få penge i aftalen

Indsatsen over for de psykotiske stofmisbrugere er et højt prioriteret område i psykiatriaftalen. Alligevel er der ikke direkte afsat midler alene til dette område. Mennesker med dobbeltdiagnose, psykisk sygdom og misbrug er i gruppe med patienter med ikkepsykotiske lidelser, børn af psykisk syge forældre, retspsykiatriske patienter, gerontopsykiatriske patienter, udviklingshæmmede med sindslidelser, udbygning af akuttilbud i psykiatrien og støtte til uddannelsesinitiativer. I alt er der afsat 50 millioner kr. om året i den fireårige aftaleperiode til alle disse områder. Det skal ses i forhold til, at redegørelsen fra regeringens ekspertgruppe, fra februar i år, vurderede, at en tilstrækkelig indsats for denne gruppe vil kræve tilførsel af ressourcer i størrelsesordenen 15-40 millioner kr. årligt.

Formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Søren Bredkjær, lægelig direktør ved H:S Sct. Hans Hospital, er enig i anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe vedrørende de hårdest belastede stofmisbrugere. Men dilemmaet er, mener han, at der er afsat et relativt lille beløb på 50 millioner kr. årligt til flere forskelligt prioriterede indsatsområder - på trods af, at ekspertgruppen vurderede, at det var nødvendigt at bevilge 15-40 millioner kroner årligt alene til behandling af de psykotiske stofmisbrugere.

»Hvis vi skal påtage os det behandlingsansvar, som jeg mener, vi har, og opbygning af særlige specialenheder, så kræver det flere ressourcer eller en anden prioritering af de opgaver behandlingspsykiatrien har i dag. Samtidig med at distriktspsykiatrien og sengepsykiatrien er meget belastet og er ramt af nedskæringer i 2003, skal vi have nye opgaver med særlige specialenheder for gruppen af patienter med dobbeltdiagnose. I forvejen har distriktspsykiatrien nogle steder svært nok ved at varetage de opgaver, de skal, hvorfor nogle har valgt at begrænse deres målgruppe. Hvis det betyder, at der flyttes opgaver fra socialsektoren til behandlingspsykiatrien, så kræves det, at ressourcerne flyttes med. Det er svært at leve op til behandlingsansvaret med den ressourceramme, vi har i dag«, siger Søren Bredkjær.

Anbefalingerne fra regeringens ekspertgruppe for indsatsen for de hårdest belastede stofmisbrugere

• Ansvaret for behandlingen ligger i det psykiatriske system

• Der opbygges en specialviden hos få fagpersoner eller i særlige specialenheder

• Der etableres et formaliseret samarbejde mellem specialenhederne og de sociale stofmisbrugsinstitutioner

• Specialenhederne skal have mulighed for såvel akut- og døgnbehandling som ambulant specialbehandling

• Specialenhederne skal have dobbeltkompetence vedr. substitutions- og psykiatrisk behandling

• Specialenhederne skal samarbejde med væresteder og lignende

• Specialenhederne skal sikre en dokumenteret og vidensbaseret indsats. Til nogle specialenheder knyttes en forskningsenhed