Antallet af selvmordsforsøg stiger

Det er ikke alle selvmordsforsøg, der bliver indberettet, fordi nogle selvmordsforsøg ikke registreres korrekt. Nogle bliver således i stedet registreret som for eksempel ulykke eller selvtilføjet skade. Andre selvmordsforsøg bliver ikke registreret overhovedet, fordi personen ikke kommer i kontakt med læge eller skadestue.

Siden 1. april 1989 har Center for Selvmordsforskning i Odense registreret selvmordsforsøg i Fyns Amt. Befolkningsmæssigt svarer Fyns Amt til ca. 1/10 af hele Danmark, og på en række demografiske områder ligner fynboerne gennemsnitsdanskerne. Derfor er Fyns Amt ideel, når man skal tegne et billede af hele Danmark.

»I vores registrering gennemgår vi alle journaler fra skadestuer i Fyns Amt for at sikre, at registreringerne er foretaget korrekt. Det øger kvaliteten af vores statistiske materiale«, siger cand.scient. oecon. Erik Chistiansen, Center for Selvmordsforskning.

Analyse af sociale faktorer

De seneste beregninger fra Fyns Amt viser en signifikant stigning i antallet af selvmordsforsøg blandt de 15-19-årige og de 20-29-årige kvinder Figur 1 .

»Det er en alvorlig udvikling, fordi vi ved, at selvmordsforsøg øger risikoen for selvmord. Tallene er lidt mere uklare for mænd, men siden 1997 har der været en tendens til stigning i antallet af selvmordsforsøg blandt mænd i aldersgruppen 30-39 år. Vores registrering af selvmordsforsøg gør, at vi nu kan følge generationer og se, om deres adfærd ændrer sig, eller om en given adfærd følger generationen op i årene«, siger Erik Christiansen.

Center for Selvmordsforskning er ved at afslutte et større forskningsprojekt vedrørende risikofaktorer for selvmordsforsøg. Projektets resultater skal fremlægges ved en konference til august 2004. »Andre forskere har belyst risikofaktorer ved selvmord og har vist, at psykiatrisk sygdom og indlæggelse på psykiatrisk afdeling er væsentlige risikofaktorer for selvmord. Vi har en hypotese om, at en række sociale faktorer er af mere væsentlig betydning for selvmordsforsøg end psykiatrisk sygdom«, siger Erik Christiansen.

Fakta om selvmordsforsøg

Hver dag er der ca. 20 personer, der forsøger selvmord.

Det tidspunkt, da der er flest personer, der forsøger selvmord, er mellem klokken 20.00 og 24.00.

Ved selvmordsforsøg er den hyppigste metode forgiftning for både mænd og kvinder.

Antallet af selvmordsforsøg er ca. 30% højere end antallet af personer, der forsøger. Dvs. nogle personer gentager deres selvmordsforsøg en eller flere gange.

Risikoen for at gentage et selvmordsforsøg, er størst inden for det første år.

Et tidligere selvmordsforsøg er en alvorlig risikofaktor for et eventuelt senere selvmord.

Fra 1990 til 1999 har antallet per 100.000, der forsøger selvmord, været faldende for personer over 15 år. I 2000 og 2001 har der igen været en stigning.

For hver gang ti mænd i 2001 forsøgte selvmord, var der 14 kvinder.

Kilde: Center for Selvmordsforskning

Fakta

Antallet af selvmord falder fortsat

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde den 9.1.2004 de nyeste tal fra Dødsårsagsregistret. De viser, at det samlede antal af selvmord er halveret fra 1.420 i 1985 til 728 i 2000. Faldet er størst for kvinderne. Der er næsten tre gange så mange mænd som kvinder, der begår selvmord.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Fakta

Opdateringen af Dødsårsagsregistret forsinket

De nyeste opgørelser fra Dødsårsags-registret er fra år 2000. De blev offentliggjort den 9. januar i år. Tallene har været længe undervejs, hvilket skyldes flere forhold.

Den 1. marts 1997 blev dødsattesten ændret fra en ensidet attest til en tosidet attest. Indkørselsvanskeligheder og en periode med oplæring af nyt personale var nogle af årsagerne til de forsinkelser der har været på dødsårsags-statistikken.

»Det har kostet ressourcer at kontakte de enkelte læger pr. brev eller telefon og rykke for et svar. I nogle tilfælde har manglende underskrift på dødsattesten nødvendiggjort, at vi skal bruge ressourcer på at finde ud af præcis hvilken læge der har foretaget ligsyn. Dertil kommer de attester hvor der er direkte fejl eller mangler i udfyldelsen«, siger fuldmægtig Laila Christensen, Sundhedsstyrelsen.

Endvidere har Sundhedsstyrelsen i længere tid arbejdet på at gøre indberetningen elektronisk. Derved kan der lægges spærringer på indberetningen, så alle de rubrikker, der skal udfyldes, bliver udfyldt. Hvis attesterne ikke bliver udfyldt korrekt, vil det også være nemmere at sende uddybende spørgsmål direkte tilbage til afsenderen. Det forventes, at det elektroniske indberetningssystem bliver etableret i løbet af 2004 og herefter vil opdateringen kunne forventes at ske væsentligt hurtigere.