Antiepileptika og medfødte misdannelser - derfor skal provokerede aborter inkluderes

Det er velkendt, at behandling med antiepileptika under en graviditet øger risikoen for medfødte misdannelser, og at specielt valproat øger risikoen for neuralrørsdefekter (1). I Danmark anbefales det derfor, at kvinder, som er i valproatbehandling, så vidt muligt omstilles til anden antiepileptisk behandling, når de planlægger graviditet, og at kvinder, som er i valproatbehandling i første trimester, tilbydes prænatal diagnostik (type 2-UL-scanning og/eller amniocentese) for at afklare, om fostret har neuralrørsdefekt.

I en artikel i N Engl J Med i år konkluderes det, at det er den medicinske behandling og ikke kvindernes epilepsi, som er årsag til den øgede risiko for misdannelser (2). I et dansk arbejde fra Nordjylland konkluderes det, at risikoen for misdannelser af fostrene hos kvinder, der er i antiepileptisk behandling under graviditeten, er øget, idet odds-ratio er 2,2 (1,3-3,8) (3). En meta-analyse, der blev publiceret i BMJ i 1998, viste en øget risiko for læbe-gane-spalter og misdannelser generelt hos fosteret ved indtagelse af benzodiazepiner i 1. trimester (4).

Fælles for disse publikationer er, at de kun inkluderer misdannelser hos levendefødte og dødfødte i deres undersøgelser og ikke medtager provokerede aborter efter prænatal diagnostik af misdannelser.

Neuralrørsdefekter og en række andre alvorlige misdannelser kan diagnosticeres ved UL-scanning i 2. trimester af graviditeten. Allerede i løbet af 1980'erne var der i Europa en stigning i andelen af provokerede aborter ved neuralrørsdefekter (5), og i 1990'erne udgjorde provokerede aborter en væsentlig andel af det samlede antal af alvorlige misdannelser (6).

I Tabel 1 ses forekomsten af neuralrørsdefekter i Fyns Amt i perioden 1990-1998. Dataene er fra Eurocat Misdannelsesregister for Fyns Amt, og er baseret på multiple datakilder og inkluderer misdannelser hos levendefødte, intrauterint døde med GA 20 uger samt provokerede aborter efter prænatal diagnostik af misdannelser. Der var i alt 49 tilfælde, hvilket giver en prævalens på 9,3 per 10.000 fødte; det svarer til andre områder på det europæiske fastland (5). I Fyns Amt er der ikke tilbud om rutinemæssig UL-scanning for misdannelser under graviditeten, men alligevel udgør provokerede aborter 33% af det samlede antal med neuralrørsdekter. To af de 49 kvinder var pga. epilepsi i valproatbehandling i 1. trimester. Begge kvinder fik ved amniocentese og UL-scanning påvist spina bifida hos fostrene, og begge fik foretaget provokeret abort før 20. uge.

Det kan derfor konkluderes, at undersøgelser om evt. sammenhæng mellem medicinindtagelse i graviditeten og alvorlige misdannelser altid skal inkludere graviditeter, der afsluttes med provokeret abort efter prænatal diagnose. Gravide kvinder, der tilhører en risikogruppe, vil i større omfang end lavrisikogravide blive tilbudt prænatal diagnostik og dermed også have en større sandsynlighed for, at graviditeten bliver afsluttet med en provokeret abort.

Hvis provokerede aborter med misdannelser ikke inkluderes i studier om risikoen ved medicinindtagelse, vil risikoen ved den pågældende eksposition i bedste fald blive undervurderet og i værste fald kan studiet fejlagtigt kon-kludere, at der ikke er en øget risiko.

Antaget den 29. januar 2002.

Kolding Sygehus, børneafdelingen, og

Syddansk Universitet, Eurocat Misdannelsesregister.

Litteratur