Anton og »rumskibet« på Holbæk Sygehus

Anton holder vejret. Han ligger på lejet inde i MR-skanneren. Drengen har headset på, er pakket ind i et tæppe og dækket af et par antennemåtter. På brystet har han EKG-elektroder, som måler hjerterytmen. Fra MR-skannerens indre lyder metallisk bankende lyde som en blikkenslager, der går amok med en skruenøgle på nogle vandrør, men den niårige dreng ligger stille, som lægen har sagt. Lægen har også sagt, at skanneren er den sejeste og dyreste maskine på hele sygehuset, og at den ligner et rumskib. Måske er det sådan at være astronaut, lige før man bliver lagt til at sove for at vågne op flere måneder senere på Mars.

»Det var første billede – det klarede du supergodt!«, lyder lægens stemme i høretelefonerne.

Lægen hedder Morten Asp Vonsild Lund. Han sidder ved en computerskærm bag en glasrude og har »lånt« både skanneren og Anton til et forskningsprojekt. Skanneren, som her efter fyraften alligevel ikke er i brug på Holbæk Sygehus, og Anton, som alligevel skulle møde op i dag på sygehuset som led i et behandlingsforløb på Enheden for Børn og Unge med Overvægt. Antons mor Nana har sagt ja til, at han må deltage i forskningsprojektet. Hun sidder for enden af skanneren, og via et spejl inde i skanneren har de to øjenkontakt.

I forskningsprojektet undersøger Morten Asp Vonsild Lund, hvordan svær overvægt i barndommen påvirker udviklingen af hjertet og kredsløbet, og hvilken rolle generne spiller.

Derfor er han er i gang med at MR-skanne børn med svær overvægt og desuden børn uden overvægt som referencegruppe. I første omgang 400 af hver, på lang sigt skal i alt 2.000 sjællandske børn og unge mellem otte og 18 år en tur i MR-skanneren.

Han vil finde og åbne »den sorte boks«

Baggrunden for forskningsprojektet er ny viden om, at alvorlige hjertesygdomme, blodpropper i hjertet og hjertesvigt kan opstå tidligt i livet som forstadier hos børn med svær overvægt. Men hos hvem, hvorfor, hvordan og hvornår sygdommene udvikler sig og rammer med fuld styrke er uvist. Sygdommenes udviklingsforløb er altså ukendt – og det er i øvrigt også udviklingen af hjerte-kar-systemet hos børn uden overvægt. Udviklingen er som en slags »sort boks« – og den boks vil Morten Asp Vonsild Lund gerne finde og lirke op.

»Når vi opdager forstadier til de her sygdomme hos voksne på 60 år, så ved vi, at de har markant højere risiko for at udvikle sygdom over de næste ti år. Men når vi ser nogle af de samme forstadier hos børn med overvægt, ved vi ikke, hvad det betyder«, siger lægen.

Han frygter, at børn med overvægt og forstadier til sygdommene vil vise sig at have en tidligere debut med sygdommene end de voksne, som ikke har haft overvægt i barndommen, men først har fået overvægt i voksenlivet.

Forstadier kan for eksempel være for højt blodtryk, fortykket hjertemuskel eller fedt i lever og muskler.

Meningen er selvfølgelig at finde ud af, om det er muligt at gribe ind, før sygdommene får overtaget, og forhindre sygdomsudviklingen ved hjælp af livsstilsændringer eller medicin.

»Nogle sygdomme udvikler sig over hele livet, og derfor leder vi efter de tidligste tegn på sygdomme, så vi kan fokusere på forebyggelse og på, hvem vi skal give den bedste behandling«, siger Morten Asp Vonsild Lund siddende bag den computerskærm, hvor Antons overkrop nu bliver gengivet i sort-hvide billeder.

Hvad billederne af Antons indre afslører er blandt andet fedtfordelingen. Fedt lyser op næsten hvidt på skanningsbilledet. Hos Anton ligger fedtet især under huden, og det er godt. Men hvis fedt lagrer sig i lever og muskler, risikerer han at udvikle insulinresistens, og det er som bekendt et forstadie til komplikationer, som type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Engang ville man have kaldt Antons overvægt for »hvalpefedt«. Det gør man ikke længere. For meget tyder på, at overvægt i barndommen følger med ind i voksenlivet. Og med overvægten følger i mange tilfælde diabetes og kardiovaskulære sygdomme. Børn og unge mærker som regel ikke noget til det, men 14 pct. har forstadier til diabetes, 50 pct. har begyndende eller reelt forhøjet blodtryk og 28 pct. har forhøjede kolesterol og triglyceridniveauer.

Hjertemålinger kobles med genetisk information

Morten Asp Vonsild Lund måler hjertet og dets funktioner på næsten alle tænkelige leder. Alt efter hvordan han indstiller skanneren, viser den, hvordan hjertet og blodårerne fungerer, hvor godt hjertemusklen arbejder, om hjerteklapperne åbner og lukker sig, som de skal, hvor god pumpefunktionen er, om blodforsyningen til hjertet er i orden, og om der er skader på hjertemusklen.

Han måler også forholdet mellem hjertetykkelse og -volumen.

»Hvis hjertet vokser proportionelt, kan det være o.k., men hvis musklen er vokset mere end volumen, så er pumpefunktionen belastet, og det kan skyldes stivhed i hjertet eller meget højt blodtryk«.

Og så undersøger han, hvor godt hjertet trækker sig sammen, og hvor hurtigt det fyldes under diastolisk fase, når hjertet slapper af.

Skanningerne holdes sammen med måling af blodtryk og desuden blodprøver, som kan afsløre stigende niveauer af fedtstofferne triglycerid og kolesterol og forhøjede sukkertal. Og så kobles de med Antons polygenetiske risikoscore – altså hvor udsat han er for at udvikle de forskellige sygdomme på grund af sammensætningen af de genvarianter, han bærer i sit genom.

Her er mange bolde i luften, og Morten Asp Vonsild Lund er da heller ikke alene om det. Forskningsprojektet gennemføres i et samarbejde mellem Enheden for Børn og Unge med Overvægt på Holbæk Sygehus og forskere på Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet.

Alligevel kalder Morten Asp Vonsild Lund forskningen for »simpel«.

»Jeg bruger avancerede undersøgelser på en masse børn for at undersøge sammenhænge, og så kobler vi gener på. Vi beskriver fænotypen, alt det vi kan måle og observere, og kobler med genotypen, de gener, som koder for fænotypen. For det mangler vi. Men vi laver egentlig bare en meget grundig undersøgelse tidligt i livet, så vi kan følge børnene og udviklingen i sygdom og sundhed. Det er simpelt – klinisk grundforskning«.

Anton har ikke nogen stopknap

Anton er en frisk dreng med glimt i øjet, og da han mødte op hos Morten Asp Vonsild Lund tidligere i dag, var han iført en grøn fodboldtrøje. Lidt genert over al opmærksomheden fra læge, journalist og fotograf trak han fodboldtrøjen over hovedet og skiftede til en hvid hospitalsskjorte.

Selvom han kun er ni år, vejer han 55 kg.

»Han vejer kun 8 kg mindre end mig«, siger hans mor. Anton er fysisk aktiv, spiller fodbold og klager ikke over drillerier, fortæller hun. Men Anton har en glubende appetit, som har ført til, at hans vægt er steget i hastigt tempo, siden han var tre år.

»Anton kan spise oceaner af mad. Ikke søde sager. Men rugbrød – almindelig mad. Han har ikke nogen stopknap«, siger Nana.

Derfor får Anton og familien hjælp på Enheden for Børn og Unge med Overvægt på Holbæk Sygehus til en livsstil, som kan fremme en sundere vægtudvikling. Det er teamet på enheden nemlig eksperter i.

Enheden er etableret af Jens-Christian Holm, overlæge, ph.d. og forskningslektor, og han står også sammen med professor på Københavns Universitet, Torben Hansen, bag etableringen af The HOLBAEK Study, en biobank, som siden 2009 har lagret data om blandt andet blodtryk, vægt, højde, blodprøver og gener fra 4.000 børn og unge i behandling for overvægt og desuden 2.600 skolebørn, som ikke har været i behandling.

Materiale fra Morten Asp Vonsild Lunds forskningsprojekt skal indgå i biobanken – ligesom han trækker på den som reference.

»Biobanken er enestående, fordi vi her har en referencegruppe, som matcher deltagerne i vores forsøg i stedet for, at vi som tidligere skal bruge for eksempel amerikanske data«.

Når han alligevel inden for de næste 4-5 år lægger data fra 1.000 skoleelever uden overvægt til biobanken, er det fordi de avancerede målemetoder, man i dag har til rådighed med blandt andet MR-skanneren, ikke var tilgængelige, da biobanken blev etableret. Så han udvider biobanken med mere detaljerede data om hjerte-kar-systemet.

Rotter med overvægt overraskede i forsøg

Allerede mens han studerede, gik Morten Asp Vonsild Lund i gang med at forske, og det var et forsøg med rotter, som satte det hele i gang.

I forsøget undersøgte han udvikling af overvægt, og hvordan overvægten påvirker rotternes blodtryk. Studiet gjaldt to grupper af rotter: en gruppe, som først udviklede overvægt som voksne, og en som udviklede overvægt allerede som unger.

Som ventet udviklede gruppen af rotter, der havde fået overvægt som voksne, forhøjet blodtryk. Den anden gruppe overraskede.

»Rotterne, som have overvægt fra en ung alder, fik meget højere blodtryk, og de fik det tidligere end rotterne i den anden gruppe, selvom de kom til at veje det samme som voksne. Så der sker et eller andet ekstra, når man udvikler overvægt tidligt i livet«, siger han.

Rotteforsøget fik Morten Asp Vonsild Lund til at interessere sig for børn med overvægt. Og i sin ph.d.-afhandling har han blandt andet med støtte fra Hjerteforeningen undersøgt, om børn med overvægt udvikler forhøjet blodtryk. Han er netop nu ved at skrive sin afhandling.

I en grundig MR-skanningsundersøgelse af 100 børn med svær overvægt har han undersøgt, om de allerede har tegn på begyndende sygdom. Og det har de – men ikke alle sammen.

»Vi fandt tidlige tegn på hjertesygdom, og vi fandt også, at børns hjerte-kar-system kan være vidt forskelligt påvirket af overvægt på trods af, at de har samme grad af overvægt. Det er altså kompliceret, og genetikken spiller en rolle. Og vi har det problem, at vi ikke ved så meget om den normale udvikling af hjerte-kar-systemet hos børn, hverken fra MR-skanninger eller genetiske data. Derfor har vi sat gang i det her nye projekt – hvor vi samler data fra børn med og uden overvægt – og fra mange flere børn«, siger han.

»Der er meget, vi ikke forstår, heller ikke om udviklingen af det sunde hjerte. Så vi er nødt til at forstå genetik og livsstil også hos børn uden overvægt. Det er nødvendigt for at få det fulde billede«.

I marts 2021 gennemførte han de første MR-skanninger, og til dato har han haft mellem 350 og 400 børn med overvægt og 50 uden overvægt gennem skanneren.

Forskning vil komme »Anton 2« til gode

Sidst på eftermiddagen er lægen færdig med at undersøge Anton.

Nana og Anton har været her siden klokken syv, så det er ikke sært, at drengen glipper med øjnene på vej ud ad døren. Men hvad får han ud af at deltage?

»Vi har sagt ja til at være med, fordi jeg ved, at Anton får så mange flere undersøgelser. Og så kan de måske finde ud af, om han fejler noget. Jo mere de undersøger, desto bedre«, siger Nana.

Lyset er slukket i lokalet med »rumskibet«. Lægen taster Antons data ind i computeren. Han er kommet et lille skridt videre med sit forskningsprojekt – men hvad siger han? Kommer forskningen også Anton til gode?

»Ja, Anton får undersøgt sit hjerte grundigt og udelukket, at der er noget alvorligt galt med det. Men for os er det selvfølgelig også vigtigt, at han er med til at generere noget viden, som kan hjælpe ,Anton 2’ om ti år eller tyve år«, siger han.

Hvis det er muligt, håber Morten Asp Vonsild Lund, at han kan indkalde børnene til skanning igen om fem år og om ti år.

»Når vi måler Anton om ti år, har vi en helt anden viden, som vi kan bruge. Forhåbentlig kan vi sige præcis, hvad der er sket, hvornår, og hvor han er på vej hen. Så vi ikke behøver vente halvtreds år, før vi kan opdage, om han har udviklet en hjertesygdom«.

Læs hele temaet om om overvægt og metablolisk syndrom