Arabisk medicin

Aarhus Universitetsforlag, 2007

196 sider

Pris: 228 kr.

ISBN-10 8779342213

Forfatteren til bogen »Arabisk medicin« angiver, at den har sin særlige berettigelse, derved at det emne, som bogen behandler, ikke tidligere er blevet behandlet i bogform på dansk. Perioden, som bogen omhandler, er den lægevidenskab, som kan dokumenteres i medicinske tekster skrevet på arabisk primært i den såkaldt islamiske civilisations klassiske periode fra ca. 700-1500.

Bogen behandler den klassiske antik som udgangspunkt, hvor den arabiske medicin var det ofte oversete men uundværlige mellemled til den såkaldt europæiske medicinske udvikling.

Araberne overtog således ikke blot den græske videnskabelige arv men videreudviklede også denne med egne bidrag også via de lande og kulturer, som araberne gik i krig mod og besatte.

Det nævnes, at en af grundene til, at det mellemøstlige område i denne historiske periode blomstrede intellektuelt, var, at flere krigsherrer på beundringsværdig vis undlod unødvendig tvang, blodsudgydelse eller indblanding i det erobrede områdes tro eller kultur. På den måde opstod der en rig udveksling af viden og gensidig inspiration af nye tanker på trods af barrierer såsom sprog, kultur og religion.

Hvad sidstnævnte angår, kunne man således blandt den arabiske medicins mest prominente navne finde både muslimer, kristne, jøder eller en helt fjerde religion tilsyneladende i skøn samhørighed.

Religionen spillede også en stor rolle, i og med at den muslimske etik påbød omsorg for syge, fattige og marginaliserede, således at pasning og pleje på sygehusene var gratis. Den muslimske indflydelse betød også, at det at tilegne sig viden blev anset for Guds vilje, og dermed bidrog religionen med en væsentlig drivkraft.

Bogens i alt 12 kapitler kommer herudover rundt om emner som f.eks. fysiologi, store læger, farmakologi, sygehusene og lægegerningen som profession og oftalmologien får som speciale et helt selvstændigt kapitel, idet araberne gjorde store fremskridt inden for øjenmedicin og optik.

Det er bemærkelsesværdigt, hvordan flere begreber, der umiddelbart opfattes som moderne, ikke var ukendte i den gamle, arabiske medicin, f.eks. placeboeffekt, speciallæger og kontrollerede kliniske forsøg m.m.

Som kuriosum kan nævnes, at betegnelsen »forkølelse« faktisk stammer helt tilbage til den tids humoralfysiologi, idet man mente, at årsagsmekanismen var kulde og fugt, hvor sidstnævnte er to af de såkaldte kardinalvæskers primærkvaliteter.

Sammenfattende kan man sige, at det er spændende at læse om lægefagets rødder. Når man ser bort fra, at bogen kan være lidt svær at komme igennem pga. de mange referencer til historisk viden og i sagens natur mange arabiske ord, kan bogen godt læses af andre end den allermest historisk interesserede mediciner, i og med at det også er en kort og overskuelig lille bog.