Arbejdere, I skal på landet …

Brumleby fik vistnok sit navn efter lyden fra de »brumlende« køer, der græssede omkring det dengang nyopførte byggeri på Østerfælled i København. Det officielle navn var Lægeforeningens Boliger, fordi initiativet kom fra en kreds af københavnske læger, som under en epidemi i 1853 havde dannet Lægeforeningen mod Choleraens Udbredelse.

Byggeriet, som arkitekten Gottlieb Bindesbøll stod for, havde altså ikke noget at gøre med den professionsforening, som blev stiftet i 1857 under navnet Den Almindelige danske Lægeforening – i dag blot: Lægeforeningen.

Første sociale byggeri

Bydelen, som også i dag har sit eget, hyggelige landsbypræg, kom til verden på en dyster baggrund. I sommeren havde en voldsom koleraepidemi ramt København. Epidemien fandt især sine ofre i de fattigste og mest overbefolkede dele af den indeklemte by bag voldene. Her boede 143.000 mennesker på 2,7 kvadratkilometer bebygget areal – 53.000 mennesker pr. kvadratkilometer.

Kolera skyldes inficeret drikkevand. I 1853 var den fremherskende teori, at årsagen var miasmer, sygdomsfremkaldende dunster fra fugtige og befængte områder. Under epidemien besøgte lægerne mennesker, der levede under forfærdende forhold: Sammenstuvet i klamme kældre og beklumrede baghuse, hvor spekulanter tjente tykt på den befolkningseksplosion, som på 50 år havde øget byens indbyggertal med over 40 pct.

De skulle væk fra den usunde slum og ud, hvor der var masser af frisk luft, lys, grønne omgivelser og plads til at røre sig, mente lægerne bag Lægeforeningen mod Choleraens Udbredelse, da epidemien var drevet over og havde efterladt over 7.000 døde. Hygiejne var det nye buzzword, og selv om den førbakteriologiske miasmateori var helt forkert, var nogle af de hygiejniske initiativer – ikke mindst Brumleby – helt rigtige.

Man begyndte endda at kaste nervøse blikke på den uhumske drikkevandsforsyning og diskutere kloakering. Men det kom til at vente adskillige årtier yderligere, før byen for alvor tog fat på kloakeringsproblemet.

Den førende hygiejniker blandt lægerne var Emil Hornemann, som allerede i 1840’erne havde advaret om den overhængende fare for epidemier i den overbefolkede, uhumske by. Han stod også i spidsen for Lægeforeningen mod Choleraens Udbredelse og planerne om at opføre sunde arbejderboliger uden for voldene – landets første sociale boligbyggeri.

Betonsanering afværget
Om denne historie handler en noget ujævn film, som det lille produktionsselskab Danmarks Natur- og Miljø TV har produceret, og som foreløbig kun fås i Nyboder Boghandel i København – men ifølge selskabet snart »mange flere steder«.

Den 37 minutter lange film fortæller en 150-årige historie om gradvist forfald og planer om nedrivning, som den tyske besættelse kom i vejen for, om et totalsaneringsprojekt for betonbyggeri a la Farum Midtpunkt, der blev forpurret, og om beboernes fortsatte kamp mod et bystyre, der så sent som i 1980’erne ville bulldoze Bindesbølls gamle længer og bygge nyt.

Kampen for at bevare Brumleby lykkedes, og bebyggelsen fik i 1997 sammen med Øksnehallen og Ny Carlsberg Glyptotek Europa Nostras pris for bevaring og renovering.

Brumleby. DVD-film. Længde: 37 min. Pris: 125 kr. i Nyboder Boghandel, København (tlf. 33 32 33 20)