Skip to main content

Arbejdsbetinget kræftsygdom underrapporteres stadig

Professor Jens Peter E. Bonde

27. apr. 2007
4 min.

Læger er ved lov forpligtet til at anmelde formodede og konstaterede arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Der foretages årligt omkring 15.000 anmeldelser, men vi ved ikke, i hvilket omfang Arbejdsskaderegisteret afspejler den reelle forekomst af arbejdsbetinget sygelighed. Der kan både være tale om under- og overrapportering. Underrapportering kan være en følge af utilstrækkelig dokumentation, manglende muligheder for diagnostisk afklaring i det enkelte tilfælde og utilstrækkelig opmærksomhed i sundhedsvæsenet. Overrapportering forekommer eksempelvis, når arbejdsrelateret symptomprovokation forvek-sles med arbejdsbetinget grundlidelse, som det typisk kan ses ved lidelser i bevægeapparatet. For kræftsygdommene er der utvivlsomt en betydelig underrapportering. Man har i øjeblikket kendskab til 28 sikre, 27 sandsynlige og 113 mistænkte arbejdsrelaterede karcinogener blandt de omkring 880 stoffer, man har vurderet ved International Agency for Research on Cancer [1]. I Danmark skønner man, at der årligt opstår 600-1.200 kræfttilfælde som følge af erhvervsmæssig udsættelse for veldokumenterede, kræftfremkaldende påvirkninger - altså et konservativt skøn [2]. Alligevel er der i de seneste fem år i gennemsnit kun årligt anmeldt 204 tilfælde med mistanke om erhvervsrelation.

Underrapporteringen af arbejdsbetingede kræftlidelser bekræftes i den registerbaserede opgørelse af anmeldefrekvensen ved mesoteliom og adenokarcinom i næse- og bihuler i dette nummer af Ugeskriftet [3]. Disse to kræftsygdomme skyldes helt overvejende erhvervsmæssig udsættelse for henholdsvis asbest og træstøv, men alligevel er det kun 55% af mesoteliomerne og 41% af adenokarcinomerne i næser og bihuler, som anmeldes til arbejdsskadesystemet. Forholdene er tilsvarende i Sverige [4], og anmeldefrekvensen er stort set den samme i dag som for 20 år siden [3]. Selv om en journalgennemgang af en mindre del af materialet viste, at diagnosen i 25% af de uanmeldte mesoteliomtilfælde først blev stillet post mortem, og at der i en del af de øvrige tilfælde ikke var oplysninger om relevant, erhvervsmæssig eksponering, må man fastholde, at manglende anmeldelse - også post mortem - som udgangspunkt er en fejl. Selv efter dødens indtræden kan erstatningen have stor betydning for de efterladte, som kan være berettigede til overgangsbeløb og forsørgerbidrag til børn. Når det fortsat kun er halvdelen af arbejdsbetingede signalcancere, der anmeldes, må man formode, at underrapporteringen er langt større for andre arbejdsbetingede kræftsygdomme. Blandt mænd vil man for hvert mesoteliomtilfælde forvente mindst 2-3 asbestbetingede lungekræfttilfælde [5].

Hvordan sikres en mere fuldstændig anmeldelse af arbejdsbetingede kræftsygdomme? Det er næppe tilstrækkeligt alene at satse på yderligere generel information til læger og andre. Det er jo prøvet før. Men der er andre muligheder. De diagnosticerende afdelinger kan indarbejde faste procedurer, som sikrer, at signalcancere anmeldes rutinemæssigt. Alternativt kan en samkøring af Cancerregisteret og Arbejdsskade-registeret i princippet sikre, at der i alle sådanne tilfælde foretages en relevant arbejdsmedicinsk vurdering. Der er både etiske, administrative og juridiske barrierer, der skal overvindes, men en sådan ordning fungerer i Norge. Opgaven er langt vanskeligere, når det gælder andre kræftformer, hvor det kun er en mindre del, der er arbejdsbetingede, og hvor en statistisk overhyppighed langtfra altid meningsfuldt kan omsættes til en individuel årsagsdiagnostik. Her er brug for en opdateret vurdering af, hvilke fag og eksponeringer der i Danmark er relevante risikofaktorer for de kræftformer, der hyppigst er arbejdsbetingede (kræft i lunger, strube, blære, nyrer og lever samt leukæmi [1]). Dernæst er udfordringen at implementere en anmeldepraksis på de afdelinger, hvor man diagnosticerer og behandler kræftpatienter. Også her kan en central registersamkøring, som også inkluderer oplysninger om tidspunkt og varighed af ansættelse i udvalgte risikofag og risikobrancher, være vejen frem. Det kan være en vigtig sidegevinst ved indførelse af ny informationsteknologi og elektronisk patientjournal i hele sundhedsvæsenet, at vi omsider efter årtiers utilstrækkelig indsats kan få styr på anmeldelse af arbejdsbetingede kræftsygdomme.



Korrespondance: Jens Peter E. Bonde, Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital, DK-8000 Århus C. E-mail: jpbon@as.aaa.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet


Referencer

  1. Siemiatycki J, Richardson L, Straif K et al. Listing occupational carcinogens. Environ Health Perspect 2004;112:147-59.
  2. Olsen JH, Andersen A, Dreyer L et al. Summary of avoidable cancers in the Nordic countries. Apmis 1997;105(suppl 76):141-6.
  3. Hansen J, Rasmussen TR, Omland Ø et al. Anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde (1994-2002) til Arbejdsskadestyrelsen. Ugeskr Læger 2007;169:1674-8.
  4. Andersson E, Toren K. Pleural mesotheliomas are underreported as occupational cancer in Sweden. Am J Int Med 1995;27:577-80.
  5. Henderson DW, Rödelsperger K, Woitowttz HJ et al. After Helsinki: a multidis-ciplinary review of the relationship between asbestos exposure and lung cancer with emphasis on studies published during 1997-2004. Pathology 2004; 36:517-50.