Skip to main content

Arbejdsmiljø: Nu er der ingen tårer efter morgenkonferencen

28. jan. 2013
4 min.

KLIMA Klinikchefen Helle Klyver og den uddannelsesansvarlige overlæge Jennifer Drejøe måtte for et par år siden ofte lægge skulder til grædende yngre læger efter morgenkonferencen, hvor de havde været udsat for overlægernes meget direkte og for det meste negative kritik.

»Det skete nok et par gange om måneden, at der blev grædt ud efter morgenkonferencen på mit kontor. De yngre læger følte sig mobbet«, fortæller Helle Klyver.

En af dem, der havde det skidt med at skulle aflægge rapport på morgenkonferencen, var Janne Horn.

»Der var en stemning af kæft, trit og retning, og det var især nogle af overlægerne, der følte sig i deres gode ret til at irettesætte os. Konferencerne var præget af overlægernes sure kommentarer, der ikke altid var fagligt givende. Det kunne være meget ubehageligt, og alle frygtede det. Jeg kan da huske nogle gange, hvor jeg havde det meget dårligt, når jeg forlod konferencen«, fortæller Janne Horn.

En vis forståelse for overlægerne

Selv om hun syntes, at tonen var alt for skarp og negativ, har hun alligevel analyseret sig frem til en forståelse for overlægerne.

»De er jo superengagerede mennesker, og de syntes indimellem, at vi var nogle slapsvanse - og det var vi måske også, men på den anden side var den kritik, vi blev udsat for, slet ikke konstruktiv«, siger hun.

Hun erindrer også, at den dårlige stemning ofte forplantede sig til andre tidspunkter af arbejdsdagen.

»Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt blev overfuset af en overlæge, der kom ind på en operationsstue, hvor jeg var i gang - i øvrigt med en anklage, som jeg intet havde med at gøre. I det hele taget var den dårlige stemning mellem overlæger og yngre læger noget, som vi talte en del om blandt de yngre læger«, husker Janne Horn.

Jens Jørgen Elberg var en de overlæger, der var leveringsdygtig i kritik.

»Jeg kan godt være meget skarp og er nok af den gamle skole, men jeg mener - også i dag - at vi har et stort ansvar over for vores patienter, og at det derfor kræver en høj grad af disciplin at være på afdelingen. Hvis de yngre læger gør noget forkert, så skal de have det at vide«, siger Jens Jørgen Elberg, der tilføjer, at tonen var meget skarpere, da han selv som yngre læge stod til regnskab for overlægerne i 1980'erne.

»Jeg må jo erkende, at yngre læger i dag har fået en anden opvækst, end jeg fik, og at de nok ikke helt kan klare så skarp en tone«, siger Jens Jørgen Elberg, der har været ansat på afdelingen i 19 år.

Klimamålinger

Det blev to klimamålinger af arbejdsmiljøet - den første blandt de yngre læger og senere en blandt alle ansatte på afdelingen - der gav incitamentet til at forsøge at ændre mønstret. Derefter blev der arrangeret en temadag i januar 2011, hvor et af emnerne på dagsordenen var arbejdsmiljøet på morgenkonferencerne.

»Af klimamålingen fremgik det blandt andet, at nogle yngre læger havde sygemeldt sig på grund af den anspændte tone. Overlægerne slog det hen som noget pjat og gjorde grin med det, men så fortalte jeg, at jeg var en af dem, der havde sygemeldt mig, og så begyndte jeg at græde«, siger Janne Horn, der i dag undrer sig over, at hun trods alt reagerede så voldsomt.

Ikke desto mindre blev der taget fat på emnet. De yngre læger foreslog, at den anspændte stemning måske kunne blødes op ved at sætte tid af til uformel snak en gang imellem over en kop kaffe og et stykke kage.

»Overlægerne strittede fuldstændig på den løsning, og det var godt, at vi ikke fulgte det spor, kan jeg se i dag«, fortæller Helle Klyver.

Stram skabelon for konferencerne

I stedet blev der enighed om at professionalisere morgenkonferencerne. Der blev udformet en stram skabelon for, hvordan morgenkonferencerne skulle afvikles.

»I stedet for at satse på hygge gik vi i retning af at højne det faglige indhold«, fortæller Helle Klyver.

Tidligere varede morgenkonferencerne 5-20 min. I dag sidder alle klar klokken 7.59, og konferencen slutter præcis 15 min senere. Inden for det tidsrum når morgenholdet at drøfte akutte patienter, tilsynet på andre afdelinger, og så er der som noget nyt indført, at en yngre læge hver dag præsenterer en case ud fra aktuelle patientforlød i afdelingen eller ud fra forudgående litteraturstudier. Det foregår med velforberedte PowerPoints og på et højt fagligt niveau og hver gang fulgt af en kort, konstruktiv diskussion.

»Både yngre læger og overlæger udtrykker glæde ved det skift, der er sket, og det siger mig et eller andet om, at det har været en forventningsafstemning, der har været brug for på afdelingen«, siger Helle Klyver.

Jens Jørgen Elberg er tilfreds.

»Jeg får genopfrisket viden, som i visse tilfælde ligger langt tilbage i hukommelsen. Vi lærer alle sammen af casepræsentationerne«, siger han.

Siden ændringen er tårestrømmen tørret ud, og Janne Horn blev rigtig glad for at være på afdelingen, som hun forlod 1. august 2012.

»Nu har jeg det sådan, at jeg rigtig gerne vil tilbage til afdelingen en skønne dag«, siger hun.