Arbejdsmiljøet rammes hårdt af besparelser

Sparekniven har skåret dybt på arbejdsmiljøområdet. I de næste år skal Arbejdsmiljøinstituttet spare ca. 10 millioner kr., så nettoudgiftsbevillingen i år 2005 falder til 54,8 millioner kr. mod 63,6 millioner i år 2001. Det betyder, at hver fjerde af de nuværende 150 årsværk forsvinder, hvilket svarer til i alt 43 medarbejdere.

Oven i besparelserne bliver der færre penge at søge fra statens såkaldte satsreguleringspulje, hvilket konkret betyder, at Arbejdsmiljøinstituttet ikke kan regne med at få så mange penge til projekter som tidligere. I Finansloven 2002 opererer regeringen også med en særlig post, der benævnes »Tilpasninger af aktiviteter i Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljøinstituttet«. Det skal give yderligere besparelser på 33 millioner kroner i 2003, 41 millioner i 2004 og 50 millioner i 2005.

Nedskæringer på arbejdsmiljøområdet sker på trods af, at både Venstre og Det Konservative Folkeparti før valget sagde, at de ville støtte forskning i arbejdsmiljø og forbedre den forskningsmæssige indsats. De vedtagne nedskæringer er et meget dårligt signal at sende til virksomhederne og de ansatte, mener Niels Ebbehøj, formand for Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin.

»Arbejdsmiljøinstituttet har i de senere år med held udviklet sin forskning i retning af aktuel og anvendelsesorienteret forskning. Nedskæringen i Arbejdsmiljøinstituttets forskningsaktivitet er et utrolig dårligt signal at sende til virksomhederne og de ansatte vedrørende arbejdsmiljøets prioritering. Det er trist, at regeringen ser arbejdsmiljøindsatsen som en konkurrencebelastende faktor i stedet for som en styrkelse af erhvervslivets mulighed for at rekruttere og fastholde tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft«, siger Niels Ebbehøj.

Der er ikke alene Arbejdsmiljøinstituttet, der rammes af spare-kniven. Også Arbejdstilsynet og Bedriftssundhedstjenesten skal slankes. Arbejdstilsynet må således sige farvel til 130 medarbejdere, og i landets bedriftssundhedstjenester skal 150 arbejdsmiljørådgivere fyres. Mange mennesker bliver direkte berørt af fyringerne, men langt flere vil mærke besparelserne på arbejdspladserne.

Forringer forebyggelsen

Det bliver sværere at løse de eksisterende arbejdsmiljøproblemer, og de nye der opstår, når forskningen og den forebyggende indsats bliver nedprioriteret, mener Niels Ebbehøj.

»Man må konkludere, at de områder regeringen nu vil undtage fra den forebyggende arbejdsmiljøindsats er nogle af de områder, som har allermest behov for et løft de kommende år« siger Niels Ebbehøj.

Besparelserne rammer også udbygningen i bedriftssundhedstjenesten. Dermed er store områder som transportområdet, gartneriområdet, dele af social- og sundhedsområdet og landbruget ikke længere omfattet af bedriftssundhedstjenestens rådgivning. Områder der længe har haft behov for en ekstra indsats.

»Den offentlige diskussion om ulykker i landbruget har stået på i mange år, og i landbruget ses også øget forekomst af erhvervsbetinget astma. På transportområdet er det bestemt ikke lykkedes at gøre et godt arbejdsmiljø til en konkurrenceparameter - snarere tværtimod. Også på social- og sundhedsområdet klager kommunerne over vanskeligheder ved rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Vi ved fra flere undersøgelser, at unge prioriterer et godt arbejdsmiljø, når de vælger uddannelse og arbejde«, siger Niels Ebbehøj, der derfor understreger, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde er en hjælp til virksomhederne, når de skal konkurrere om arbejdskraften og en hjælp til Danmark, når vi skal økonomisere med ressourcerne til sygehusbehandling, revalidering og pensioner.

Værdifuld viden forsvinder

Besparelserne på Arbejdsmiljøinstituttet rammer ikke alene her og nu. De vil kunne mærkes i flere år fremover, også selvom regeringen senere på året evt. finder på at føre flere midler tilbage til instituttet. Men til den tid er skaden sket.

»Hvis vi på et senere tidspunkt får mulighed for at genbesætte nogle af stillingerne, så kan de nye kolleger ikke umiddelbart gå ind og erstatte dem, der nu skal spares væk. Det tager tid at komme godt ind i den eksisterende forskning, og tid før de nye forskere kommer i gang med deres egne projekter«, siger læge og forsker Martin L. Nielsen, Arbejdsmiljøinstituttet.

Det har også været på tale, at sektorforskningen, herunder Arbejdsmiljøinstituttets forskning, skal varetages af universiteterne. Det ser Martin L. Nielsen ikke som en praktisk mulighed, for i dag benytter arbejdsmiljøforskningen sig af en lang række discipliner inden for bl.a. toksikologi, kemi, biologi, biokemi, audiologi, fysiologi, epidemiologi, psykologi og sociologi. Mange af forskningsprojekterne er tværfaglige, og de kobler flere faktorer sammen end tidligere. Denne forskning er ikke let at passe ind på noget eksisterende universitetsinstitut. Hvis forskningen spredes ud over flere institutter, vil det nemt gå ud over den nødvendige koordinering og tværfaglige viden, mener Martin L. Nielsen. Det gælder også instituttets erfaring i at etablere projekter ude på arbejdspladserne.

»I dag er arbejdsmiljøforskningen ændret fra overvejende laboratorieforskning til også at omfatte direkte interventionsundersøgelser på arbejdspladsen. Det udvider fokus fra risikofaktorer til løsninger og forandringsprocesser, og giver os en anden viden, men også behov for flere penge, end hvis forskningen alene var laboratorieforskning«, siger Martin L. Nielsen.

Regeringen har også givet udtryk for, at arbejdsmarkedets parter selv skal tilrettelægge regler og tiltag på arbejdsmiljøområdet, og ikke alle de bedrevidende eksperter. Det er planlagt, at Dansk Arbejdsgiverforening og LO, her i foråret, indleder drøftelser om arbejdsmiljøet og de fremtidige indsatsområder, herunder også at definere hvad en arbejdsulykke er. Det er et af de områder, hvor DA og LO ikke er nået frem til enighed.

Martin L. Nielsen er uenig i, at der ikke er behov for eksperternes viden, for de kan pege på problemer og risici, vi ikke kender til i dag.

»Parterne har behov for eksperter, der kan pege på de problemer og risici, vi ikke kender til i dag. For eksempel er det tydeligt for de fleste, at tungt fysisk arbejde må være belastende for ryggen. Men det er ikke muligt i det daglige arbejdsliv at se sammenhængen mellem stress og risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Det kræver forskning, og at du kobler forskellige faktorer for at komme frem til denne erkendelse. Den sammenhæng har hverken arbejdspladsen eller arbejdsmarkedets parter en chance for at se«, siger Martin L. Nielsen.

Forebyggelse kan spare penge

Arbejdsmiljøinstituttet er ved at færdiggøre en rapport om, hvor store besparelser for sundhedssektoren der kan hentes ved forebyggelse. Rapporten forventes færdig i løbet af maj måned. Men ifølge forskningsdirektør, Otto Melchior Poulsen, Arbejdsmiljøinstituttet, foreligger dog allerede nu, undersøgelser der viser, at der er penge at spare, hvis man for eksempel forebygger udstødelse fra arbejdsmarkedet.

»Danmark er ikke i top i forebyggelse af udstødelse fra arbejdsmarkedet. Danmark blev således placeret på en sidsteplads i en international undersøgelse om, hvor mange mennesker i hhv. Tyskland, Holland, Israel, USA, Sverige og Danmark, der efter et års sygdom kom tilbage til arbejdsmarkedet. Holland lå i top med 73 pct., der efter et år vendte tilbage, hvor imod Danmark lå dårligst med kun 32 pct. I Sverige kom 53 pct. tilbage til arbejdsmarkedet efter et års sygdom. Efter to års sygdom var 63 pct. i Sverige vendt tilbage til arbejdsmarkedet, hvorimod kun 40 pct. i Danmark vendte tilbage. Forskellen mellem Danmark og Sverige øges altså efter det første år. Forskellen mellem de danske og svenske tal efter det første år, svarer til, at Danmark hvert år taber arbejdskraft fra 13.600 mennesker«, siger Otto Melchior Poulsen, Forskningsdirektør, Arbejdsmiljøinstituttet.

Ifølge Arbejdsmiljøinstituttet kan værdien af hver persons produktion sættes til 300.000 kr. pr. år. Den tabte arbejdskraft svarer ifølge Arbejdsmiljøinstituttets beregninger til ca. 4 milliarder kr. om året i tabt produktion.

Det handler om prioritering

Arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti, er ikke så bekymret for, at nedskæringerne skal få de store konsekvenser for den enkelte lønmodtager. Han stoler på, at ledelsen på Arbejdsmiljøinstituttet har valgt at lade ned-skæringerne ramme områder, hvor den eksisterende viden er stor, og hvor der er mulighed for at viderehenvise til andre, hvis der skulle opstå behov for specialanalyser. Vedrørende bedriftssundheds-tjenesten og Arbejdstilsynet, så forventer Bent Bøgsted en udbygning af disse i nær fremtid.

»Ministeren har sagt, at han vil indkalde til et møde herom til efter-året, når organisationerne har fået talt sammen hen over sommeren«, siger Bent Bøgsted.

For arbejdsmarkedsordfører Charlotte Dyremose, Det Konservative Folkeparti, er det et spørgsmål om prioriteringer. Til magasinet »Arbejdsmiljø« siger hun, at regeringen prioriterer »kerneydelser som sygehuse og ældreomsorg, og at det indførte skattestop har den konsekvens, at der skal gennemføres generelle nedskæringer herunder også på Arbejdsmiljøinstituttet.

»Men nu kigger vi på hele arbejdsmiljøområdet og på, hvordan vi bedst muligt kan bruge de midler, der er til rådighed«, siger Charlotte Dyremose til Arbejdsmiljø.

Lene Garsdal, speciallæge i arbejdsmedicin og samfundsmedicin og medlem af Folketinget for SF, ser bekymret på fremtiden efter de nedskæringer som regeringen, og Dansk Folkeparti, har vedtaget at gennemføre.

»Finansloven er et meget voldsomt slag mod arbejdsmiljøet. Denindeholder store besparelser for Bedriftssundhedstjenesten, Arbejdstilsynet og arbejdsmiljøforskningen samtidig med, at regeringen har fjernet alle de økonomiske incitamenter for arbejdsgiveren, som SF, sammen med den tidligere regering, gennemførte for at forbedre arbejdsmiljøet. Det er ærgerligt, at vi ikke får mulighed for at se effekten af disse forbedringer. Regeringen siger, at de prioriterer sygehusene først, men det er meget uheldigt, at besparelserne rammer forebyggelsesområdet - både inden for arbejdsmiljøet og forebyggelse generelt. Vi må forvente, at det fremover vil medføre flere arbejdsskader og dermed et større pres på sygehusene. Jeg tror ikke et øjeblik på, at vi kan behandle os ud af problemerne, vi er nødt til at forebygge mere«, siger Lene Garsdal.

Store dele af Arbejdsmiljøinstituttet mærker besparelserne, men ledelsen har besluttet, at nogle udvalgte områder skal bære hovedparten af besparelserne. Følgende områder lukkes ned:

Mikrobiologi: Projekter vedr. affald og genanvendelse, biobrændsel og fugtskadede bygninger.

Bioteknologi: Blandt andet projekter vedr. de biobekæmpelsesmidler, der bruges i drivhuse.

Referencelaboratoriet: Målinger af for eksempel tungmetaller og asbest for andre laboratorier.

Det kemiske område og metoder til substitution.

Arbejdsevneundersøgelser.

Kilde: »Arbejdsmiljø«, nr. 3 marts 2002, udgivet af Arbejdsmiljørådets Service Center.