Content area

|

Arne Astrup: »Lad os tale om sundhed – i stedet for overvægt«

I alt 2.500 børn mellem seks og ni år skal sammen med deres familier næste år deltage i forskningsprojektet »Generation sunde børn«. Afsættet er, at flere og flere udvikler overvægt, men vægten er ikke i fokus. Det er sundhed og trivsel.
I indskolingen er 13 procent af børnene overvægtige eller svært overvægtige, og det tal stiger i udskolingen. Arne Astrup står i spidsen for en bevilling på 80 millioner kroner til projektet »Generation sunde børn«, som skal forebygge overvægt og fremme sundhed og trivsel. (foto: Novo Nordisk Fonden)
Forfatter(e)
Videnskabsjournalist Antje Gerd Poulsen antje@videnskabogsundhed.dk

For nylig vakte det opsigt, at gymnasielever som led i undervisning i idræt skulle op på vægten. Fokus på badevægtens display er ikke sundhedsfremmende – tværtimod kan sådan en øvelse bidrage til mistrivsel, lød kritikken.

Men kan man forebygge overvægt hos børn og unge uden at tale om vægt? Ja. Det mener Arne Astrup.

»Vi skal i forhold til det enkelte barn fokusere på sundhed og trivsel«, siger han. Men han pointerer også, at det er vigtigt at følge udviklingen i overvægt blandt børn, og at vægt også indgår som effektmål i det forebyggende arbejde.

Som Senior Vice President hos Novo Nordisk Fonden står Arne Astrup i spidsen for en bevilling på 80 millioner kroner til projektet »Generation sunde børn«, som over fire år skal forebygge overvægt og fremme sundhed og trivsel hos 2.500 skolebørn i de små klasser.

Det sker på baggrund af de dystre data om udviklingen af overvægt: I indskolingen har 13 procent af skolebørnene overvægt eller svær overvægt, og det tal stiger til 18 procent i udskolingen.

For hovedparten af Ugeskrift for Lægers læsere kræver Arne Astrup ikke en nærmere introduktion, men for god ordens skyld og ultrakort: Arne Astrup er kendt, respekteret, ofte citeret – og til tider omdiskuteret. Bag sig har han en lang karriere som læge og forsker i overvægt, som professor og institutleder på Københavns Universitet, og desuden er han kendt af læsere af Ude og Hjemme for at svare på brevkassespørgsmål som »Doktor Slank«. Hele Arne Astrups karriere har kredset om overvægt, kalorier, fedtforskrækkelse, sukkerafhængighed, diæter og pulverkure.

Og derfor takkede han også ja, da han i 2020 som 64-årig blev tilbudt jobbet som programdirektør i Novo Nordisk Fonden. Han skulle lægge grundstenen til et nationalt specialiseret videns- og kompetencecenter inden for sundhedsfremme, forebyggelse og behandling af usund vægt blandt børn: Center for Sundt liv og Trivsel. Formålet med centeret er i løbet af ti år at fremme trivsel og sund vægt blandt danske børn og deres familier.

  • »Vi står i et paradigmeskifte, hvor vi mere og mere erkender, at vi aldrig helt har forstået, hvad der driver overvægt«

Arne Astrup, Senior Vice President, Novo Nordisk Fonden

Dermed tog Arne Astrup hul på en ny karriere:

»Som forsker vil man gerne finde løsninger, og her kan jeg både sætte forskning i gang og sikre, at vi skaber forandring med forskningen«, siger han.

Arne Astrup er sammen med medarbejdere i fonden i fuld gang med at etablere centeret, og han er i mellemtiden avanceret til Senior Vice President.

Samtidig har han i foråret sat gang i det store forskningsprojekt »Generation sunde børn«, som både skal generere ny viden og udvikle skalerbare modeller for tiltag, som kan rulles ud i hele landet.

Hvad det nærmere går ud på, har Ugeskrift for Læger spurgt ham om.

Der har i årenes løb været søsat mange projekter, som skulle hjælpe børn til at leve sundere og undgå overvægt – hvordan adskiller det her sig fra de andre?

»De tidligere forskningsprojekter har næsten alle sammen være afgrænset til nogle få, måske kun en eller to faktorer, som for eksempel kost og motion.

Men i de senere år er vi blevet klar over, at flere faktorer spiller ind på børnenes trivsel og udviklingen af overvægt. Derfor anlægger vi her et mere holistisk syn på børns sundhed og tager alle de faktorer med, som kan have betydning.

Vi involverer forskere på tværs af forskningsinstitutioner og alle voksne omkring børnene: forældre, lærere, pædagoger og idrætsledere. Og tager fat om alle aspekter af børnenes liv døgnet rundt og alle ugens dage. Så det handler ikke alene om kost og motion, men også om stress, familieliv, venner, søvn og skærmforbrug. Og det er ikke set før«.

Projektet gælder de 6-9-årige – hvorfor lige den aldersgruppe?

»Fordi det gælder om at starte så tidligt som muligt.

Vi har i fonden for et halvt år siden bevilliget 60 millioner kroner til tre forskningsprojekter, som skal finde ud af, om overvægt grundlægges i fostertilværelsen. Det er der nemlig noget, der tyder på.

Med det her projekt undersøger vi, hvad der kan gøres i de første skoleår. Vi ser jo på tallene, at der sker en udvikling i retning af flere børn med overvægt fra indskolingen til udskolingen«.

Hvorfor er det her emne så vigtigt?

»Vi står i et paradigmeskifte, hvor vi mere og mere erkender, at vi aldrig helt har forstået, hvad der driver overvægt. Det er noget biologi, som vi dybest set ikke forstår.

Og vi anerkender i stigende grad, at overvægt ikke er den enkeltes ansvar, men at der er nogle faktorer i samfundet, som stimulerer, at flere og flere bliver overvægtige.

Et eksempel er hormonforstyrrende stoffer, som professor i miljømedicin Philippe Grandjean har peget på. De ophobes i kroppen, også i fedtvævet. Og det ser ud til, at dem, der har den største ophobning af de her stoffer, tager mest på efter en slankekur.

Vi har brug for meget mere viden om de samfundsskabte faktorer og de komplekse sammenhænge, som fører til udvikling af overvægt, for at vi kan bremse den fedmeepidemi, vi står midt i. Og det haster«.

Hvad skyldes dit engagement?

»Jeg vil gerne skabe forandringer, og så vil jeg gerne bidrage til større forståelse for, at overvægt ikke er selvvalgt.

Jeg har oplevet en tid, hvor det ikke var usædvanligt, at en kirurg sagde til en patient med overvægt: ,ved du hvad: du er simpelthen for fed til, at jeg vil sætte en kniv i dig. Kom igen, når du har tabt tyve kilo’.

Det var altså patientens egen skyld, og det var OK at tale sådan til folk – dengang.

Tonen har heldigvis ændret sig, men der er stadig nogle, som mener, at overvægt er selvforskyldt. Men når man som læge sidder over for et menneske med svær overvægt, som er dybt ulykkeligt, fordi vedkommende har prøvet at tabe sig, og det bare ikke vil lykkes, så ved man, at ingen ønsker at bringe sig selv i den situation«.

Er projektet ikke vanvittigt ambitiøst, når nu tolv førende forskere netop har slået fast, at vi er på bar bund rent videnskabeligt og ikke aner, hvad der virker? Det var konklusionen på rapporten »Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge« fra Vidensråd for Forebyggelse i 2021.

»Det er meget ambitiøst. Vidensrådets rapport peger rigtig nok på, at vi ikke ved, hvordan vi skal forebygge overvægt hos børn og unge. Men forskerne nævner også nogle tiltag, som måske kunne virke i kombination, men som ikke i tilstrækkeligt omfang er undersøgt. Og det er netop, hvad vi vil gøre med projektet ,Generation sunde børn’.

Derfor giver det god mening at sætte projektet i gang sammen med nogle af de forskere, som har arbejdet rigtig meget med det her i forvejen – folk fra Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed og Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse. Forskerne har stor ekspertise i både mad og motion. Og ud over dem, skal eksperter i søvn, stress, skærmbrug og alle de andre faktorer, der kan være i spil, også på banen.

Og så er det vigtigt for os også at understrege, at selvom vi gerne vil forebygge, at børnene udvikler overvægt, vil det også være en succes, hvis vi kan løfte deres generelle sundhed og trivsel«.

»Det er et krav, at stigmatisering skal undgås i forskernes arbejde med børnene, og de skal også undersøge, om projektet kan bidrage til at forebygge stigmatisering.

Så forskerne kommer ikke til at fortælle børnene, at projektet handler om vægt. Børnene vil opleve, at alle målinger handler om, hvor sunde og glade de kan blive.

Forskerne kommer til at måle på en lang række parametre. De vil for eksempel måle blodtryk og tage blodprøver og se, om der er effekt på fedtmasse, muskelmasse og sådan nogle ting. Og så åbner vi for et bredere sundhedsbegreb i forhold til vægt. For eksempel kan man godt have stor fedtmasse, hvis man samtidig har stor muskelmasse. Målet er, at færre børn øger fedtmassen, så de ryger op i en gruppe, hvor det er skadeligt«.

»Jeg håber og forventer selvfølgelig, at indsatsen har en effekt, og det vil overraske mig, hvis den ikke har. Og så håber jeg, resultaterne vil pege på, hvilke af elementerne der virker. Spørgsmålet er, hvor stor effekten er. Lad os nu sige, der er 100 børn, der udvikler overvægt, hvis man ikke gør noget. Hvor mange af dem kan man så forebygge udvikler overvægt med sådan en intervention her? Hvis vi når bare 30 procent eller 50 procent, vil det være en succes. Men så kan man også stille sig selv det spørgsmål: Hvorfor virker interventionen på nogle og ikke på andre? Og Hvad skal der til for at nå alle børn? Under alle omstændigheder vil det her projekt give os en slags effektmål.

Og så skal vi nok også lede efter årsager, som vi ikke tidligere har haft øje for. Det kunne være dårlig trivsel og social usikkerhed. Vi ved, at flere børn af forældre med de korteste uddannelser og de laveste indtægter udvikler overvægt. Det vil vi også gerne undersøge nærmere«.

»Der er en risiko for, at projektet ikke viser, hvad vi håber. At der kun ses en meget lille effekt eller slet ingen. Men det er jo i så fald også et brugbart resultat. Hvis vi laver så stort et projekt, og det ikke virker, så er vi jo blevet klogere på, hvad vi ikke skal gøre«.

Hvor langt er I nu?

»Lige nu forbereder forskerne protokoller og pilottest. Og de skræddersyr de forskellige pakker til projektet og planlægger, hvordan vi kan øge børnenes fysiske aktivitet, hvordan vi begrænser skærmtiden, og hvordan og hvor meget vi skal involvere forældrene.

Den egentlige start bliver så i begyndelsen af næste år.

Og forskerne forventer, at vi kan se de første resultater allerede efter halvandet til to år. Og hvis de resultater peger i en bestemt retning, så vil jeg overveje at forlænge projektet. Måske med ti år mere«.

»Når vi ved, hvilke forebyggende elementer der virker sammen, så ligger det i projektet, at vi vil forsøge at brede det her ud til andre skoler, andre kommuner og måske endda få det indført som en slags standard for alle skolebørn«.

Læs hele temaet om overvægt og metabolisk syndrom

Blad nummer: 

Right side