Arrangeret ægteskab med modvillig brud

Hovedstadens Sygehusfællesskab og Københavns Amt står, sammen med Frederiksborg Amt, over for et arrangeret ægteskab, hvor i hvert fald den ene part er en meget modvillig brud.

I H:S glæder man sig til alliancen og er kun lidt ked af, at familien ikke bliver endnu større.

Derimod vil Københavns Amt helst forblive single og beholde medgiften for sig selv. Foreløbig håber amtet på, at bryllupsplanerne, som det er sket før, løber ud i sandet.

»Jeg har svært ved at begribe formålet«, siger formanden for amtets sygehusudvalg, Leif Flemming Jensen (S). »Når man laver om på noget, skal det normalt resultere i en forbedring. Men umiddelbart er det vist ikke mange i Københavns Amtsråd eller i sygehusudvalget, der kan få øje på forbedrin-gerne«.

Set fra Leif Fl. Jensens stol har amtet et velfungerende sygehusvæsen. »Og vi har en størrelse, der passer til Kjeld Møller Pedersen-udvalgets anbefaling af en optimal størrelse på 400.000-700.000 indbyggere. Vi er 618.000, så dér passer det jo fint«, siger Leif Fl. Jensen, som mener, at en fusion, der oven i købet medtager Frederiksborg Amt, vil blive en uhåndterlig mastodont med 1,4 mio. indbyggere.

I forvejen har man jo et udmærket samarbejde med H:S, mener han.

»Og hvad Frederiksborg Amt angår, betjener vi dem allerede ved de højt specialiserede sygdomme«, siger Leif Fl. Jensen med henvisning til kræft- og hjerteområdet.

Amtet lader som ingenting

H:S' bestyrelsesformand Lars Engberg har foreslået, at Københavns Amt venter lidt med sine planlagte, store investeringer i bl.a. at renovere Amtssygehuset i Gentofte for nogle af de 1,4 mia. kroner, salget af amtets NESA-aktier vil indbringe. Vil I følge rådet?

»Det kan jeg ikke forestille mig«, siger Leif Fl. Jensen. »Vi har jo også erfaringer fra sidste gang, snakken om en hovedstadsordning løb ud i sandet. Havde vi bare ladet vores sygehusvæsen ligge stille i to år, var vi jo kommet de to år bagud i vores reformer og sygehusplaner. Nu vil vi i løbet af få år være færdige med at renovere Amtssygehuset i Glostrup: Vi skal indvie tredje sengebygning i næste måned og i gang med behandlingsbygningerne og det sidste sengetårn. Og vi har hele tiden haft planer om enten at bygge et nyt sygehus ude på nordegnen eller renovere Gentofte«.

Det lyder ikke, som om I sidder og venter på, at regionsfusionen næsten er køreklar og på skinner. Du lyder nærmere som business as usual?

»Ja. Men efter hvad jeg hører rundt omkring, er der også en 50/50 chance for, at også dette reformforslag falder til jorden«.

Så I er heller ikke inde i nærmere overvejelser af, hvilke specialer, der evt. skal nedlægges, flyttes eller samles andre steder?

»Det er jo netop derfor, at vi har svært ved at se, hvad formålet skulle være. Vi har ikke ligget på den lade side og har et tæt samarbejde med H:S. Og på en række områder har vi allerede slået ting sammen og lavet en arbejdsfordeling. Men de store specialer og de store medicinske afdelinger har jo et tilstrækkeligt befolkningsunderlag alle stederne. Det, der halter, er at H:S pga. den demografiske udvikling vil skulle nedlægge ca. 400 senge i de kommende år. Det, Lars Engberg føler sig fristet af, er nok, at H:S kan undgå at nedlægge dem, hvis det i stedet kan ske ude i Københavns Amt«.

Leif Fl. Jensen peger på, at amtet har to af de fem specialiserede hjerteafdelinger i hovedstadsområdet. Mens Rigshospitalet i H:S betjener Vestsjællands og Storstrøms Amter, betjener amtet Frederiksborg og Roskilde Amter. Det samme gælder for kræftområdet og neurologien.

»Man kunne selvfølgelig bytte rundt, så man samlede nogle højt specialiserede funktioner på H:S Rigshospitalet, mens andet blev rykket ud på Amtssygehuset i Herlev. Men det giver ingen mening.

Så ville man få afdelinger med et befolkningsunderlag på 1,4 mio. Det ville medføre en voldsom udgift, og jeg har vanskeligt ved at se, hvad der kunne opnås ved det.

Det højt specialiserede udgør kun to procent af de samlede sundhedsudgifter i landet. Så det er da en grov mundfuld at ville indrette hele sundhedsvæsenet efter to procent af de samlede sundhedsudgifter«.

»Formuen tilhører vores borgere«

Ifølge Leif Fl. Jensen agerer Københavns Amt ikke ud fra en formodning om, at snakken om kommunalreform nok vil gå væk igen. Men indtil videre er det business as usual i amtet.

»I mine øjne handler konflikten om, at H:S' bestyrelse kan slippe for den ubekvemme beslutning om at nedlægge 400 senge og skyde dem ud til os«, gentager Leif Fl. Jensen.

Og så er der det med pengene?

»Ja, og i mine syv år som sygehusudvalgsformand har jeg oplevet, at hver gang H:S har været rigtigt på spanden, ser de sig omkring og siger: ,Nu må vi også se at blive lagt sammen med Københavns Amt`. Underforstået, at for at slippe ud af kattepinen, skal de have drænet ned i vores kasse, eller have nedlagt noget ude hos os.

Hvad NESA-pengene angår, er det jo penge, som tilhører amtets borgere. Det er derfor, vi agerer, som vi gør: Pengene skal bruges til noget håndfast for amtets borgere. Ikke til at lukke huller inde i H:S eller rykke ud for at redde Frederiksborg Amts mishandlede sygehusvæsen eller økonomi. Vi har sagt højt og tydeligt, at pengene ikke skal gå til drift. De skal gå til fx en ny stråleafdeling på Herlev og til at renovere børnehospitalet«.

H:S vil have flere med

I H:S er holdningen nærmest, at det er ikke så ringe endda:

»Set snævert fra H:S er det bedre end ingenting. Men det kunne være langt bedre«, siger bestyrelsesformand Lars Engberg (S) til reformudspillets tanker om at samle H:S, Københavns Amt og Frederiksborg Amt i en region.

»I H:S føler vi os meget som centrum i noget større. Men også kun som en del i det, og det synes jeg, man glemmer. Jeg er sikker på, at der ved en fusion til noget større vil være nogle gevinster: Fagligt, økonomisk - på alle leder. For mig at se bliver det en vinder-vinder-situation.

Men gevinsten kunne blive endnu større. Jeg mener, det er en fejl, hvis Roskilde Amt ikke kommer med, for de er en del af hovedstadsområdet. Det er lidt underligt, hvis folk i Greve, som har ganske kort vej til Glostrup, skal til fx Slagelse«.

Lars Engberg mener, at grænsen som et minimum burde drages, så den ene sjællandske region kommer til at omfatte det nuværende HUR-område, der netop ville inkludere Roskilde Amt.

Når Kjeld Møller Pedersen-udvalget taler om regionsstørrelser på 400.000-700.000 borgere, tolker Lars Engberg det i modsætning til Leif Fl. Jensen ikke som et ideal, men snarere som et anbefalet minimum for at sikre et bæredygtigt fagligt og økonomisk niveau.

»Kjeld Møller Pedersen-udvalget skrev også, at stordriftsfordelen formentlig ophører på et vist punkt. Men de satte ikke noget tal på. Og jeg mener, der kan være masser af sygehusmæssige fordele ved større enheder.

Tager man de meget højt specialiserede områder, er der i hvert fald to steder i sto rbyen København, som har landsdelsspecialer: H:S Rigshospitalet og de sammenlagte landsdelsspecialer på de tre amtssygehuse. Og der er befolkning nok til, at specialerne kan være flere steder«, siger Lars Engberg.

Du taler om en ændret specialeplanlægning. Hvordan kunne det se ud?

»Aner det ikke. Der er forskellige modeller: Yderpunkterne er Københavns Amts model, hvor man tager antallet af specialer på landsdelsniveau og spreder dem ud på de store sygehuse. Eller man kan tage H:S-modeller, hvor vi gør ét hospital til superhospitalet, hvor vi i princippet samler alle landsdelsspecialerne, og til gengæld fritager det mest muligt fra lokalområdet og de banale sygdomme«.

Og det kunne være H:S Rigshospitalet, der fortsatte med den funktion?

»Ja, hvis det er nok med ét. Det ved vi ikke nok om. Jo færre bindinger, der er i form af garantier og løfter fra politikere, jo bedre. Ingen af os har i dag det fulde overblik. Jeg kender ikke Frede-riksborg Amt eller Københavns Amt godt nok. Jeg kender H:S og ved, hvad behovene er her, og hvad vi kan. Vi har brug for at sætte os sammen og se på området i sin helhed. Og det tror jeg ikke vil ske, før regionsstrukturen træder i kraft«.

Styr på pengene

Nej, for man sporer jo ikke den store velvilje fra Københavns Amt mht. en fusion. Måske også pga. økonomien. Den er jo ikke så god i H:S?

»Det passer ikke. På udgiftssiden har vi nået et omkostningsniveau som resten af landet, bl.a. ved at udnytte fusionerne mellem det gamle Rigshospital, Frederiksberg Hospital og Københavns Kommunes sygehusvæsen. Det har de svært ved at forstå ude i amtet, men sådan er det faktisk.

Desuden har vi en økonomistyring, som jeg tror, andre kunne lære noget af. Siden 1996, hvor Rigshospitalet skejede ud, har budgetterne holdt - godt og vel, endda, idet der faktisk er overskud hvert år. Men det er i kraft af en usædvanligt god økonomistyring. Når man så hører, at Amtssygehuset i Gentofte pludselig får 300 mio. kr. i underskud i år og Glostrup noget lignende, ligner det et udtryk for, at der er problemer med at styre økonomien i det daglige. Og jeg siger ikke, det er nemt. Kun, at vi i H:S har en overordentlig god økonomistyring«.

Ude i amtet har de pengene. Og i H:S har I forstanden på at styre det?

»Ja, de har jo NESA-pengene. Men jeg skal ikke kommentere Københavns Amt«.

Så de er ikke motiverede til at udvise den fornødne økonomiske disciplin?

»Det er man ikke, når man har over en milliard på bankbogen, som man har forpligtet sig til at bruge på sygehusvæsenet. Jeg siger egentlig bare: Pas nu på! Det kan jo være, at det fører til nogle fejlinvesteringer, når man i et nyvalgt regionsråd skal til at repræsentere helheden. Og sådan vil det jo gå fra dag 1 i et nyt regionsråd: At man orienterer sig mod fællesskabet, og at man set derfra vil kunne komme til at fortryde nogle investeringer«.