Arrestlæger: nu stopper vi!

Praktiserende læge i Slagelse, Ole Winkel, peger på det beige medicinskab, som hænger på en væg i den lokale arrest.

»Dette her er en af de allervigtigste ting - at sørge for, at der er orden i de indsattes medicin«, siger han.

»Er der kludder i det, bliver der nærmest mytteri«.

En del af de indsatte - der er plads til 30 - skal typisk have metadon eller er afhængige af psykofarmaka, og selv om Ole Winkel betegner sine arrestpatienter som »søde og rare«, var der altså også ham, der ugen inden truede med bank, fordi han ikke kunne få Ole Winkel til at udskrive så meget medicin som ønsket.

Eller ham, som engang smed et fjernsyn efter Ole Winkel i en lignende kontrovers.

»Jeg nåede lige at smutte ud, så det ramte døren. Men den slags hører til sjældenhederne. Normalt kan vi tale os til rette«, siger han.

Aften-»vagt«

Hver onsdag tilbringer Ole Winkel tre timer i arresten men bliver, til alle patienter er blevet tilset - eller vender tilbage, hvis han er nødt til at gå. Lægen peger hjemmevant rundt omkring i arresten - f.eks. på den lille hængelås på celledøren, der signalerer »isolation« - alt imens han svarer den hidsigt ringende mobiltelefon. Fred og ro til arbejdet er der ikke rigtig tale om.

Det får han heller ikke nødvendigvis, når han er gået hjem, for arresten har en aftale om, at de kan ringe når som helst, og det gør de i snit en gang om dagen, fortæller Ole Winkel. Denne adgang får han ikke noget ekstra for.

Alt i alt regner Ole Winkel med, at han i gennemsnit bruger 5-6 timer om ugen på jobbet som arrestlæge, og for det får han ca. 4.700 kroner om måneden. Det svarer altså til omkring 200 kroner i timen.

Ingen information

I Hjørring har praktiserende læge Niels Henrik Behrndtz to faste timer om ugen i byens arresthus, og han har regnet ud, at det han tjener dér, svarer til halvdelen af bruttotimeindtægten i hans almindelige praksis. Arresten bidrager heller ikke til lægehusets faste omkostninger - sekretæren for eksempel.

Niels Henrik Behrndtz har en hel liste over faktorer, som gør jobbet særligt vanskeligt. Der er truslerne om vold, de hyppige sprogproblemer, de socialt - og ofte også psykisk - tunge patienter samt den manglende sundhedsfaglige viden hos både patienter og fængselspersonale for slet ikke at tale om de dårlige fysiske rammer og fraværet af nogen assistance. Et kardinalpunkt er den manglende information til arrestlægerne om patienternes eventuelle tidligere lidelser.

»Alt det afspejler sig ikke i honoreringen«, siger Niels Henrik Behrndtz, som har sendt et brev til PLO med sine argumenter.

Efter hans mening burde modparten værdsætte, at lægerne overhovedet er der.

»Arbejdet er jo ikke attraktivt. Folk står ikke i kø for at få lov til at arbejde her. De er nødt til at honorere det ordentligt, hvis man vil have kvalificerede løsninger«, siger han.

At jobbet er dårligt betalt synes ikke blot de to læger - og formentlig de øvrige 55 deltidsansatte fængsels- og arrestlæger - men også PLO, og sidste år blev overenskomsten opsagt. Siden har der været forhandlinger med modparten, som er Finansministeriet repræsenteret ved Personalestyrelsen, men de har ikke ført til noget resultat.

Så nu har PLO varslet konflikt pr. 1. marts i år. De deltidsansatte arresthus- og fængselslæger kan altså ikke længere arbejde i henhold til overenskomsten.

Men det betyder ikke, at der bliver tale om et totalt stop for flere lægebesøg foretaget af disse læger rundt omkring i landet.

De enkelte læger må gerne lave aftaler om at fortsætte med at tilse de indsatte. Så skal de blot sende en regning til de pågældende arresthuse og fængsler. Den ordning er naturligvis etableret af hensyn til de indsatte, som helst ikke skulle blive klemt i en konflikt mellem læger og myndigheder.

Sådan bliver det i Slagelse.

»Jeg er helt sikker på, at vi nok finder en løsning på det. Alternativet er at benytte vagtlægen. Men vi er glade for at have en læge fast tilknyttet, fordi han kender de indsatte. De kan ikke så nemt binde ham noget på ærmet«, siger arrestforvarer Benny Hansen.

Alt i alt skiller ca. 1,1 mio. kr. parterne - se boks - og set med Ole Winkels briller forekommer det ikke at være noget uoverskueligt beløb.

»Det er jo peanuts«, siger han.

Hvad sker der?

De deltidsansatte fængsels- og arresthuslæger går i konflikt 1. marts.

Hvorfor?

Lønforhandlingerne med Personale-styrelsen, som repræsenterer Finans-ministeriet, er strandet. Overenskom-sten blev sidst reguleret i 2005.

Hvad skiller parterne?

PLO foreslår en timeløn på 720,31 kr. inkl. ferie pr. time for ansættelser på under otte timer pr. uge og 540 kr. inkl. ferie for mellem otte og 15 timer pr. uge.

Hertil kommer kilometergodtgørelse. Det ville give 7,3 mio. kroner i udgift om året, hvilket er 2,1 mio. mere end sidste år. Personalestyrelsen har tilbudt en mio. kr. mere end sidste år. Dvs. at 1,1 mio. kroner skiller parterne.

Hvad sker der nu?

De pågældende læger kan pr. 1. marts ikke længere arbejde efter overenskomsten. Men de kan lave individuelle aftaler med deres arresthuse eller fængsler og arbejde efter regning. Fængslerne og arresthusene kan også vælge at entrere med andre læger.

Hvad sker der på længere sigt?

Hvis konflikten ikke fører til nye forhandlinger og en aftale, kan Forligsinstitutionen gribe ind som mægler og evt. kræve, at en varslet arbejdsstandsning udsættes. Det kan ske, hvis der er tale om, at konfliktens virkning har »samfundsmæssig betydning«. Kommer Forligsinstitutionen med et mæglingsforslag, som bliver forkastet, kan det i yderste konsekvens ophøjes til lov.

Kan man få støtte under konflikten?

PLO har ingen konfliktfond og kan ikke yde økonomisk støtte til de strejkende læger.