Artrose – en folkesygdom

Ugeskrift for Læger har i de seneste år publiceret statusartikler, der især omhandler udredning og behandling af artrose i knæ- og hofteled. Derfor har vi i dette temanummer valgt også at fokusere på andre aspekter af artroseproblemet.

Slidgigt eller (osteo)artrose er en sygdom, der påvirker over 300.000 danskeres liv, idet smerter og funktionstab har stor indflydelse på arbejde, fritid og generel livskvalitet. Det er en sygdom, der generelt er en forbavsende lille viden om, når man tager i betragtning, hvor udbredt og invaliderende den er. Artrose er ikke et resultat af »slid« i den forstand, at kun patienter med et hårdt fysisk arbejde rammes. Hos nogle patienter er der formentlig en arvelig disposition, og hos andre har tidligere ledskader eller fejlbelastede led en afgørende betydning.

Der gives indledningsvis en generel indføring i osteoartrose som en kompleks sygdom af multifaktoriel genese. I en anden artikel fokuseres der på den primære behandling af artrose, nemlig træningsbehandling. Det fastslås, at der er solid evidens for effekt af struktureret træningsbehandling på både symptomlindring og funktionsforbedring ved knæartrose. Men desværre aftager effekten efter træningsophør, hvorfor der argumenteres for, at der er behov for en bedre branding af træningsbehandlingen, ligesom der er behov for en bred samfundsmæssig indsats for at gøre træningen mere attraktiv for patienterne.

Dette belyses sammen med flere andre aktuelle temaer fra patienternes hverdag i bladets journalistiske del. Det tydeliggøres, at det kan være svært for den praktiserende læge at »sælge« et til tider omkostningstungt træningsforløb til en dårligt bemidlet patient, for hvem en gratis operation kan lyde mere tillokkende. Der er ydermere en særlig problemstilling i forhold til de patienter, der med en privat sundhedsforsikring i hånden har forstået, at de har erhvervet retten til et nyt knæ. Så trods veldefinerede behandlingsalgoritmer er det ikke altid så enkelt for primærsektoren at følge dem. Det kalder på forståelse sektorerne imellem.

I artiklen om degenerative forandringer i columna og sacroiliacaled, beskrives lændesmerter globalt set som den hyppigste årsag til leveår med handikap. Facetledsartrose i kombination med discusdegeneration anses sammen med affektion af sacroiliacaleddene som den største smertegenerator. I et kadaverstudie forekom facetledsartrose hos mere end halvdelen under 30 år og alle over 60 år, hvilket understreger pointen om, at billeddiagnostik altid skal tolkes i en klinisk kontekst. Et andet billeddiagnostisk budskab udgår fra tre nordiske forskningsgrupper, der fastslår, at der for nuværende ikke er evidens for antibiotikabehandling til rygpatienter med Modic-forandringer.

Artrose er en hyppig årsag til arbejdsrelaterede ekstremitetsproblemer, og i to forskellige artikler ses der på diagnostik og behandling af artrose i henholdsvis skulder-, albue-, akromioklavikulær- og ankelled. I de seneste godt ti år har skulderalloplastikker for alvor vundet indpas. Ankelartrose rammer talmæssigt færre, og forekommer primært hos yngre erhvervsaktive.

I den anden ende af behandlingsspekteret fokuseres der på eksperimentelle behandlingstiltag, som f.eks. stamcellebehandling ved knæartrose. Indtil videre udmærker denne behandling sig ved at bringe lindring i 12-24 måneder med få bivirkninger, men studierne mangler ensartethed og kvalitet.

Ledbevarende og stabiliserende kirurgi anvendes hyppigt i ortopædkirurgien. Men spørgsmålet er, om det på længere sigt forebygger udvikling af artrose. Få svar på dette og flere spørgsmål i dette temanummer. God læselyst!