Skip to main content

Assistentlæge beskyldes for kodefusk

Journalist Jacob Berner Moe
1. nov. 2005
06 min

Alf Bjarne Lilleaas er Norges mest kendte assistentlæge. Det er han blevet meget imod sin vilje.

Problemet for Alf Bjarne Lilleaas er, at han er god til de såkaldte DRG-koder. Lidt for god, efter manges mening.

Den norske assistentlæge, der i dag arbejder på øre-næse-hals-afdelingen på Rikshospitalet i Oslo, har været ansvarlig for at lægge patientoplysninger ind i et computersystem. De elektroniske koder bliver sendt videre til Norsk Pasientregister og i sidste ende udløser koderne penge. Omkring halvdelen af økonomien på de norske sygehuse er baseret på en slags DRG-koder. DRG-systemet ligner med andre ord det danske, bortset fra at der endnu ikke er lige så mange penge bundet til DRG-koderne. Men ligesom i Danmark findes der hundredvis af koder. En til hver behandling. Og ligesom i Danmark kan der snydes.

Alf Bjarne Lilleaas afviser, at han har snydt. Han har bare opdaget, hvor store beløb, der kan tjenes ved at gå koderne igennem.

Da Alf Bjarne Lilleaas sidste år var tilknyttet Sørlandets Sykehus i Arendal fandt han ud af, at mange børn, der får fjernet mandler, i stedet kan tildeles hoveddiagnosen søvnapnø. Resultat: 30.000 ekstra kroner - per patient.

Alf Bjarne Lilleaas så mulighederne i koderne, og i slutningen af januar i år ringede han til den øverste chef i sundhedsregionen.

»Jeg kan skaffe millioner til øre-næse-hals-afdelingerne, hvis du hyrer mig til at gå koderne igennem«, var budskabet. Sundhedsdirektøren og Lilleaas blev enige om at køre et pilotprojekt for DRG-kodning, og fire øre-næse-hals-afdelinger i det sydlige Norge blev bedt om sende filer med patientoplysninger til Alf Bjarne Lilleaas. Afdelingerne blev gjort opmærksom på, at projektet ikke ville koste dem noget, og at målet var at tjene mindst en million til hver af afdelingerne.

Her skal det tilføjes, at Alf Bjarne Lilleaas foreslog Helse Sør, at han fik ti procent af de penge, som afdelingerne ville tjene.

Det så alt sammen lovende ud. Men her stopper eventyret også for assistentlæge Alf Bjarne Lilleaas.

»Tok mandlene«

En del læger var nemlig så forargede over brevet fra Helse Sør, at de henvendte sig til pressen. Blandt andet den store morgenavis Aftenposten, der indledte en stribe af artikler om snyd i DRG-kodning:

»Pasientene fikk mer lønnsomme sykdommer«, »Journaltriksing er utbredt«, »Når diagnosene skrus i været«, »Tok mandlene, la til snorking og tjente 4 mill«.

Snart fulgte undersøgelser, redegørelser, konsulentrapporter og diskussionen om det såkaldte DRG-system.

En af de forargede hedder Sverre Steinsvåg. Han er overlæge og professor ved Sørlandets Sykehus i Kristiansand.

»Det er generelt kendt i det norske sundhedsvæsen, at man kan snyde med diagnoserne og få flere penge ud af systemet. Men det er jo ikke en blankocheck til at gøre det«.

Sverre Steinsvåg er meget kritisk over for Lilleaas og hans metoder. Blandt andet manøvren med at kalde mandeloperede børn for søvnapnø.

»Man bruger to diagnoser på samme patient. Det er ikke i orden. Det giver et forkert billede af, hvad patienten fejler«, siger professoren.

Efterfølgende har Sverre Steinsvåg regnet ud, at det ville koste den norske stat 150 millioner kroner, hvis alle mandeloperationer af børn var blevet registreret med søvnapnø som hoveddiagnose.

Aftenposten har via det norske pasientregister fundet ud af, hvor mange børn under 15 år, der har kombinationen mandeloperation og søvnapnø. I de første otte måneder af 2002 var der 105 tilfælde i hele Norge. Heraf var hele 58 af tilfældene fra det lille sygehus i Arendal. Året før havde sygehuset 98 tilfælde.

Til sammenligning havde Sørlandets Sykehus i Kristianssand slet ingen søvnapnø-børn i hele 2002.

»Systemets skyld«

Assistentlæge Lilleaas har naturligvis ikke handlet på egen hånd, da han ændrede koder i Arendal og muligvis også på Rikshospitalet. Derfor peger flaskehalsen på overlægen ved sygehuset i Arendal, Dag Svendsen.

»Vi gjorde, hvad vi mente var rigtigt. Bagefter viste det sig så bare, at det var forkert«.

Han mener, at der er belæg for at sige, at størstedelen af børn, der får fjernet mandler, også har søvnapnø. Dag Svendsen mener hele miseren er systemets skyld.

»Man burde ikke kunne lægge koderne ind, hvis det er så forkert«, siger han.

Men man skal faktisk også være vedholdende for at kode kombinationen søvnapnø som hoveddiagnose og mandeloperation.

Ifølge professor Sverre Steinsvåg ved Sykehuset Sørlandet i Kristiansand, svarer computeren nemlig: »Mindre operasjon uten samsvar med hoveddiagnosen«. Der- efter dukker der en rød skrift op på skærmen:

»Prosedyren er uvanlig ved oppgitt hoveddiagnose«.

»Men det er en advarsel, som dukker op i mange andre situationer«, forsvarer Dag Svendsen sig.

Det har kollegaen i Kristiansand ikke meget tilovers for.

»Jeg opererer meget bihuler. I stedet for kronisk bihulebetændelse, kunne jeg kalde indgrebet hovedpine. Det giver 40.000 kroner mere. Selvfølgelig skal jeg ikke gøre det«.

»DRG-kodning er doping«

Lilleaas fik aldrig aftalen med Helse Sør eller de ti procent. Opgaven var så stor, at den skulle have været i udbud, fandt Helse Sør ud af. I stedet for at lave en win-win-aftale med Lilleaas, henvendte Helse Sør sig til sygehusene på vegne af Lilleaas. Sygehusene kunne selv hyre assistentlægen som konsulent.

Alle sygehuse sagde nej, og Helse Sør endte med at få verbale tæsk af sundhedsministeren.

Alle alarmklokker burde have bimlet, da assistentlægen tilbød sin win-win-ordning, mener sundhedsministeren.

Det har fået Helse Sør til at beklage hele »kodesagen«, som den efterhånden er kommet til at hedde. I en pressemeddelelse fremgår det, at sundhedsregionen nu iværksætter en firepunkts forbedringsplan. Herunder et projekt, der skal sikre en faglig god praksis for DRG-kodning.

Professor Sverre Steinsvåg er tilfreds med, at assistentlæge Lilleaas blev stoppet. »Men det løser ikke det egentlige problem«, mener han.

»DRG-systemet baserer sig på, at folk er 100 procent ærlige. Det er de ikke, og det viser denne sag. Et af problemerne er, at vi alle sammen ved, hvad behandlinger er værd. Hvis ingen kendte priserne, kunne vi kode mere rigtigt«, mener Sverre Steinsvåg.

Assistentlæge Alf Bjarne Lilleaas er blevet meldt til det såkaldte afregningsudvalg, som skal sørge for at DRG-kodningen bliver foretaget korrekt. Ugeskrift for Læger har talt med assistentlægen, men han ønsker ikke at blive citeret. Én gang har Alf Bjarne Lilleaas udtalt sig offentligt. Det var i Norges største avis VG:

»Det har aldrig været min mening at føre urigtige diagnoser. Mit anliggende var at hjælpe afdelingsoverlæger med at fastsætte korrekte diagnosekoder«, sagde han.

Ingen eksempler på DRG-snyd i Danmark

Der findes ikke offic ielle historier om læger, der har snydt med DRG-kodningen. Til gengæld vil der komme flere eksempler med læger »der presser citronen«, forudser Kjeld Møller Pedersen.

Danske læger er blevet meget opmærksomme på den økonomiske betydning af DRG-koder. Men det får ikke lægerne til at snyde.

Sådan kan man sammenfatte holdningerne fra Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, og Niels Dieter Röck, administrerende overlæge på Odense Universitetshospital. De kender begge DRG-systemet indgående, men ingen af dem kender til sager som den norske, der er omtalt på dette opslag.

»Man skal ikke overdrive det her. Blindtarmsoperationer bliver ikke hjertetransplantationer. Jeg tror ikke, at der foregår bedrag. Men der kan ske en skelen til om den ene eller anden kodning har mere værdi«, mener Kjeld Møller Pedersen.

»Man skal skelne mellem creep og snyd«, tilføjer Niels Dieter Röck.

»Creep betyder, at man ,koder op`, at man koder mere præcist«, siger overlægen, der grundlæggende mener, at DRG-systemet er godt. Kjeld Møller Pedersen formulerer det på denne måde: »Det er det mindst ringe system«.

Professoren forudser dog, at det kan blive nødvendigt med mere kontrol af DRG-kodningen i takt med, at koderne får en mere direkte betydning for sygehusenes økonomi.

Kjeld Møller Pedersen nævner, at det kan blive en fordel med et nationalt Kontrolteam, der kan aflægge uanmeldte besøg, hvis afdelinger gentagne gange har præsenteret mærkelige DRG-tal.

»Vi vil helt klart igen og igen observere, at citronen bliver presset så meget, at det vil tangere misbrug. Men det kan du også se med arbejdstidsregler. Lige så snart der er økonomiske incitamenter, så vil der være nogen, der går til grænsen«, mener professoren.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen