05.30 Vækkeuret ringer. Efter et hurtigt bad og en kop kaffe skal hunden luftes.
07.00 Går op forbi operationsgangen, siger godmorgen og orienterer mig om dagens program. Jeg elsker at møde tidligt, mens alle gør sig klar til en ny dag. Går ind ad hovedindgangen. Holder meget af »Huset« – det danner rammen for mange liv, og jeg ser det som en stor organisme, der kun fungerer, fordi alle kender deres opgave, både fagfolk og patienter og pårørende. Holder af følelsen af at være en lille brik i det store puslespil.
07.10 Jeg går i Børnesmerteenheden, hvor mine faste kolleger allerede er mødt. Vi drøfter, hvad dagen skal indeholde, om der er nogen, vi er bekymrede for, og hvordan verden ellers hænger sammen.
07.45 Lægekonference med anæstesiafdelingen. Det afgående vagthold fortæller om vagtens indhold. De har været på benene det meste af vagten og ser en anelse trætte ud. De fortæller bl.a. om en fireårig, der gennemgik en større operation, og jeg ved, at han står på vores tilsynsliste i dag. Konferencen afsluttes med fem minutters morgenundervisning. I dag handler det om awareness hos børn under anæstesi.
08.00 Vi mangler folk i anæstesien, og jeg hjælper til med at »starte en stue«. I dag indleder jeg bedøvelsen af en ældre kvinde til en gynækologisk operation. Jeg er anæstesilæge og nyder også at arbejde på operationsgangen, her er oftest højt tempo, men opgaverne og løsningerne er mere konkrete end i Børnesmerteenheden. Ser de to forskellige dele af mit arbejdsliv som sprint og langdistanceløb: nogle fællesnævnere, men alligevel helt forskellige muskler, der skal trænes.
08.45 Går i Børnesmerteenheden igen, hvor jeg læser op på de børn og unge, der er tilknyttet pga. akutte smerter. Vi går tilsyn på børn og unge med komplicerede smerter, som er indlagt på Rigshospitalet. Det kræver en vis forståelse af, hvilke sygdomme og behandlinger børnene og de unge gennemgår, for at kunne hjælpe til med den optimale smertebehandling. De afdelinger, vi besøger mest, er knoglemarvstransplantationsafsnittet for børn og unge, børneonkologisk og den børnekirurgiske afdeling.
09.00 Bliver kontaktet, fordi et barn skal opereres på en anden afdeling, og de har brug for en smertepumpe.
09.30 En kollega fra Center fra Sjældne Sygdomme banker på døren og beder om hjælp til et otteårigt barn, der har fået taget blodprøver jævnligt igennem hele livet og nu ikke længere kan samarbejde om det. Situationen er opkørt – barnet er udadreagerende, og forældrene føler sig hjælpeløse. Vi aftaler at mødes tværfagligt med familien og sammen forsøge at lave den allerbedste plan for, at barnet igen kan lære at få taget blodprøver.
10.00 Børnesmertesygeplejerske Gitte Aagaard og jeg går to af tilsynene sammen. Det ene er på Børnekirurgisk hos den fireårige, der har gennemgået en stor operation om natten, og det andet er på Knoglemarvstransplantationsafsnittet, hvor en større pige har en meget kompleks smertetilstand. Vi har altid et tæt samarbejde med afdelingernes læger og sygeplejersker samt andre faggrupper omkring patienten, men i særdeleshed med børn og forældre.
10.30 På besøg på en isolationsstue, hvor jeg bruger tid sammen med en mor. Vi taler om smerter og smerters natur, for smerteedukation er en vigtig del af vores behandling. Som noget nyt har vi udviklet en »Forældreskole«, som vi udleverer til forældrene. Her uddyber vi de ting som f.eks. tanker, følelser og tidligere erfaringer, der påvirker smerteoplevelsen, og giver forældrene nonfarmakologiske redskaber til, hvordan de bedst kan hjælpe deres barn.
»Giver vaccine til en ung pige, som har angst for nåle, mens Gitte giver lattergas og en fantasirejse – det er en stor sejr for pigen at klare det«Pernille Opstrup, overlæge, Videnscenter for Børnesmerter
11.15 Henter en kop kaffe med ned i Børnesmerteenheden, hvor jeg ringer til en mor til et barn, som vi har kendt i mange år på grund af pigens længerevarende smerter. Pigen er kronisk syg og bliver fulgt på hospitalet i forvejen. Vi har roteret medicin, vi taler om effekt og evt. bivirkninger og har specielt fokus på humør og søvn, da det er et tilbagevendende problem. Når man har haft smerter i længere tid, har vi større fokus på funktion end på smerterne. Pigen har været i skole og har kunnet koncentrere sig bedre. Vi aftaler at øge behandlingen og tale sammen igen om 14 dage. Moderen er træt og bekymret. Hun har hele datterens liv passet hende alene, men om en måned bliver pigen 15 år, og så kan mor ikke læse med i Sundhedsplatformen mere. Tankerne om, når datteren bliver 18 år, er der også. Det var egentlig ikke det, vi skulle tale om, men det fylder. Transition – heldigvis er det i fokus, men stadig en stor opgave for den unge, familien og sundhedsvæsenet.
12.00 Jeg har glemt min frokost, så Gitte og jeg deler hendes. Der er altid livlig snak i anæstesiens kaffestue.
12.30 Jeg skal undervise pædiatere i hoveduddannelse i næste uge og skal have forberedt mig. Har undervist på samme kursus flere gange før, men det kræver alligevel altid en gennemgang.
13.30 Visitationsmøde i den interdisciplinære gruppe for børn og unge med længerevarende smerter. Vi er en gruppe bestående af en smertesygeplejeske, en fysioterapeut, en børnelæge og en smertelæge, alle med lang erfaring i at behandle børn og unge. Som altid er vi desværre tvunget til at afvise nogle uden at kunne henvise dem til et andet tilbud.
14.00 Den anden overlæge i afsnittet, Søren Walther-Larsen, er tovholder på et nyt større projekt og har sendt udkast til et juridisk dokument, som jeg læser igennem og kommenterer på. Søren og jeg skiftes til at være i Børnesmerteenheden, så meget kommunikation bliver pr. mail. Mailboksen indeholder flere mail, der skal svares på – håber, der bliver lidt tid i min vagt i morgen.
14.30 Den ene børnesmertesygeplejerske, Susanne Molin, arbejder også i PABU [Palliativt Team for Børn og Unge], hun kommer forbi, og vi når hurtigt at få udvekslet faglige oplevelser og udfordringer samt orientere om børn og unge, hun skal se i morgen.
14.45 Jeg giver vaccine til en ung pige, som har angst for nåle, mens Gitte giver lattergas og en fantasirejse – det er en stor sejr for pigen at klare det.
15.00 Det andet danske fakultetsmedlem fra SSAI [Scandinavian Society of Anesthesiology and Intensive Care Medicine] pain-education, kommer til møde, hvor vi arbejder med at planlægge Københavnerkurset i januar 2025.
16.00 Jeg klæder om og går hjemad i den friske novemberluft.
19.00 Efter aftensmaden mødes jeg med en veninde. Vi går tit tur rundt om søerne – men denne gang mødes vi nu til årets første gløgg.
22.00 Til køjs. Dagen i morgen starter også tidligt.
