Barnets tarv?

I Lægeansvarsudvalget gives jævnligt juridisk rådgivning til læger, som har afgivet erklæring i samværs- og forældremyndighedssager.

Typisk har lægen udtalt sig til fordel for den ene forælder, hvorefter den anden forælder indklager lægen for Patientklagenævnet og/ eller via advokat retter henvendelse med anklage efter straffeloven.

Et tænkt eksempel:

En praktiserende læge har far og barn som patienter; forældrene er skilt, og barnet bor hos faderen. Lægen har aldrig mødt moderen. Forholdet mellem forældrene tilspidses. Faderen involverer lægen med et ønske om støtte til indskrænket samværsret, fordi moderen er psykisk syg.

Lægen udfærdiger en erklæring til Statsamtet, hvor hun bl.a. skriver:

»Barnets mor er maniodepressiv og passer ikke sin behandling. Moderen er aktuelt i en manisk fase. Dette påvirker barnet, som er utrygt og grædende, når moderen henter barnet i børnehaven.

Hos faderen er forholdene trygge og rolige.

Det skønnes lægeligt indiceret at indskrænke samværet, indtil moderen er i stabil fase.«

En erklæring med en sådan ordlyd lever ikke op til kravene i autorisationslovens § 20, som fastslår, at sundhedspersoner skal udvise omhu og uhildethed ved afgivelse af lægeerklæring.

Særlig vigtigt er det, at lægen i sin erklæring gør rede for, hvordan hun har opnået sin viden. Det skal med tydelighed fremgå, om lægen har foretaget en personlig undersøgelse. Såfremt lægen har objektive fund, skal disse beskrives og dateres. Det er som i mange andre sammenhænge vigtigt, at der er belæg for lægens udtalelse i journalmaterialet. Også i journalmaterialet bør lægen omhyggeligt anføre, hvilke oplysninger, der stammer fra andre.

I ovennævnte eksempel kunne erklæringen have været udformet således:

»Jeg har intet personligt kendskab til barnets mor, som ikke er tilmeldt min praksis.

Følgende oplysninger stammer fra barnets far.

Denne oplyser, at barnets mor er psykisk syg. Diagnosen oplyses af faderen til at være maniodepressiv psykose. Ud fra faderens vurdering er moderen i øjeblikket i manisk fase, og ham bekendt passer hun ikke sin behandling. Børnehaven har til faderen oplyst, at barnet er utrygt og grædende, når moderen henter barnet i forbindelse med weekendsamvær.

Barnet har været tilmeldt min praksis de seneste tre år. De sædvanlige børneundersøgelser er foretaget til tiden, barnet har været i trivsel og psykomotorisk velfungerende. Imidlertid har der de seneste fire måneder været flere kontakter med barnet på grund af spiseproblemer, mavepine og søvnproblemer. Der er ikke fundet tegn til somatisk sygdom, og symptomerne kan tolkes som psykosomatiske.

Ovenstående meddeles hermed til brug for Statsamtets vurdering omkring samværet og barnets situation«.

Læger har særlig forpligtigelse til at reagere, hvis børn mistrives. Vi skal tage hånd om barnets tarv. Men vi skal også tage hånd om retssikkerheden. Ved at følge ordlyden i § 20 om uhildethed og omhu tager vi ydermere vare på os selv og undgår at komme i klemme i retsvæsen og Patientklagenævnet.

Det kan i øvrigt oplyses, at Statsamtet i forbindelse med strukturreformen efter den 1. januar 2007 har skiftet navn til Statsforvaltningen i Regionen.

Lægeansvarsudvalgets sammensætning kan ses på www.laeger.dk/lægeforeningen/udvalg.

Autorisationslovens § 20 (tidligere lægelovens § 8)

En autoriseret sundhedsperson skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed.

Stk. 2. En autoriseret sundhedsperson er forpligtet til på begæring fra en offentlig myndighed i det efter formålet fornødne omfang at afgive erklæring til offentlig brug om de sundhedsfaglige iagttagelser, som den pågældende er i stand til at give oplysning om, vedrørende en af vedkommende undersøgt, behandlet eller plejet person, der søger eller får offentlige økonomiske ydelser eller anden offentlig hjælp. Samme pligt påhviler sygehuse og lignende institutioner.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler for afgivelse af erklæringer. Kræves en i lovgivningen foreskreven eller forudsat erklæring afgivet på en særlig blanket, eller ønsker en offentlig myndighed i øvrigt at benytte en særlig blanket, skal Sundhedsstyrelsen forinden have lejlighed til at udtale sig om blankettens indhold. Dette gælder dog ikke simple syge- og raskmeldingserklæringer.