Skip to main content

Basal genoplivning! En deprimerende affære

Overlæge Peter Michael Clemmensen & overlæge Steen Michael Pehrson

14. nov. 2008
4 min.

Ved behandling af personer med hjertestop er det af yderste vigtighed, at alle i hjertestopteamet er fortrolige med både de væsentlige diagnostiske beslutninger og behandlingen, og med hvilken prioritet de enkelte trin foregår. Tiden er knap og tillader ikke diskussion mellem fagpersonerne. Behandlingen baseres derfor på indarbejdede algoritmer ud fra alment accepterede - internationale - retningslinjer. Berlac et al beskriver i dette nr. af Ugeskrift for Læger i et kort og klart sprog de nye europæiske retningslinjer for hjerte-lunge-redning og automatisk ekstern defibrillering [1]. Uventede hjertestop uden for hospital rammer i Danmark ca. 3.500 mennesker hvert år, og prognosen er trods tidligere tiltag på området yderst alvorlig, idet kun ca. 175 personer overlever (svarende til ca. 5%). Betydeligt højere overlevelsesrater er set i større byer.

For godt et år siden offentliggjorde International Liaison Committee on Resuscitation og European Resuscitation Council nye anbefalinger, der ifølge forfatterne er evidensbaserede, men ændringerne er beskedne. Nu gives der dobbelt så mange brystkompressioner på bekostning af antal indblæsninger i lungerne. Desuden anbefales det, at defibrilleringsstød ved ventrikulær takykardi og ventrikelflimren gives med bifasisk shockpuls. Trods en højere defibrilleringsrate ved afgivelse af bifasisk stød, savnes evidens for en forbedret langtidsoverlevelse i befolkningen [2].

Der er ingen tvivl om, at der gøres et stort arbejde for at forbedre overlevelsen efter pludseligt uventet hjertestop. Hjerteforeningen og andre organisationer har tilbudt kurser i basal hjerte-lunge-redning, og indførelsen af disse i forbindelse med erhvervelse af kørekort kan vise sig at være et vigtigt skridt. Dansk Hjertestopregister leverer stor viden på området. Spørgsmålet er, hvordan denne viden omsættes i praktisk gerning. Hvorfor har den tidligere vejledning af basal genoplivning, der ligeledes burde være evidensbaseret, ikke ført til den ønskede øgning i overlevelsen.

Er det for kritisk at spørge, om de resurser, der nu skal benyttes til »genindlæring« af alle tidligere oplærte i basal genoplivning ud fra de nye retningslinjer, ikke kunne være brugt bedre på oplæring af mange flere? Det er på tide, at ambitionsniveauet og organisationen omkring uventet hjertestop uden for hospital præges af nye visioner i Danmark. Det er helt nødvendigt at konfrontere de reelle problemer: Der er for få, som kan basal genoplivning. Få af de personer, der har lært at give basal genoplivning, yder det i tilfælde af hjertestop. Der synes at være en berøringsangst på dette område. En ph.d.-afhandling fra København Universitet viste, at oplæring i basal genoplivning kan udføres ved hjælp af en dvd-baseret instruktion (24 minutter) suppleret med en simpel »dukke« [3], og at modellen kunne udbredes i makroskala ved distribution blandt skolebørn [4]. Der savnes en national strategi for implementering af automatisk ekstern defibrillator (AED), det vil sige målrettet systematisk uddannelse i disses brug, opsætning på strategiske steder og ikke mindst mulighed for debriefing af lægfolk efter AED-brug samt konsekvent indberetning af rytmestrimler til Dansk Hjertestopregister. Der savnes en national strategi for implementeringen af nye kliniske retningslinjer, både på og uden for hospital. Indførelsen af de nye retningslinjer synes at ske med meget forskellig takt på forskellige hospitaler, som belyst i artiklen af Nielsen et al [5]. Ud fra interview konkluderes det, at de nye retningslinjer ikke i tilstrækkeligt omfang er kendt, og at mange læger med hjertestopkald i vagten ikke tilbydes deltagelse i et genoplivningskursus.

Udbydere af førstehjælpskurser er for langsomme til at annektere nye retningslinjer. Det er oplagt en opgave for Dansk Råd for Genoplivning som paraplyorganisation at se til, at rådets forskellige medlemmer effektuerer en hurtig implementering af nye internationale retningslinjer.

Danmark har med sit homogene uddannelsessystem og organisation af ambulancetjenesten muligheden for at blive et modelland for den præhospitale indsats ved hjertestop. Lad os udbrede kendskabet til basal genoplivning og ændre adfærd i retning af en »borgerpligt«. Lad os få udbredelsen af AED sat i system, så de placeres i områder, hvor der gennemsnitligt forekommer et hjertestop hvert andet år.

Lad os styrke den præhospitale professionelle indsats yderligere. Lad os komme videre, så flere danskere overlever hjertestop uden for hospital.



Korrespondance: Peter Michael Clemmensen, Kardiologisk Klinik, Hjertecentret, Rigshospitalet, DK-2100 København Ø. E-mail: peter.clemmensen@rh.regionh.dk

Interessekonflikter: Ingen


Referencer

  1. Berlac PA, Torp-Pedersen CT, Lippert FK. Basal genoplivning af voksne og automatisk ekstern defibrillering. Ugeskr Læger 2008;170:3855-7.
  2. Morrison LJ, Dorian P, Long J et al. Out-of-hospital cardiac arrest rectilinear biphasic to monophasic damped sine defibrillation waveform with advanced life support intervention trial (ORBIT). Resuscitation 2005;66:149-57.
  3. Isbye DL, Rasmussen LS, Lippert FK et al. Laypersons may learn life support in 24 min using a personal resuscitation manikin. Resuscitation 2005;69:435-42.
  4. Isbye DL, Rasmussen LS, Ringsted CV et al. Disseminating cardiopulmonary resuscitation training by distributing 35.000 personal manikins among school children. Circulation 2008;116:1380-5.
  5. Nielsen AM, Isbye DL, Lippert FK. Er guidelines 2005 for hjertestopbehandling implementeret? Ugeskr Læger 2008;170:3843-7.