Skip to main content

Bedre arbejdsmiljø for yngre læger i psykiatrien

Stort ansvar, ringe erfaring, stejl læringskurve og hyppige jobskifter er en velkendt, men yderst giftig cocktail for yngre lægers arbejdsmiljø. I Region Hovedstadens Psykiatri forsøger man at skære ind til benet for at forbedre forholdene for den arbejdsgruppe, man har erkendt, er den knappe ressource på de psykiatriske centre lige nu.

Nina Foli-Andersen er reservelæge ved Psykiatrisk Center Frederiksberg Foto: clausboesen.dk
Nina Foli-Andersen er reservelæge ved Psykiatrisk Center Frederiksberg Foto: clausboesen.dk

Ulf Joel Jensen, ujj@kongkuglepen.dk

23. sep. 2014
6 min.

”Der er ingen tvivl om, at de arbejdsmiljøproblemer for yngre læger, som har været mere eller mindre velkendte gennem flere år, er blevet væsentligt større siden medicinsagen i 2012,” indleder reservelæge ved Psykiatrisk Center Frederiksberg Nina Foli-Andersen med reference til en sag fra Psykiatrisk Center Glostrup, hvor flere patienter blev behandlet med antipsykotisk medicin i doser ud over det anbefalede.

Hun bakkes op af de yngre lægers fællestillidsrepræsentant Lasse Mosegaard Schmidt: ”Der er helt sikkert sket et skifte: Siden medicinsagen er vi blevet tæppebombarderet med retningslinjer og instrukser, som udelukkende er et udtryk for, at ledelsen har behov for at have ryggen fri. Mange af dem har ingen værdi i klinikken – ofte tvært imod. Det er svært for yngre læger i Region Hovedstadens Pstkiatri at se mange af vores retningslinjer som andet end kontrolforanstaltninger, der igen dybest set er et udtryk for manglende tillid til de yngre læger,” siger han – og møder forståelse fra den øverste ledelse.

Der er helt sikkert sket et skifte: Siden medicinsagen er vi blevet tæppebombarderet med retningslinjer og instrukser, som udelukkende er et udtryk for, at ledelsen har behov for at have ryggen fri. Mange af dem har ingen værdi i klinikken – ofte tvært imod. Lasse Mosegaard Schmidt, fællestillidsrepræsentant for yngre læger

Vicedirektør Peter Treufeldt fra Region Hovedstadens Psykiatri siger:

”Jeg forstår de yngre lægers frustration. Der er behov for, at vi bliver mere operationelle. At vi forenkler livet for medarbejderne i klinikken, så de kan bruge deres tid på patienterne. Det har vi også et generelt fokus på i hele Region Hovedstaden, hvor vi arbejder efter mantraet fokus og forenkling.”

Et eksempel til efterfølgelse

Netop den manglende tillid fra ledelsens side står centralt i en rapport med i alt syv temaer, som er det foreløbige resultat af et stort anlagt udregningsarbejde i Region Hovedstadens Psykiatri. Her nedsatte man i 2013 en arbejdsgruppe med deltagelse af både ledelse, yngre læger (bl.a. Nina Foli-Andersen) og eksterne eksperter, som skulle afdække arbejdsmiljøproblemerne for de yngre læger. Rapporten følges nu til dørs af en følgegruppe, hvor de yngre læger også sidder med, som bl.a. skal holde øje med, at de foreslåede initiativer også føres ud i livet.

”Jeg synes, det er et spændende og meget prisværdigt initiativ, de har taget i Region Hovedstadens Psykiatri. Rapporten indeholder mange gode initiativer, som med stor fordel kunne overføres til andre steder. Man kan sige, at det er sørgeligt, at der skal så meget til, før man gør noget – omvendt er det meget positivt, at ledelsen reagerer, når man ved, at arbejdsmiljøet lider. Det kan andre klart tage ved lære af,” lyder det fra Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger.

Mere faglig supervision

Et af de øvrige væsentlige temaer i rapporten er at forbedre forholdene i speciallægeuddannelsen. Rapporten anbefaler bl.a., at man øger den faglige bedside-supervision af de yngre læger og generelt har fokus på deres uddannelse.

”Det er rigtigt godt, at vi faktisk bliver lovet mere supervision. Det vil give os mulighed for at sparre med de ældre og mere erfarne kolleger, og det vil øge kvaliteten af vores uddannelse til speciallæger. Det vil også gavne rekrutteringen, simpelthen fordi det gør det mere attraktivt at vælge specialet,” siger Lasse Mosegaard Schmidt, inden han tilføjer: ”Men det hele står og falder selvfølgelig med, at det bliver implementeret. Ord gør det ikke alene. Når de enkelte initiativer bliver ført ud i livet, er vi nået langt, men indtil videre venter vi på næste skridt.”

Også Nina Foli-Andersen er positiv over for rapportens anbefalinger på uddannelsessiden: ”På nogle centre får man som yngre læge meget hurtigt et meget stort ansvar. Og selvom der er steder, hvor man er gode til den faglige supervision, så findes det modsatte sandelig også. Derfor har vi kæmpet hårdt for at øge mængden af den direkte supervision.”

Fokus på den lægefaglige identitet

”Vi bruger i hverdagen alt for meget tid på registrering og andre ikke-lægefaglige opgaver. Det er svær at se rationalet bag, når det netop er lægekræfter, der er den største mangelvare i psykiatrien. Desuden oplever mange, at yngre læger oveni mister nogle lægefaglige kerneopgaver til andre faggrupper. Fx hører jeg mange yngre læger udtrykke frustration over, at der i dag er ansat specialpsykologer til at udføre behandlingssamtaler. Derfor er det vigtigt, at vi i den her proces også fokuserer på at styrke vores lægefaglige identitet, ellers risikerer vi, at dem, vi ønsker at tiltrække til vores fag, i stedet vælger det fra,” understreger Lasse Mosegaard Schmidt og fortsætter:

”Man kan fx overveje, om centerledelserne i fremtiden ikke skal bruge ressourcerne anderledes. I dag er det i meget høj grad de yngre læger, som er kittet, der holder hele vagtplanen sammen, og det giver manglede arbejdstilfredshed og dårligt arbejdsmiljø, at man hele tiden kastes omkring. ”

Camilla Rathcke genkender billedet: ”Yngre læger bliver i meget vid udstrækning brugt som en form for drifts-ko i vagtlaget, der skal fylde huller ud og sørge for, at produktionen bliver holdt oppe. Det er direkte usympatisk ikke at blive betragtet som en ligeværdig medarbejder og en vigtig brik. Derfor er det meget positivt at se, at man nu tager de yngre læger seriøst.”

En holdning som Nina Foli-Andersen deler: ”Jeg ser rapporten som et skridt på vejen til at oprette tilliden mellem ledelsen og de yngre læger. De næste skridt, hvor rapporten skal implementeres, er mindst lige så vigtige, Men indtil nu virker det overbevisende og troværdigt – ikke mindst, fordi der er puttet så mange ressourcer ind i arbejdet indtil nu.”

En kontinuerlig proces

Livet som yngre læge er frem for noget karakteriseret ved de mange jobskifter. Det medfører også en mangel på kontinuitet på afdelingerne, hvor der mangler medarbejdere, som kan følge med i, om der følges op på problemer med arbejdsmiljøet. Netop derfor roses det fra flere sider, at den øverste ledelse tager et centralt initiativ på tværs af hele organisationen.

”Det er helt rigtigt at starte oppefra og give klare retningslinjer til center- og afdelingsledelser,” fastslår Camilla Rathcke.

Næste skridt bliver imidlertid at implementere de mange anbefalede initiativer – og det bliver i vid udstrækning et lokalt ansvar at tage dette skridt. Men Peter Treufeldt garanterer, at direktionen kigger med:

”Vi har nedsat en følgegruppe for at sikre, at der bliver fulgt op på anbefalingerne. Følgegruppen har også ansvar for at lave en stor konference for ledelser og alle yngre læger i Region Hovedstadens Psykiatri i 2015, hvor vi i fællesskab kan diskutere, om vi er nået langt nok – og ad den rette vej. Det er vigtigt at understrege, at det her er en kontinuerlig proces, som vi ikke må tro, at vi nogensinde bliver helt færdige med. Den aktuelle rapport er ikke en endelig facitliste – det er en udvikling, vi kun lige har sat i gang."