Bedre og hurtigere data styrker patientsikkerheden

Med stor effekt har Mandag Morgen og Danmarks Radio rettet projektørlyset mod det faktum, at der er problemer med patientsikkerheden. »Danskernes farligste rejse« hedder den gennemgang af en række analyser, vurderinger og rapporter om patientsikkerhed gennem en årrække, som Mandag Morgen har udgivet.

Siden en pilotundersøgelse i 2001 dokumenterede, at der også sker dødsfald i det danske sundhedsvæsen på grund af utilsigtede hændelser, er der sket store fremskridt. Et af dem er, at det faktisk er lykkedes at skabe en ny åbenhed om overhovedet at tale om fejl. I dag er det mindre tabubelagt at tage op, at man som medarbejder ikke er ufejlbarlig, men faktisk kan komme til at begå fejl. Det er en forudsætning for at uddrage læring og for overhovedet at kunne ændre noget.

Men Mandag Morgen har også en pointe i, at der er behov for et egentligt gennembrud i arbejdet med patientsikkerhed. En forudsætning for det er viden om, hvordan patientens tilstand er her og nu. Hvis regionerne efter de seneste dages mediebombardement overvejer, hvad der mærkbart kan styrke patientsikkerheden, så er her et råd: Giv de sundhedsprofessionelle nem og hurtig adgang – med et klik eller to – til aktuelle kvalitetsdata om deres patientbehandling.

Erfaringer fra projektet Patientsikkert Sygehus viser, at flere her-og-nu-kvalitetsdata om patientgrupper gør det muligt løbende at optimere behandlingen af eksempelvis sespis. Det er et projekt, som redder liv, og som i dag omfatter fem sygehuse. Tankegangen bag det er, at hensynet til patienternes sikkerhed skal gå som en rød tråd gennem alle procedurer, og det giver resultater. Danske Regioner støtter projektet, og derfor er det oplagt at følge op med at udbrede samme tilgang til alle sygehuse og samtidig sikre en effektiv it-understøttelse.

Det er også opmuntrede, at Danske Regioner og sundhedsministeren nu skal på besøg i det skotske sundhedsvæsen, hvor man virkelig har prioriteret patientsikkerheden på nationalt niveau. Her kan det bredt i sundhedsvæsnet lade sig gøre at give sundhedsprofessionelle data på kvaliteten af behandling, som de kan reagere på – med færre fejl og bedre kvalitet til følge.

Andre data, som vil kunne bidrage til større sikkerhed, er de utilsigtede hændelser, som siden 2004 er indrapporteret til Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Meningen er, at disse data skal bruges til at indkredse mønstre i, hvor det går galt, og at der skal følges aktivt op, så det ikke sker igen. Her er stadig et stort potentiale. Selv om opfølgningen på utilsigtede hændelser primært foregår lokalt, kan man undre sig over, at flere hundrede tusinder indrapporteringer ikke giver mere konkret feedback til de sundhedsprofessionelle, som skal omsætte dem til mere sikre rutiner i deres daglige arbejde.

Data kan være vejen til ny og afgørende viden. Men det forudsætter, at de bringes i spil. Derfor er næste skridt mod større patientsikkerhed at sikre, at de sundhedsprofessionelle, som skal tage afgørende beslutninger om behandling, pleje og organisering af arbejdet, får adgang til kvalitetsdata i en nem og overskuelig form. Kort sagt: Data skal tilbage til klinikerne.