Bedre trivsel er hovednøglen til at fastholde og rekruttere praktiserende læger

Arbejdsmiljø var ikke et selvstændigt punkt på dagsordenen, da de praktiserende lægers organisation, PLO, lørdag afholdt repræsentantskabsmøde i Aalborg, men diskussionen af, hvordan trivslen og arbejdsglæden kan forbedres, kom alligevel til at fylde en del.

»Trivsel er rekruttering«, lød det gennemgående mantra på repræsentantskabsmødet, og PLO’s formand Jørgen Skadborg slog da også i sin mundtlige beretning fast, at trivsel har absolut topprioritet.

»Trivslen er vigtig. Ikke bare for at holde på de kolleger, vi har, men også for at fremme rekrutteringen af nye læger«, lød det fra Jørgen Skadborg, for hvem flere praktiserende læger er »det politiske mål over alle andre politiske mål« – herunder en bedre honorering.

Nyt uafhængigt råd

PLO og Danske Regioner har netop aftalt at nedsætte et uafhængigt råd (se boks), der i foråret 2023 skal komme med forslag til ændringer af honorarmodellerne i aftalen om almen praksis. Målet er, at de praktiserende læger får en mere ubureaukratisk hverdag med en honorarstruktur, der understøtter den bedste behandling for patienterne, og at der ydes den største indsats til de patienter, som har størst behov.

Jørgen Skadborg beskrev, hvordan han og forhandlingsudvalgets møde med medlemmerne oven på den seneste overenskomstaftale har været »øjenåbnende«:

»Det, vi hørte, var, at mange medlemmer har oplevet flere besværlige regler og forhindringer end muligheder i de nye ydelser til gavn for det kommunale samarbejde, hvor bestyrelsen ellers primært havde set forbedret honorering af det arbejde, som vi udfører i dagligdagen«.

PLO’s bestyrelse har sat flere initiativer i gang for at modernisere aftalesystemet. Ud over nedsættelsen af det uafhængige råd vil PLO lave egne analyser af honorarsystemet, og man vil drøfte det grundigt igennem internt. Planen er blandt andet at benytte de fire repræsentantskabsmøder frem til starten af næste aftaleforhandling til at drøfte udvalgte temaer relateret til at ændre aftalen.

Andre pegede dog på, at det er andre forhold end overenskomstaftalen, der tynger.

»Det, der stresser i dagligdagen, er alt det, vi bliver pålagt udefra, ligesom klagesager fylder enormt«, lød det fra Anders Dupont fra PLO-Hovedstaden.

Formand for PLO-Syddanmark Birgitte Ries Møller var endnu tydeligere.

»Vi vil gerne have dosisdispensering og alle ikke-lægefaglige opgaver helt ud af almen praksis. Det er de administrative opgaver, der lige så godt kan varetages af andre faggrupper, der belaster os«, lød det fra Birgitte Ries Møller.

Lad os selv fastsætte normtallet

Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet undersøgte både i 2016 og i 2019 praktiserende lægers psykiske arbejdsmiljø og trivsel, og en ny undersøgelse sættes snart i gang. Fra salen rådede bestyrelsesmedlem Karin Zimmer til denne gang at have mere fokus på det, der skaber arbejdsglæde, end det, der brænder ud”.

Og så tilføjede Karin Zimmer:

»Når der er læger, der ikke kan tillade sig at holde fri, fordi de ikke har kolleger til at hjælpe sig under deres fravær, skulle vi – selvom det gør ondt – måske skele til løsninger i de klinikker, vi ellers ikke ønsker at sammenligne os med«.

Det var hovedsageligt PLO-Hovedstaden, hvor halvdelen af klinikkerne består af sololæger, der bragte sololægernes kvaler op.

Det er også sololægerne, der er særligt udfordret af normtallet, og på repræsentantskabsmødet var der flere, der foreslog, at det bør være muligt for læger selv at beslutte, hvor mange patienter de vil have tilknyttet deres praksis.

Som det er i dag, er stress og decideret udbrændthed ikke altid tilstrækkeligt til, at man kan nedjustere patienttallet.

Almen medicin: det foretrukne speciale

I det oplæg til en sundhedsreform, som regeringen fremlagde den 15. marts, er både PLO’s forslag om, at kommende almenmedicinere skal tilbringe længere tid i almen praksis under deres uddannelse, og at regionerne skal have hjemmel til at hjælpe praktiserende læger i områder med dårlig lægedækning – f.eks. ved at ansætte mere praksispersonale – kommet med.

Men de tiltag er langt fra tilstrækkelige til at løse manglen på praktiserende læger.

»Vi vil arbejde for, at almen medicin bliver det foretrukne speciale på medicinstudiet, hvor gode arbejdsforhold, uddannelsesmiljø, efteruddannelse og tværgående samarbejde kan fremhæves, samtidig med at den nye praktiserende læge kan få livet som selvstændig erhvervsdrivende til at hænge sammen med familielivet derhjemme«, hedder det i Jørgen Skadborg skriftlige beretning.

På repræsentantskabsmødet beklagede bestyrelsesmedlem Niels Ulrich Holm, at man på Sjælland tilsyneladende ikke har taget ved lære af erfaringerne fra bl.a. Region Nordjylland, hvor de medicinstuderende opholder sig tidligere og længere i almen praksis: »Det er der, rekrutteringen begynder, og vi ved, det er det, der virker«, sagde han.

Johan Reventlow fra PLO-Sjælland fulgte op.

»Det er også den enkelte praktiserende læges indsats over for de medicinstuderende, der er afgørende for rekrutteringen«, lød det fra Johan Reventlow, der også kom ind på den knast, der består i, at det er universiteternes pressede budgetter, der skal finansiere de medicinstuderendes ophold i almen praksis. Og han stillede derfor spørgsmålet:

»Måske vi skal have regionerne til at betale os for det store arbejde, der er forbundet med de studerende ophold?«

Sjælland: sundhedstruet område

Repræsentantskabet afspejlede praktiserende lægers forskellige vilkår og udfordringer rundtom i landet.

Formand for PLO-Sjælland Camilla Høegh-Guldberg beskrev sin region som et decideret sundhedstruet område.

»Vi har fulgt med i, hvordan Region Nordjylland efterhånden er på vej til at blive selvforsynende med praktiserende læger. Det er ikke der, vi er i Region Sjælland, hvor 12 af 17 kommuner er lægedækningstruede. Vi står på en brændende platform med større afgang end tilgang til almen praksis.

Vi er et sundhedstruet område, der bløder, og det kræver prioritering, herunder tiltag, der fastholder ældre læger i praksis«, lød det fra Camilla Høegh-Guldberg.

Tillid til branchen

Moderniseringen af aftalesystemet skal ifølge Jørgen Skadborg også bidrage til at undgå, at den enkelte praktiserende læge begår fejl eller snyder sig selv. Men det skal ske ved at bevare et tillidsbaseret afregningssystem – ikke via tiltagende kontrol.

»Kontrol rammer desværre i flæng helt korrekt afregnede ydelser og stresser såvel den enkelte læge som hele branchen. Vi har brug for at skabe større tillid til branchen, ganske enkelt fordi tillid til os som PLO er det vigtigste aktiv, vi har, når der skal skabes bedre aftalevilkår«, sagde Jørgen Skadborg og fortsatte:

»Det er derfor både nationalt og regionalt vigtigt, at vi kommer i god dialog med regionerne om kontrolsystemets anvendelse, så det får rettet fejl og uhensigtsmæssigheder uden at stresse for mange samvittighedsfuldt arbejdende kolleger«.

Bestyrelsens initiativ til at forenkle aftalesystemet var dog ikke Birgitte Ries Møllers kop te. På PLO-Syddanmarks bestyrelses vegne erklærede hun sig uenig i, at det er den rette vej at gå.

»Det er vejen frem mod fast løn, og dermed nærmer vi os ansættelseslignende forhold. Vi ønsker at forblive selvstændige«, sagde Birgitte Ries Møller.

Nye toner – og nyt navn

Det har været en torn i øjet på PLO, at man ikke var inviteret med i den politiske ledelse af de sundhedsklynger, som regeringen sidste sommer indgik aftale med KL og Danske Regioner om at etablere omkring de 21 akutsygehuse med det formål at sikre et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem aktørerne i det nære sundhedsvæsen.

På repræsentantskabsmødet kunne Jørgen Skadborg imidlertid afsløre, at Danske Regioner nu har erklæret sig parat til at genoverveje, om PLO skal have en plads med om bordet.

»Vi er selvfølgelig glade for deres imødekommenhed. Men det ændrer ikke ved, at vi har al mulig grund til at reflektere over, hvorfor vi ikke var skrevet ind fra første færd, og vi har behov for at drøfte, hvordan PLO skal repræsenteres«, lød det fra Jørgen Skadborg.

I øvrigt lægger Jørgen Skadborg op til, at aftalen om driften af almen praksis fremover bør hedde noget andet end »overenskomst«.

»Aftalen er indgået mellem private erhvervsdrivende læger via deres private forening, PLO, og det offentlige. De praktiserende læger er ikke lønmodtagere, og begrebet overenskomst sender derfor det forkerte signal til både vores medlemmer og til vores samarbejdspartnere«, hedder det i Jørgen Skadborgs skriftlige beretning.