Skip to main content

Begrænset effekt af EPO hos cancerpatienter

Jesper Brahm, FAS-redaktør

4. nov. 2005
3 min.

Cancerpatienter i kemoterapi udvikler ofte anæmi. Traditionel behandling af anæmien er blodtransfusioner. Såvel internationalt som nationalt er der fokus på at bruge EPO i behandlingen af anæmien. I Danmark anbefaler Dansk Selskab for Onkologi (DSO), at EPO tilbydes alle kræftpatienter med blodmangel forårsaget af kemoterapi, hvor hæmoglobinkoncentrationen er <6,0 mmol/l, og at EPO afhængigt af de kliniske omstændigheder kan gives til patienter med mindre alvorlig blodmangel (hgb. mellem 6,0 og 7,5 mmol/l).

Denne behandling sættes der alvorligt spørgsmålstegn ved i den netop offentliggjorte rapport fra Center for Evaluering og Medicinsk Teknologi-vurdering (CEMTV) i Sundhedsstyrelsen.

Rapportens overordnede konklusion er, at behandling med EPO ikke tages i rutinemæssig anvendelse, men videreføres under protokol, før der foreligger mere tilfredsstillende dokumentation for effekten på livskvalitet, kræftsvulst og overlevelse samt af eventuelle bivirkninger ved behandlingen.

Rapportens hovedkonklusion bygger på en række delkonklusioner:

  1. Der foreligger ikke evidens for, at behandling med EPO har effekt på selve kræftsygdommen. Behandling med EPO er dermed en behandling af bivirkningerne ved kemobehandlingen.

  2. Behandling med EPO af kræftpatienter med blodmangel øger hæmoglobinniveau, men er ikke en erstatning for blodtransfusioner, kun et supplement. Behandling med EPO reducerer behovet for blodtransfusion fra gennemsnitlig 3,6 til 2,6 portioner. Det er en beskeden effekt, der skal sammenholdes med de samfundsøkonomiske omkostninger ved behandlingen, som er beregnet til mindst 116 mio. kr. pr. år.

  3. I lyset af bl.a. de høje omkostninger bør der foreligge bedre evidens for effekten af EPO-behandling på livskvaliteten, før behandling med EPO kan anbefales som et generelt tilbud til en større gruppe af kræftpatienter med blodmangel i kemobehandling.

I flere lande i Europa er man begyndt mere systematisk at anvende EPO til behandling af blodmangel hos kræft-patienter med ondartede svulster. I Danmark anbefaler DSO som anført også brug af EPO til cancerpatienter. Rapporten rejser imidlertid berettiget tvivl om, hvorvidt denne EPO-behandling er berettiget som et generelt tilbud, når den beskedne effekt tages i betragtning. Tvivlen forstærkes af, at denne behandling af anæmien er ca. ti gange dyrere end behandling med transfusioner alene.

Rapporten peger imidlertid også på, at »det er etisk set vigtigt at drøfte, om man skal anvende blod fra et frivilligt donorkorps til at fremme patienters livskvalitet, når man har et stof (EPO), som har samme effekt, men som er meget dyrere. Denne problematik er imidlertid ikke kun gældende for kræftområdet, men er generel for blodtransfusionsområdet«.

CEMTV's rapport er baseret på resultaterne fra en metaanalyse udarbejdet i forbindelse med et endnu ikke publiceret Cochrane-review, der er udarbejdet i regi af Cochrane Collaboration. Analysen af organisations- og økonomiaspekterne er baseret dels på litteraturstudier og dels på data og registerudtræk indsamlet i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten.

Rapporten fra CEMTV kan læses i sin helhed på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk