Behandles den fødende godt nok i dag?

Som praktiserende læge igennem 25 år har jeg haft mange samtaler med nybagte mødre. Langt de fleste har berettet om gode fødsler, som de har været glade for. Der har dog igennem årene været en ikke ubetydelig del, der har fortalt om dårlige fødselsoplevelser og som har været kede af det.

Disse samtaler har også efterladt mig det indtryk, at mange fødeafdelinger ikke har fundet ud af, at tingene har ændret sig og patienterne har andre ønsker og krav end tidligere.

Andre afdelinger på sygehusene har accepteret, at patienterne skal inddrages mest muligt i beslutningsprocesserne. Man skal fortælle patienterne, hvilke muligheder der er for behandling, og afveje sammen med dem, hvad der er bedst for dem. Patienterne skal kort sagt give et informeret samtykke til behandlingen.

Mine samtaler har snarere givet mig indtryk af fødekvinder, der føler sig umyndiggjorte, der føler at der bliver talt hen over hovedet på dem, og som føler at lægen og jordemoderen, helt uden om dem, beslutter hvad der skal ske. Samtalerne har også givet mig indtryk af afdelinger, der ofte på patientes vejne, accepterer langstrakte fødsler og manger smerter.

Jeg har fået det indtryk, at mange afdelinger vægrer sig ved at lave sectio, medmindre der er absolut indikation. Man kunne, oven i købet, få indtryk af, at afdelingerne vægtede klassisk, vaginal forløsning så højt, at de indimellem accepterede øget risiko for barnet og for moderens fødselsveje (jævnfør fx diskussionerne om sectio ved sædestilling hos fleregangsfødende).

Jeg har fået det indtryk, at man tillader sig at overhøre kvinders bøn om sectio ved fødsler, hvor de synes de ikke kan klare mere.

Man er heller ikke ved graviditetens indledning indstillet på at love sectio til kvinder med tidligere belastende fødsler, eller til kvinder der er panisk angste for at skulle gennemgå en almindelig vaginal fødsel.

Jeg har i det hele taget indtryk af, at man er yderst tilbageholdende med sectio mange steder. Ikke af videnskabelige årsager, men af holdningsmæssige årsager. Man anser det for vigtigere at have lav sectioratio, end at have fødsler, der er så lidt belastende som muligt.

Jeg mener at vide, at der er almindelig enighed om, at sectio i dag er den mest sikre og skånsomme måde at føde barn på. Sikker for mor og barn og skånsom for moderens fødselsveje.

Jeg har længe følt det nødvendigt at skrive dette indlæg. Grunden til at jeg skriver det nu, er at jeg ved at emnet sectiohyppighed og indikationer for sectio, for tiden er til debat hos fødselslæger.

Jeg mener at emnet er for vigtigt til at overlade det til fødselslæger og jordmødre alene. Det må være rimeligt at alle, ikke mindst de kvinder der lægger krop og barn til, deltager i diskussionen.

Jeg mener også, at vi praktiserende læger bør blande os. Vi der følger disse kvinder og deres familier efter fødslerne og oplever, hvad det betyder for dem at have dårlige fødselsoplevelser, ødelagte fødselsveje og/eller dårlige børn.

Jeg mener at vi har brug for en ny type fødeafdelinger. Afdelinger, hvor man i videst mulig omfang er indstillet på, at lade kvinderne være medbestemmende under fødslen. Afdelinger, hvor man tilbyder gode, lette og sikre fødsler, med et minimum af smerte. Hvor man tilbyder sectio på vide indikationer og i øvrigt, til de kvinder der ønsker det.

Nogle vil hævde, at det vil belaste operationsafdelingerne for meget, og at det vil blive for dyrt. Jeg vil hævde, at det også kan svare sig økonomisk. Langt de fleste fødende ønsker at føde naturligt, vaginalt, men naturligvis vil vi få flere sectio. De øgede udgifter vil imidlertid spares ind igen, ved færre dårlige børn og færre ødelagte fødselsveje.

Jeg vil med dette indlæg gerne opfordre til en bred debat om fødsler i dagens Danmark.

Med venlig hilsen

Svend Fonslev-Rasmussen

Forf.s adresse: Tyttebærvej 10, 9460 Brovst