Behandlingsgaranti til alkoholmisbrugere

Selv om der endnu ikke er klarhed over, hvilke behandlingsformer der virker i kampen mod alkoholmisbrug, vil et flertal i Folketinget indføre behandlingsgaranti. Alle alkoholikere, der henvender sig med ønske om hjælp, skal inden for to uger tilbydes en form for behandling.

Efter massiv kritik af den nuværende indsats er partierne bag det såkaldte Satspuljeforlig, hvis midler går til samfundets svageste grupper, på vej med en styrkelse af indsatsen, der indebærer en ekstra bevilling på i gennemsnit 70 millioner kroner hvert år i de næste fire år. Et betragteligt løft, eftersom der i dag kun bruges omkring 150 millioner årligt på området.

Pengene skal blandt andet gå til at sikre behandlingsgarantien, til at oprette flere døgnpladser og til at styrke den sociale indsats over for familier med alkoholproblemer.

Ved siden af den ekstra behandlingskapacitet går Sundhedsministeriet nu i gang med at få etableret et længe efterlyst landsdækkende behandlingsregister, ligesom der skal skabes overblik over den eksisterende forskning på området.

Samtidig har justitsministeren bebudet behandlingsgaranti for alkoholikere i danske fængsler.

I dag har myndigheder og forskningsinstitutioner intet samlet overblik over effekten af de forskellige typer behandlingstilbud, som alkoholikere kan få i privat eller offentligt regi. Flere kilder vurderer, at der vil gå mindst et halvt til et helt år, før den nye forskningsindsats er implementeret, og man kan begynde at rette behandlingstilbuddene ind efter resultaterne.

Oprindeligt var flere politikere indstillet på at indføre behandlingsgarantien allerede fra nytår, efter at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i oktober gav bolden op i sin åbningstale til Folketinget med ordene: »Vi vil udbygge tilbuddene for de alt for mange mennesker, som i dag har et meget stort alkoholproblem. Den enkelte misbruger skal kunne komme hurtigt i behandling, når vedkommende er indstillet på det. Sigtet er en behandlingsgaranti.«

Flertallet har dog erkendt, at det ikke er realistisk med en behandlingsgaranti allerede fra nytår, og derfor kommer den først til at træde i kraft fra den 1. juli 2005.

Glæde over ekstra midler

De ekstra penge til området hilses velkommen af såvel forskere som læger. I Amtsrådsforeningen er formanden for sundhedsudvalget, amtsborgmester Bent Hansen (S), dog ikke ubetinget glad for selve behandlingsgarantien:

»Intentionen er rigtig og sympatisk, men vi risikerer hovsa-løsninger. Forhåbentlig kan vi nå langt i løbet af 2005, men det er ikke realistisk, at vi kan give alle en garanti. Man kan slet ikke nå at få ansat personale og beskrevet de projekter, man vil sætte i værk. Ingen kan heller give svar på, om 70 millioner kroner er nok. Pengene får hurtigt ben at gå på,« siger Bent Hansen.

Før behandlingsgarantien sættes i værk, var det mere relevant at få et hurtigt udredningsarbejde om effekterne af de nuværende typer behandling, mener han:

»Ingen kan give et præcist svar på, hvad der virker. Det er flot, at Folke-tinget siger, at man vil gøre noget. Men man risikerer, at det bliver uigennemtænkt, og at indsatsen mest får karakter af en overskrift,« siger Bent Hansen.

Fordi en del alkoholikere præges af flere diagnoser - andre misbrugsproblemer eller psykiatriske lidelser - er det vanskeligt at dokumentere, hvilken slags behandling der virker, forklarer han.

På Christiansborg har oppositionen længe presset på for at få indført en behandlingsgaranti for alkoholikere i lighed med tilbuddene til stofmisbrugere.

I 2002 kom det såkaldte Kornum-udvalg under Sundhedsministeriet med en række anbefalinger til, hvordan indsatsen imod alkoholmisbrug kan styrkes. Udvalget, der var bredt sammensat af aktører inden for alkoholområdet - myndigheder, praktikere, offentlige og private institutioner - påpegede blandt andet,

at der er brug for flere behandlingspladser i Danmark
at praktiserende læger bør gå mere offensivt til værks over for patienter med alkoholmisbrug
at der bør oprettes et behandlings-register og gennemføres forskningsbaseret evaluering af de danske behandlingsmetoder
at danske unge har europarekord i at drikke, og at omkring 60.000 børn vokser op i hjem, hvor far eller mor har været indlagt med en alkoholrelateret diagnose
at alkohol skønnes at koste samfundet omkring 10 milliarder kroner årligt.

Det er blandt andet med baggrund i Kornum-udvalgets rapport, at et flertal i Folketinget er parat til at bevilge flere penge til området.

Indsats kan blive dyrere

SF´s socialordfører Villy Søvndal fremhæver, at der er et »skrigende misforhold« mellem de ressourcer, der i dag anvendes i kampen imod alkoholmisbrug, og de udgifter, samfundet påføres i form af hospitalsindlæggelser, trafikdrab og anbringelser af børn uden for hjemmet.

»Nu er opgaven at komme i gang og så revurdere indsatsen hen ad vejen. Sagen må ikke endnu engang blive syltet,« siger Villy Søvndal med henvisning til, at oppositionen allerede for et år siden forsøgte at få regeringen med på en behandlingsgaranti.

»En behandlingsgaranti vil virke motiverende på mange mennesker med alkoholmisbrug, og vi skal ikke beklage, hvis ordningen bliver dyrere end forventet. Så må vi bevilge pengene,« siger han.

Socialdemokraternes socialordfører Sandy Brinck vurderer også, at behandlingsgarantien kan vise sig dyrere end antaget - og at politikerne derfor må være rede til at sætte endnu flere penge af.

»Det, at folk selv skal henvende sig, må ikke betyde, at vi neddrosler indsatsen generelt. Det vil være godt, hvis de praktiserende læger kommer endnu længere frem i skoene med hensyn til at påvirke patienter til at gå i behandling,« siger hun.

Kristendemokraternes ordfører Tove Videbæk mener, at politikerne er sent ude, når man først nu beslutter at etablere en behandlingsgaranti.

»Når et menneske først er kommet til den erkendelse, at vedkommende vil i behandling, skal der også være et tilbud.

Næste skridt bliver at få et overblik over, hvad der virker, og det afhænger jo af, hvor alkoholikeren er i sit forløb,« siger Tove Videbæk.

Også Dansk Folkepartis socialordfører Pia Kristensen erkender, at politikerne er »lidt på gyngende grund«, men at DF støtter oprustningen.

»Vores viden er for ringe, og der kommer hele tiden nye initiativer til, som vi skal tage stilling til. Til næste år må vi vurdere, hvad der virker, og om der er sat penge nok af,« siger hun.

Garanti ikke afgørende

I forskerkredse er der udbredt glæde over det politiske initiativ. Morten Grønbæk, leder af Center for Alkoholforskning i København, fremhæver vigtigheden af, at der bliver kvalitet i planerne om et registreringssystem:

»Set med vores briller er det vigtigt, at der sker en videnskabelig baseret registrering af, hvad der foregår. Ellers er risikoen, at det bliver penge ud af vinduet. Man kan sagtens lave mere overfladiske registreringer, men vi forestiller os, at man skal registrere præcist, hvor afhængig al koholikeren er, hvilken type behandling vedkommende får - og så sørge for opfølgning,« forklarer Morten Grønbæk.

Han forventer, at det vil tage omkring et halvt år at lave en god oversigt over den eksisterende danske og udenlandske forskning i behandling af alkoholisme.

Morten Grønbæk ser ikke noget problem i, at der nu etableres en behandlingsgaranti, som vil sende flere mennesker i behandling - før registreringssystemet og forskningsindsatsen er helt på plads.

»Det kan godt foregå parallelt - bare man er sikker på, at kvaliteten kommer med,« siger han.

Selve det, at alkoholikere fra politisk hold får en behandlingsgaranti, vil næppe få den store effekt, vurderer Morten Grønbæk:

»Vi har kigget på det fra forskellige vinkler, og det ser ud som om, der er rigtig mange alkoholikere, der ikke er i behandling. Men meget tyder på, at det ikke er spørgsmålet om behandlingsgaranti eller ej, der afgør, om man søger hjælp. Flere steder i landet er der ingen lange ventetider. Vores indtryk er, at det ikke er så meget ventelisterne, men mere det, om man føler sig klar til at gå i behandling, der er afgørende. Der kan selvfølgelig godt ligge en signalværdi i en behandlingsgaranti, men den største barriere er inde i hovedet på den enkelte misbruger,« siger han.

Med den nye politiske indsats er der taget hul på nogle af de væsentligste mangler i øjeblikket på alkoholområdet, mener Morten Grønbæk. Tilbage står blandt andet at sætte yderligere fokus på socialrådgiveres og lægers rolle, når det handler om at spotte mennesker med misbrugsproblemer:

»Her kan man godt overveje en øget satsning, når det handler om forebyggelse og opfangning af problemerne.«

Også på Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet glæder centerleder Mads Uffe Pedersen sig over det politiske initiativ:

»Hele området trænger enormt til en styrkelse. Siden 1996 har man styrket indsatsen over for stofmisbrug, mens indsatsen i forhold til alkohol har haltet gevaldigt bagefter,« siger han og hæfter sig især ved, at der nu er vilje til at begynde at registrere behandlingerne og effekterne, efter man i mange år har sendt alkoholikere ud i mere eller mindre veldokumenterede behandlingsforløb.

»Det vil være godt, at så mange som muligt kommer i behandling, og så kan man sideløbende gå i gang med registreringen,« siger Mads Uffe Pedersen.

Trods behandlingsgaranti og ekstra midler til døgnpladser vil der fortsat være store grupper i samfundet, som drikker for meget, og som ikke umiddelbart kommer ind i behandlingssystemet, vurderer Mads Uffe Pedersen.

Ifølge Kornum-udvalgets rapport drikker en halv million danskere over genstandsgrænsen, og størstedelen af dem - omkring 300.000 - er storforbrugere uden at være direkte afhængige af alkohol. Det drejer sig både om unge mennesker, der i flere år har et alt for højt forbrug, og om ældre, der er i stand til at passe job og familie, men alligevel drikker så meget, at det begynder at blive problematisk:

»Disse grupper er svære at nå, og en del kommer også selv ud af deres overforbrug. Men mange af dem begynder at få fysiske skavanker, der bliver mere og mere belastende, når de kommer op i 50-års alderen. Her mener jeg, at de praktiserende læger skal meget mere på banen. Jeg kan godt forstå, hvis nogen ikke bryder sig om at sige det direkte til en patient, fordi man kan miste samarbejdsforholdet. Men ikke desto mindre er der en meget stor gruppe, som kommer hos de praktiserende læger, og som kunne identificeres, selv om de ikke ser sig selv som alkoholikere. Nogle af patienterne kommer med deres fysiske skavanker og gider antageligt slet ikke snakke med lægen om alkohol. Her bør man som læge gå mere ind og åbne diskussionen,« siger Mads Uffe Pedersen.

En ny undersøgelse af 48.000 danskere gennem seks år, som forskere fra Aarhus Universitetshospital står bag, viser, at mænd, der drikker mere end to genstande dagligt, har en forøget risiko på 40 procent for at få hjerteflimmer og udvikle sygdomme som blodpropper i hjernen. En risiko, der vokser, jo mere man drikker.

Lægen som konsulent

Praktiserende læge i Frederiksværk, Sverre Barfod, er blandt de læger, der har stort kendskab til læge-patient-relationen, når der drejer sig om alkoholmisbrug. Sverre Barfod står bag udformningen af Frederiksborg Amts alkoholpolitik for almen praksis og har siddet i en WHO-arbejdsgruppe om alkoholbehandling. Han forklarer, at lægen skal påtage sig rollen som konsulent frem for kontrollant og forsigtigt lede en samtale ind på livsstilsemner, hvis det skal lykkes at tale åbent om problemer med alkoholmisbrug. Selve det, at der kommer en behandlingsgaranti, opfatter Sverre Barfod mest som et politisk signal:

»Det er udmærket, at området bliver styrket, men vi praktiserende læger skal mere ind i billedet. Alkohol er ofte et tabuiseret emne, og kun meget få patienter kommer selv og siger: Jeg vil gerne have antabus eller anden behandling. Som praktiserende læge bør man altid have i baghovedet, at der kan være tale om alkoholmisbrug - selv om patienten blot giver udtryk for problemer med at sove, har hududslæt, lider af svimmelhed eller lignende. Der er stort set ikke det organ, som ikke bliver berørt af alkoholmisbrug,« forklarer Sverre Barfod.

Den praktiserende læge kan arbejde sig ind på emnet alkohol ved at spørge patienten generelt om livsstil - motion, rygning og alkohol. Lægen kan nævne, at en række symptomer ofte optræder hos mennesker med højt alkoholforbrug og på den måde nærme sig det følsomme emne.

»Det handler om at bruge en talemåde væk fra det dogmatiske,« siger Sverre Barfod.

Som en slags livsstilskonsulent kan den praktiserende læge være en støtte i modellen »kontrolleret drikning«. I modsætning til eksempelvis Minnesota-modellen, der bygger på total afholdenhed, accepterer man i »kontrolleret drikning«, at alkohol er en del af samfundskulturen, og lægen hjælper patienten med at nedbringe forbruget til et mindre skadeligt niveau. De motiverende samtaler skal følges op, og det er vigtigt at have respekt for patienten, fremhæver Sverre Barfod.

»Man kan eksempelvis tale med patienten om, hvilke genstande vedkommende ikke vil undvære. Om det er fredagsøllene eller rødvinen med konen om lørdagen og så motivere til at få det ugentlige forbrug ned,« siger han.

Som det afsluttende led i WHO-projektet om alkoholbehandling har Sverre Barfod gennemført kurser for praktiserende læger for at skærpe deres evne til at lytte aktivt og for at forbedre samtaleteknikkerne. Kurset gik ud på at lade skuespillere agere patienter med livsstilssygdomme, som den praktiserende læge skulle forholde sig til. Evaluering af projektet er foretaget i samarbejde med kultursociolog Thorkil Thorsen fra den Centrale Forskningsenhed for Almen Praksis på Panum Instituttet.

»Det er vanskeligt at ændre lægers måde at tale på, men det kan lykkes. Praksislægerne kan ændre adfærd, men det kræver opfølgning,« siger Sverre Barfod.

Overlæge dr.med. Henri Goldstein, der er formand for DADL´s Sundheds-komité og til daglig arbejder på Roskilde Amtssygehus i Køge som leder af landets eneste hospitalsbaserede forebyggelsesafdeling, vurderer, at det vil tage adskillige år at ændre den danske alkoholkultur.

»Det er et meget komplekst problem, når man vil ændre en kultur. Kulturen ændres ikke ved, at statsministeren siger noget, eller at der bliver sat 70 millioner kroner af. Vi ser på tobaks-området, at der er en kulturomvæltning i gang. Men sådan noget sker over årtier. For at alkohol skal aftabuiseres så meget, at man åbent kan søge behandling uden at tabe prestige på sin arbejdsplads, blandt venner eller familie, vil der gå måske 10-15 år. For alkohol er en indgroet del af vores kultur,« sige r Henri Goldstein.

Et politisk signal om at styrke behandlingen af alkoholikere er fint i betragtning af, hvor tabubelagt emnet er, mener han.

»Jeg ligger ikke på maven over ordet behandlingsgaranti. Det virker lidt poppet på mig. Det er ikke min fornemmelse, at det får folk hurtigere i gang med at søge hjælp, hvis ventetiden er 14 dage i stedet for en måned. Når det drejer sig om alkoholbehandling, handler det mere om at få folk ud af busken. Men da alkoholisme er en potentielt dødelig sygdom, er det vigtigt med forebyggelseselementet, der ligger i, at flere kan blive behandlet. Man skal bare acceptere, at en del af den forebyggende medicinske verden bygger på vores øvrige kultur, og derfor kan alkoholproblemet først løses ad åre« siger Henri Goldstein.

Fakta om alkoholforbrug

Omkring 300.000 mennesker skønnes at være afhængige af alkohol eller have et misbrug, der skaber problemer for den enkelte, familien eller samfundet.

I perioden 1995-2003 var der årligt et gennemsnit på 8.245 indlæggelser og skadestuekontakter som følge af alkoholforgiftning. De 15-19-årige tegner sig for den største procentvise andel.

I 2001 var der knap 28.000 indlæggelser med alkoholrelaterede diagnoser på somatiske eller psykiatriske hospitaler.

Alkoholrelaterede dødsfald er tredoblet inden for de seneste tre årtier.

I 2001 kunne alkohol relateres til hver fjerde trafikdrab.

På landsplan drikker 22,9% af danske mænd på eller over de anbefalede genstandsgrænser, mens dette gælder for 13,1% af danske kvinder. Der er store regionale forskelle. I hovedstadsområdet drikkes der mest.

I forhold til de andre EU-lande placerer Danmark sig i midten og overgås i alkoholforbrug af Irland, Frankrig, Spanien, Portugal og Tyskland.

(Kilde: Sundhedsstyrelsen)

Fakta

Lægeforeningens alkoholpolitik

Lægeforeningen er på vej med et udspil til alkoholpolitik. Udspillet vil blandt andet anbefale:

at læger støtter alle initiativer, som kan nedbringe antallet af mennesker med et skadeligt alkoholforbrug
at læger støtter forbud mod alkoholreklamer og en afgiftspolitik, der begrænser salget af alkohol
at læger skal deltage i opsporing af patienter med tidligere symptomer på skadeligt alkoholmisbrug og sikre, at patienterne og deres familier tilbydes behandling
at læger har en skærpet forpligtelse til at gøre såvel deres patienter som de ansvarlige myndigheder opmærksom på, at et skadeligt alkoholforbrug medfører risiko for patienterne og andres sikkerhed
at patienter med skadeligt alkoholforbrug ikke må fratages retten til forebyggelse og behandling på grund af deres alkoholmisbrug
at alle læger skal undervises i og informeres om den nyeste viden om alkohols indvirken på sundhed og undervises i fordomsfri samtaler med patienter
at sætte fokus på at skabe et alkoholfrit behandlings- og arbejdsmiljø for lægerne
at forebygge udvikling af skadeligt alkoholforbrug blandt lægekolleger
at sygehuse, klinikker og andre behandlingsinstitutioner som udgangspunkt skal være alkoholfri
at alle læger med skadeligt alkoholforbrug eller afhængighed skal tilbydes behandling.