Behovet i midten

Kan sundhedscentre egentlig tilføre en værdi ud over at bevare arbejdspladser i lokalområdet?

Patientforeningerne, som er fri for at bekymre sig om lokalpolitiske hensyn såsom kommunekassen, ledigheden og aktiveringskurser, mener ja.

Ikke samstemmende, nærmere joh og ja, for forslagene fra patientforeningerne til form og indhold af sundhedscentrene er forskellige.

Nogle patientforeninger er beskedne i deres ønsker til et sundhedscenter. Men julen nærmer sig.

Ønskelisten fra andre patientforeninger er lang. Her skal centrene fylkes med speciallæger, alment praktiserende læger og skadestue plus alt det andet - fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, bioanalytikere, socialrådgivere, psykologer, etc. Centrene skal tage sig af diagnose, behandling, forebyggelse, genoptræning og forskning oven i købet.

Spredt er skidt. Samlet er godt. En gennemgående forestilling hos patientforeningerne er, at mange forskellige ydelser og faggrupper samlet ét sted vil fremme samarbejdet mellem sundhedsvæsenets aktører til gavn for den enkelte patient. Det vil skabe bedre sammenhæng i behandlingen, og for forståelsen af den hele patient.

Som Arne Rolighed, direktør i Kræftens Bekæmpelse, siger:

»I et sundhedscenter skal der være speciallæger, alment praktiserende læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter, sygeplejersker, diætister, psykologer, socialrådgivere og meget gerne en rationel farmakolog. I dag fungerer aktørerne som fluer omkring et honningglas. Hvis vi kunne få samlet fagligheden, kunne det være en fantastisk nytte for den udefinerede patient, den ældre medicinske patient, for de kroniske patienter og nyttefuldt for forebyggende aktiviteter.«

Arne Rolighed nævner også, at en samling af funktioner bør være en samling af ansvar for behandlingen. Det flyder nemlig i dag, mener han.

»Et sundhedscenter kunne måske føre til en mere entydig ansvarsplacering end i dag. Jeg har svært ved at placere ansvaret ved den praktiserende læge, hos kommunens hjemmesygeplejerske eller sygehusambulatoriet, hvis fx min svigermor har ondt i ryggen. Hvis man kunne samle ansvaret bedre om de mange aktiviteter i primærsektoren, ville det være nemmere at få tilrettelagt nogle mere effektive patientforløb«, mener Arne Rolighed.

Ingen grænser for behandling

Stig Langvad, formand for De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), tror også fast på ideen om »stordriftsfordele«, og han ser umiddelbart gerne et større sundhedscenter for sig med skadestue, speciallæger, alment praktiserende læger og de førnævnte faggrupper. Medicinske senge kunne også være en del af stedet, for »så behøver folk ikke at ligge så langt fra hjemmet«.

Skadestuen skal være der, fordi der efter Stig Langvads mening efterhånden er langt til de enkelte skadestuer.

»Det er en stor tryghed for et lokalområde med en akutfunktion«, siger han.

Rammerne for sundhedscentret bør ikke kun være for den konventionelle medicin og behandling, mener DSI-formanden.

»Det mest ideelle ville være at åbne centret for andre former for rådgivning og behandling, og der sætter jeg faktisk ikke nogen grænser. Det ville også skabe en fornuftig udvikling i forholdet mellem den naturvidenskabelige og ikke-naturvidenskabelige tilgang til menneskets problemer«, udtaler Stig Langvad.

Familielægen under pres

Jesper Cederquist, sundhedspolitisk konsulent i Ældre Sagen, deler ikke opfattelsen af, at sundhedscentre skal indeholde skadestuer.

»En skadestue skal være i stand til at varetage sygehusopgaver fra a til z. Med også en skadestue på et sundhedscenter kunne det være svært for den enkelte at skelne mellem, hvilken skadestue man skulle tage på. Hvis du kommer med noget voldsomt kompliceret på en mikroskadestue, kunne det være et fatalt forsinkende led«, siger Jesper Cederquist.

Margrethe Nielsen, Forbrugerrådet, gør opmærksom på, at sundhedscentre for alvor bliver interessante, hvis de bliver organisatorisk nytænkte. For bare fordi man anbringer diverse faggrupper under samme tag, er det ikke ensbetydende med, at de bliver vildt begejstrede for at samarbejde og kommunikere, lyder argumentationen.

Hun er bekymret for, at sundhedscentre kan få familielægeprincippet til at vakle:

»En ulempe kunne være, at sundhedscentrene kunne gå ud over vores tilknytning til den praktiserende læge. Hvis sundhedscentrene får status af at være små sygehuse, hvor de praktiserende læger kommer til at indgå med vagtskifter, kommer det måske til at gå ud over den struktur vi har i dag, hvor man er tilknyttet én praktiserende læge.«

Et bedre fagligt miljø

I både Gigtforeningen og Astma-Allergi Forbundet ser man frem til, at sundhedscentre bedre end i dag vil kunne give de gigtramte, astmatikerne og allergikerne råd og vejledning om deres sygdom og sygdommens sociale og psykologiske følgevirkninger.

Thorkild Kjær, direktør i Astma-Allergi Forbundet, nævner, at der forventeligt på et sundhedscenter fx burde være en eller flere personer med viden om, hvordan man bekæmper husstøvmider eller ligger inde med anden grundlæggende viden om astma.

»Det kan man ikke forvente at få af en alment praktiserende læge i dag«, nævner han.

Arne Rolighed går et skridt videre med hensyn til koncentration af viden. Forskning i den primære sundhedstjeneste, som ifølge hans statistikker tager sig af 98 procent af alle læge-patient-kontakter, skal ligge i sundhedscentret.

»Hvis sundhedscentrene kunne få mere fokus på forskning og udvikling, ville det være et fantastisk nyttigt bidrag til hele primærsektoren. Det er mit klare indtryk, at spredningen af primærsektorens mange aktører med fordel kunne samles i et fælles fagligt miljø, hvor man kunne stimulere hinanden til et mere bæredygtigt fagligt miljø med forskningsudvikling omkring det patientnære forhold«, mener direktøren i Kræftens Bekæmpelse.

Uden at være nogen varm tilhænger af de alternative, mener Thorkild Kjær, at de kommende sundhedscentre dog bør tage ved lære af den alternative sektor på ét punkt: kundeorienteringen.

»Det er interessant, at folk meget ofte går fra de alternative og føler sig godt behandlet, selv om man måske kan stille spørgsmålstegn ved behandlingernes effektivitet. I et sundhedscenter kunne man lære noget af den succes de alternative har, så man ikke får en klientgørelse.

Folk skal føle sig som kunder. Når man kommer ind i et sundhedscenter, kunne det meget vel være, at der skulle indføres brugerbetaling. Det skal man ikke være bange for, for det fungerer vældigt fint, se bare på tandlægerne. Måske er det den ingrediens, brugerbetaling, der skal være med til at sikre den rette kundeorienterede sammenhæng mellem kunden og yderen«, vurderer Thorkild Kjær.

Sundhedscenter som forsøg

I Folketinget er ideen om sundhedscentre også groet fast blandt de sundhedspolitiske ordførere.

Birthe Skaarup, formand for Folketingets Sundhedsudvalg, oplyser, at hendes parti, Dansk Folkeparti, i løbet af efteråret vil fremlægge et forslag til folketingsbeslutning om, at der, gerne snarest og gerne flere steder i landet, laves en forsøgsordning med sundhedscentre.

»I et sundhedscenter kan man forestille sig mange ting, også tilbud om alternativ behandling«, siger hun.

Sundhedsudvalgets formand advarer dog imod, at sundhedscentrene bliver sekundasygehuse.

»Vi må ikke begynde at lave sundhedscentre, bare fordi det er en billigere måde at tilbyde sundhedsydelser på«, understreger hun og henviser især til de ældre medicinske patienter.

Umiddelbart er hun tiltrukket af tanken om også at knytte en skadestuefunktion til et sundhedscenter, men har ikke lagt sig fast på en løsning.

I Socialdemokratiet har man heller ikke sat sig fast - bortset fra, at sundhedscentre, dem må vi have!

Sundhedspolitisk ordfører Sophie Hæstorp Andersen oplyser, at partiet er ved at lægge sidste hånd på et udspil om, hvordan »man kan fremme sundhedscentre i kommuner og amter« og en præcisering til indholdet af dem.

»Umiddelbart er vi åbne over for mange typer af modeller både i kommunalt og amtsligt regi, idet vi anser det for vigtigt, at sundhedscentre kommer til at leve op til lokale forventninger og krav. Men det er muligt, at der bør stilles visse minimumskrav til udviklingen og til hvilke tilbud, man ønsker at fremme«, udtaler Sophie Hæstorp Andersen.

Fakta

Nye sundhedscentre på Møn og Falster

Tanken om sundhedscentre breder sig efterhånden hurtigt på flere amtsgårde, men i Storstrøms Amt er tanke afløst af handling.

Her bliver sygehusene i Stege og Vordingborg nedlagt, og ind i de ledige lokaler rykker sundhedscentre.

Svend Skov Jensen, amtssundhedsdirektør, oplyser, at sundhedscentret i Stege og Vordingborg blandt andet skal rumme en sygeplejerskebemandet skadeklinik, ambulatorium for småoperationer og efterkontrol, forebyggelsescenter, laboratorium og i samarbejde med Møn Kommune skal der i Stege være 4-6 akutsenge, »aflastningspladser«.

Indtil videre er stedet lægefrit område, men med fordelagtige tilbud arbejder amtet på at få de alment praktiserende læger og privatpraktiserende speciallæger til at flytte ind i centret.

Svend Skov Jensen oplyser videre, at man med læger på sundhedscentret måske kan udvide dækningen af lægebistanden ud over den normale arbejdstid ved fx at flytte konsultationstiderne.

Hans Arne Pescettini, formand for praksisudvalget i Lægekredsforeningen for Storstrøms Amt, er lunken over for amtets nye planer. Han er tilfreds med, at centret har faciliteter for røntgen og laboratorier, og han er som led i rekrutteringen af læger glad for, at læger kan rykke ind på centret til fordelagtige huslejer, men ellers er sundhedscentre ikke hans drømmesyn.

Slet ikke tanken om skadeklinikker og akutsengene kan han støtte:

»Amtet har valgt at der skal være skadeklinikker bemandet med sygeplejersker. Det er åbenbart det serviceniveau, amtet går efter, og det må vi så acceptere. I Stege bliver det en betydelig forværring i forhold til før, hvor der var en skadestue med lægebetjening. Vi er som alment praktiserende læger heller ikke uddannet til at lave skadestuearbejde. I vores klinikker laver vi småskader, men at fungere som bagvagt for en skadeklinik med sygeplejersker vil vi ikke. Hvis sygeplejersken imidlertid vurderer, at problemet er noget, som den praktiserende læge kan klare, er hun velkommen til at ringe. Indlagte patienter på et sundhedscenter er ikke nogle vi passer. I et område, hvor det er svært at skaffe læger, er det hverken tidsmæssigt eller fagligt relevant«, udtaler Hans Arne Pescettini.